Ejerskabspolitikken, som blev offentliggjort den 10. april 2015, forstærker blandt andet statens fokus på selskabernes strategi, og samtidig skal ejerministeren og selskaberne i samarbejde fastlægge forventninger til blandt andet afkast, kapitalstruktur og udbytte.
Kontorchef Rasmus Lønborg fra Finansministeriet understreger, at det fortsat er bestyrelsen i selskaberne, som er ansvarlige for den daglige ledelse såvel som strategiudviklingen, helt efter selskabslovgivningens almindelige regler:
De statslige selskaber skal fortsat ledes efter et armslængdeprincip. Tiltagene i den nye ejerskabspolitik kan bedst beskrives som et ønske fra staten om en tydeligere forventningsafstemning mellem staten og selskaberne. Dels en forventningsafstemning vedrørende de overordnede rammer for selskaberne, dels en tydeligere kommunikation af, hvad staten som ejer forventer af selskaberne, siger han.
Den nye statslige ejerskabspolitik er en opdatering af de hidtidige retningslinjer beskrevet i publikationen ”Staten som aktionær” fra 2004. Den nye politik indeholder anbefalinger inden for tre hovedområder:
- Hvordan staten udøver sit ejerskab bedst muligt.
- Samspillet mellem minister og selskab
- God selskabsledelse
Vedrørende det første punkt – statens ejerskabsudøvelse – handler den nye politik blandt andet om, at staten mere aktivt og eksplicit skal gøre sig klart, hvorfor man ejer et konkret selskab, hvilke rammer der gælder for selskabets aktiviteter og hvilke finansielle målsætninger staten har som ejer.
På den måde skal staten blive skarpere på hvilke forventninger, staten som ejer har til selskaberne, og hvor staten langsigtet ønsker, at selskabet skal bevæge sig hen, forklarer Rasmus Lønborg.
Det andet område – samspillet mellem ministeren og selskaberne – skal styrkes blandt andet ved, at der sker en forventningsafstemning mellem selskaberne og staten i strategiudviklingen, samt ved at løfte kravet til hvilke informationer, der tilgår ministerierne, og hvor ofte staten og selskaberne mødes.
Anbefalingerne til god selskabsledelse i statslige selskaber ligner på store strækninger tilsvarende anbefalinger for god selskabsledelse i børsnoterede selskaber. Anbefalingerne til god selskabsledelse i statslige selskaber indebærer en opdatering af blandt andet selskabernes rapportering af økonomiske og andre forhold og rekruttering og aflønning af direktion og medarbejdere.
Siden ”Staten som aktionær” blev udgivet i 2004 har praksis for god selskabsledelse i private virksomheder ændret sig. Det forsøger vi at justere ind efter. Det overordnede princip er, at statens vilkår for løn og fratrædelse skal være konkurrencedygtige. Men omvendt skal statens selskaber ikke være lønførende, forklarer Rasmus Lønborg.
Ejerskabspolitikken er formuleret med udgangspunkt i selskaber, hvor staten er eneejer, men vil også være kodeks for de fleste majoritetsejede selskaber. Det er ikke en ”one size fits all” løsning. Staten kan således kun i mindre grad sikre implementeringen af ejerskabspolitikken i de selskaber, hvor staten er mindretalsaktionær, fx SAS og Københavns Lufthavne. Det ændrer ikke på, at staten har en forventning om, at selskaber med statslig ejerandel – uanset ejerandelens størrelse – forholder sig til ejerskabspolitikken.
Læs Statens ejerskabspolitik
her
Læs Staten som aktionær fra 2004
her
