Når cheføkonoma Susanne Nygaard Jensen fra Kolding Kommune skal ansætte en ny medarbejder i et af køkkenorganisationens otte køkkener eller tre modtagecaféer, må hun ty til tidligere stillingsopslag og introprogrammer.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
− Vi er ikke plaget af den store udskiftning, så derfor har vi ikke rutinen i det med at søge og tage imod nye medarbejdere. Og det formoder vi skyldes, at de cirka 60 medarbejdere, vi har, er glade for at arbejde her.
Når det alligevel sker, at en nyansat ernæringsassistent eller, som sidst, en professionsbachelor i ernæring og sundhed, skal introduceres, er det dog ikke ren improvisation, understreger Susanne Nygaard Jensen.
− Vi har planer for det. Vores retningslinjer for arbejdsmiljø er meget veltilrettelagte, og vores arbejdsmiljørepræsentant har sammen med lederne i kommunen udarbejdet introprogrammer med oplæring i, hvordan man betjener de forskellige maskiner, hvad man gør, hvis man er alene på vagt osv.
90 procent af disse planer er fælles for alle nyansatte, mens 10 procent er rettet mod den konkrete jobfunktion, forklarer cheføkonomaen, som lægger vægt på at introducere både de formelle arbejdsgange, bestilling af arbejdstøj, regler for sygefravær, personalemøder mv. Og de uformelle:
− Her drikker vi morgenkaffe, vi har rundstykker med, giver julegaver osv. Der er jo forskel på, hvordan kulturen er i de enkelte køkkener, siger Susanne Nygaard Jensen.
Hun pointerer, at det er en bevidst investering.
− Det koster mange ressourcer at rekruttere og lære nye op, så vi lægger virkelig kræfter i ikke at blive en gennemgangslejr. Vi gør derfor også opmærksom på, at arbejdet i køkkenet kræver et godt helbred. Det er ikke et skånejob med plads til hyppigt fravær.
En anden dimension i onboardingen er, at organisationen tæller mange medarbejdere, som har været ansat i mange år.
− De er nogle gamle rotter, og hvis alle skal tage et ansvar for at få nye ind i arbejdet og kulturen, skal det siges højt en gang imellem, så det gør jeg.
Vil gerne gøre mere ud af introduktionen
Ligesom i Kolding Kommune har køkkenorganisationen på Aalborg Universitetshospital heller ikke den store udskiftning i det godt hundrede mand store personale, som er fordelt på fire matrikler, fire kantiner og en café.
Når de ansætter nye, foregår det på lidt forskellig vis, fortæller cheføkonoma Pernille Hougaard Nørbak.
− En ny medarbejder i produktionen bliver introduceret til sin afdeling af sin gruppeleder, og efter to måneder har lederen med personaleansvaret en evalueringssamtale med den nyansatte. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig, at vi gjorde lidt mere ud af det, siger hun.
Pernille Hougaard Nørbak kunne tænke sig at introducere medarbejdere i produktionen lige så grundigt, som de gør med elever og specialister i stabsfunktioner, f.eks. sekretærer, kostkonsulenter, menuplanlæggere, indkøbere og andre.
− Når elever starter hos os, har vi en intro-uge, hvor de kommer rundt i de forskellige afdelinger og taler med stabsfunktionerne. Når der så en dag kommer en person løbende ud i køkkenet med en besked til produktionen, ved de, hvem det er, og hvad det handler om.
− Når vi ansætter specialister i stabsfunktionerne, introducerer vi dem over to-tre uger, fordi det er komplekse funktioner, de skal varetage, plus at det kan være folk uden stor erfaring med køkkenforhold, f.eks. sekretærer. De kommer med i produktionen, rundt til andre kolleger i staben, og jeg taler med dem om hele organisationen, ikke kun køkkenet. For det at arbejde i en politisk ledet organisation kan være meget anderledes end at arbejde i det private erhvervsliv, fortæller Pernille Hougaard Nørbak.
Nogle skal hurtigt i gang
Når der er forskel på, hvordan produktionsmedarbejdere og øvrige medarbejdere introduceres, skyldes det behovet for hurtig drift.
− Vi vil gerne hurtigst muligt have ernæringsassistenterne i gang. Vi tænker nok, at de kender forholdene, hvis de kommer fra en anden produktion, men køkkener er jo forskellige. Derfor vil jeg gerne gøre mere ud af det, så de føler sig taget imod som nogle, der er helt specielle, føler sig godt tilpas og ikke er usikre på, hvordan tingene foregår. Det vil også give dem mulighed for stille spørgsmål og udfordre os i vores måde at gøre tingene på − som vores elever og studerende gør. Men det er jo som altid et spørgsmål om ressourcer.
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 11/2016
