Muligheder for at udvikle offentligt-privat samspil på det sociale område

Det offentlige og det private arbejder ofte sammen på det specialiserede socialområde. Alligevel er der muligheder for at gøre samarbejdet endnu bedre. Det viser en ny rapport fra KORA.

Når en selvejende institution driver et døgntilbud for handicappede, eller en privat virksomhed tager sig af den kommunale misbrugsbehandling, sker det ofte i et tæt samarbejde med de offentlige myndigheder. Hidtil har der ikke været overblik over, hvilke typer af samarbejdsformer, som egentlig benyttes - og heller ikke megen viden om, hvordan de forskellige samarbejdsmodeller virker i praksis.

Det råder en ny rapport fra KORA bod på. Rapporten, som er blevet til i et samarbejde med Dansk Erhverv, kortlægger og analyserer erfaringerne med samarbejde mellem offentlige, private og non-profit aktører på det specialiserede socialområde. Projektet er en del af "Offentlige-Private Alliancer", OPALL, som gennemføres i et samarbejde mellem Væksthus Hovedstaden, KORA, Dansk Erhverv, DI ITEK, Metropol og DTU.

Behov for at udvikle samarbejdsformer

- De private og de offentlige aktører har hver deres styrker, og det skal man blive bedre til at udnytte, så offentligt-privat samspil kan bidrage til at skabe endnu mere og bedre velfærd til 

borgerne, siger Lena Brogaard fra KORA, som er en af forskerne bag rapporten.Analysen viser, at der er tre samarbejdsformer, som typisk bliver brugt på det sociale område: 

driftsoverenskomster, partnerskaber og markedsbaserede samarbejdsmodeller. Samtidig viser analysen, at erfaringerne med samarbejdet på tværs af den offentlige og private sektor er blandede, og at der er potentiale for at videreudvikle samarbejdsmodellerne.

- Rapporten falder på et tørt sted, for vi har brug for mere viden om og konkrete forslag til nye OPS- modeller på det specialiserede socialområde. Hvis vi skal nå målene i regeringens nye sociale 2020-plan, så er det afgørende, at vi bliver skarpere på, hvordan det offentlige samarbejder bedre med de private og selvejende aktører, siger Marie Louise Kirring Løvengreen, som er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Forskellige barrierer

De forskellige samarbejdsmodeller, som offentlige og private aktører benytter, rummer nogle barrierer og udfordringer. Når kommuner og selvejende institutioner samarbejder via driftsoverenskomster, har nogle af de selvejende institutioner en oplevelse af meget stram kommunal styring og kontrol.

I de markedsbaserede modeller er der ofte problemer med uigennemsigtige priser. Og når private virksomheder og kommuner indgår i partnerskabsmodeller, kan der typisk være udfordringer i forhold til finansieringsmulighederne og med den gensidige tillid.

- Både private og offentlige aktører efterspørger forbedringer, fx i form af mere fleksible og tillidsbaserede samarbejdsmodeller. Det har derfor været centralt for os at komme med konkrete forslag til videreudvikling af OPS, siger lektor på RUC, Ole Helby Petersen, som også har været med til at lave undersøgelsen. 

Klik på billedet for at forstørre

 

Emneord: OPP, Social, Rapport
KORA på DenOffentlige.dk KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har eksisteret siden 1. juli 2012 som resultat af sammenlægningen af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk...
Aktivitet: Artikler: 25 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige