Minister erkender: For svært at få førtidspension

Antallet af borgere over 40 år, der får førtidspension, er kun på en tredjedel af det, politikerne ventede.

Der er væsentligt færre, der tilkendes førtidspension, end det var hensigten med reformen fra 2012.

Det skyldes, at det er blevet for svært for folk med væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne at få tildelt den. Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter en evaluering.

- Det er blevet for svært. Den lovændring, som jeg lægger op til nu, er for at bringe lovgivningen i overensstemmelse med den hensigt, der var, siger han.

Lovforslaget skal snart behandles i Folketinget.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

- Der har været nogle udfordringer og problemer med en for restriktiv praksis, det erkender jeg også åbent, siger ministeren.

I 2016 var der 24.200 færre førtidspensionister end forudsat i den politiske aftale.

Reformen har dermed opfyldt målet med, at færre skulle på varig offentlig forsørgelse. Men udviklingen har været kraftigere end forudsat, fremgår det af evalueringen.

Der har været en for stram praksis for tildeling af førtidspension.

- Kombinationen af de initiativer vi har været taget, plus den evaluering vi skal igennem, skulle gerne gøre, at nogle af de børnesygdomme bliver løst, siger ministeren.

Han regner med, at den nævnte evaluering afsluttes i foråret.

En enig forligskreds har allerede indgået aftale om at præcisere reglerne for førtidspension og ressourceforløb.

Nogle kommuner har fortolket reglerne strammere end andre og har sendt borgere i ressourceforløb. Det er sket, selv om de pågældende kunne have fået førtidspension.

Lovændringen udvider ikke retten til førtidspension. Det ventes dog, at nogle kommuner vil ændre praksis.

Antallet af borgere over 40 år, der får førtidspension, er kun på en tredjedel af det, politikerne havde regnet med.

Det skyldes, at borgere over 40 år er betydeligt længere tid i ressourceforløb, end det var forudsat.

- Det tror jeg, der er mange forklaringer på. Det er også forskelligt, hvor gode kommunerne er til at lave ressourceforløb, der er målrettede og bliver afsluttet indenfor en rimelig tid, siger ministeren.

Ressourceforløb er betegnelsen for, at det offentlige forsøger at hjælpe en borger til at komme i arbejde eller i hvert fald få udviklet sin arbejdsevne.

Spørgsmålet om ressourceforløb bliver en vigtig del af den evaluering, der startes op efter påske.

Spørgsmål: I har lige lavet en evaluering, kan den ikke give en forklaring?

- Jo, der er allerede nogle indikationer, men jeg forhandler trods alt ikke i offentligheden.

- Der skal laves om på den måde, ressourceforløbene fungerer på, og det vil jeg diskutere med forligskredsen, siger ministeren.

Forligskredsen består foruden regeringen af Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

/ritzau/

Emneord: 210318, Førtidspension, Førtidspensionsreform, Ressourceforløb, Beskæftigelsesministeriet, Familier på kontanthjælp, Beskæftigelsesområdet, Førtidspensionsreformen, Tilkendelse af førtidspension, Socialkrise, Socialkrisen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6376

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 21.03.18 Bente Stenfalk
    Ingen reel hensigt bag retorikken

    Trols Lund Poulsen og hans parti-venner er sikkert (og desværre) ganske tilfredse med, at det er 'for svært' at få tilkendt førtidspension...

  • 20.03.18 M.S. Carstens
    Man lades i stikken for systemets overmyndighed!

    Ja, Bettina Bundgaard,
    jeg kan kun give dig ret og stille tilføje,
    at det er slemt for de som nu er i møllen, mens de som har været igennem, nu sidder som fragtmenterede vrag, uden sammenhæng i hverken liv, helbredsindsats eller værdighed i livet over for sig selv eller sine.

    Før var der førtidspensionister, handicappede, ældre og plejehjemskrævende i hver sin rækkefølge og med respekt for den enkelte i systemet,
    nu er der kun to muligheder:
    at gå under som menneske, med hoved under armen i systemet, eller selv gøre end ende på det, inden man over hovedet bliver underlagt nogle af de tidligere, ellers skattesikrede, omsorgsgivende/hjælpende kategorier!

  • 20.03.18 Bettina Bundgaard
    Moralsk anløbne kommuner

    Fra en aktindsigt ved jeg at fx socialchef i Vordingborg kommune, Helle Linnet, har skrevet til kommunalbestyrelsen at de i forvaltningen "har øje for når vi ikke følger lovens intentioner". I Struer fastholder borgmesteren og forvaltningen, at Ulla Astrup, trods en parkinsonsygdom, ikke kan få tildelt førtidspension. I København får jobcentercheferne omkring 80.000kr i bonusløn om året, for ikke at tildele førtidspension eller fleksjob.

    I kommuner som de nævnte, kommer forligspartiernes lette omskrivning ikke til at få nogen betydning. De mest moralsk anløbne finder altid en vej. Man må sno sig, sagde de dygtigste kommunaldirektører. Og det gør de. På bekostning af de syge og udsattes rettigheder og helbred.

    Det kommer kun til at ændre sig, den dag vi får en regering, der har modet til at sanktionere kommuner, der ikke retter ind, økonomisk.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også