Minister: En milliard kroner til frafald er en brandærgerlig udgift

En mia. kr. om året til studerende, der falder fra eller vælger om på videregående uddannelser, er en høj udgift. Uddannelsesministeren beskriver omkostningerne som brandærgerlige. Men vi bør værne om danske studerendes mulighed for at vælge nye veje, lyder det generelt fra politisk hold.

Udgifter til frafald og omvalg på videregående uddannelser beløber sig til op mod en mia. kr. om året, lyder et estimat fra en rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Dansk Industri tilbage i 2013. Ifølge Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos AE, er det beløb efter alt at dømme ikke blev mindre siden, snarere tværtimod, og det ærgrer Uddannelses- og Forskningsminister, MF, Søren Pind (V).
 
”Uanset hvad den præcise udgift er, så er det da brandærgerligt at bruge en masse penge på frafald, når de kunne bruges på at uddanne de unge bedre i stedet. Det kunne give dem flere timer og mere feedback for eksempel,” siger han.
 
 
Folk bør kunne vælge om
Både venstre og højrefløjens politikere er enige om, at det er et højt beløb, men de er ikke enige om, hvorvidt beløbet bør betragtes som en udgift.
 
Christine Antorini, MF og vikarierende uddannelsesordfører for Socialdemokraterne er enig.
 
”Rent økonomisk er en mia. kr. mange penge, og det vil jo gøre godt i en uddannelsessammenhæng, hvis den milliard blev brugt til uddannelse i stedet for omvalg og fravalg,” siger Christine Antorini.
 
Henrik Dahl, MF og uddannelsesordfører for Liberal Alliance, vil hellere prioritere andre områder først.
 
”Det er ret vigtigt, at folk kan vælge om. I et eller andet omfang er der noget tab, der er indregnet i, at vi har de muligheder, som vi har. Derfor står det ikke højt på min liste over ting, der skal ændres,” siger han og tilføjer:
 
”Man skal også huske på, at man bliver mere motiveret af at komme på den rette hylde. Så man kunne forestille sig, at velmotiverede mennesker tjener flere penge til sig selv og til statskassen i sidste ende. Det vil jo være svært at nå derhen uden muligheden for at vælge om.”
 
Tilrettelæg undervisning til den enkelte
 
Bjarke T. Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) pointerede i artiklen ”Studerendes frafald koster en mia. kr. om året, men er det overhovedet en udgift,” at vi stadig ved meget lidt om, hvad der egentlig fører til studerendes frafald. Det eneste, han med sikkerhed kan sige, er, at studiestarten og det såkaldte ”møde med uddannelsen” spiller en stor rolle. Mødet med uddannelsen kan være påvirket af alt fra sociale over økonomiske til faglige forhold. Der er bred enighed hos alle politikere om, at det er to vigtige områder at prioritere.
 
”Der er ingen tvivl om, at undervisningsformerne betyder noget for, om man bliver ved eller falder fra. Det ville give god mening at gå ind i, hvad god undervisning er til forskellige studerende,” siger Christine Antorini.
 
Sofie Carsten Nielsen bakker op.
 
”Jeg tror, det er rigtigt, at også på de videregående uddannelser har vi brug for at tilrettelægge undervisningen med mere fokus på kvalitet for den enkelte. For vi har brug for uddannelser med studerende med mange forskellige baggrunde,” siger hun.
 
Henrik Dahl mener grundlæggende ikke, at man skal ændre på uddannelsernes struktur, som den er i dag.
 
”Selvfølgelig skal man møde de studerende, der hvor de er, men man skal også lære at sætte sig på sin røv og høre, hvad læreren siger og tage nogle noter. Man må også stille nogle krav til sig selv. Alt med måde. Det dur ikke at tro, at studerende er lavet af bøhmisk krystal. De studerende er også nødt til at lære at klemme ballerne sammen.”
 
Mere præcise undersøgelser nødvendige
 
Han mener, at der er brug for mere præcise undersøgelser af frafaldenes karakter og et bedre overblik over, hvilke uddannelser der er brug for i fremtiden, hvis man skal gribe ordentligt ind.
 
Tænketanken Kraka arbejder i øjeblikket på en analyse af, hvilke faglige kompetencer der bliver brug for inden for de næste årtier. Allerede nu er det ifølge Jens Hauch muligt at konkludere, at der bliver brug for flere studenter fra naturvidenskab og færre fra humaniora.
 
”Spørgsmålet er, om alle børn i folkeskolen skal lære programmering? Og om unge fremover ikke bør bore sig for langt ned i én ting i de tidlige år, men snarere bør lære grundlæggende naturvidenskab og grundlæggende sprog?” siger Jens Hauch, og henviser dermed til nogle af de spørgsmål, de har stillet sig selv, inden arbejdet med analysen gik i gang.
 
Inspiration fra norske centre
 
Når det handler om inspiration fra andre lande er Christine Antorini meget inspireret af de norske centre for Fremragende Uddannelse (Sentre for Fremragende Utdanning), som blev oprettet i 2010 og har til formål at stimulere universiteter og højskoler til at udvikle deres studiemiljøer.
 
”De arbejder netop med en forskningstilgang til, hvilke typer undervisningsforløb, der virker, og fokuserer på at udvikle pædagogik og didaktik på de videregående uddannelser. Jeg tror, man simpelthen har forsømt det herhjemme.”
 
Selv om de norske centre sagtens kan tjene som inspiration, er det vigtigt at huske, at Norge slet ikke kæmper med omvalg på samme måde som Danmark. Ifølge Martin D. Munk minder Danmark meget om Sverige, når det kommer til uddannelse, mens der er større forskel til Norge og Finland.
 
”Danmark har igennem mange år været førende, når det handler om omvalg og flydende rammer for studerende. Simpelthen fordi vi er førende på det frisatte og individualiserede liv. I Finland og Norge er forholdene i højere grad bundet til religion. Det er lidt fortegnet, men ikke helt forkert.”
 
 

 

Emneord: Jens Hauch, Sofie Carsten Nielsen, Christine Antorini, Henrik Dahl, Søren Pind, RUC, Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Rucpaper, Christian Erin-Madsen, Uddannelse, Videregående uddannelser
RUC på DenOffentlige.dk Vi tænker fremad…   Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på.  Vi dyrker den projekt- o...
Aktivitet: Artikler: 11 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 10.02.18 Anne-Marie Krogsbøll
    Fokus på penge...

    ... som sædvanligt.

    Jeg synes, det er er meget mere ærgerligt og sørgeligt, hvis tusinder af unge havner på den forkerte hylde og går og vantrives. Ud over, at det er menneskeligt trist, så er det med garanti også dyrt for samfundet i det lange løb.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige