Mundkurv

Politik

14/01/2014 10:01

Peter Wied

I Danmark er ytringsfrihed en grundlovssikret ret, og personer, der ytrer sig, bliver ikke internerede eller sendt i arbejdslejre. Men alligevel kan man opleve, at fagpersoner, der forsøger at råbe myndighederne op, får mundkurv på eller bliver truet til tavshed.
Det kræver mod at stille sig frem og tale myndighederne imod, når bureaukratiet breder sig som ukrudt i den offentlige urtehave. I Tag faget tilbage har flere givet udtryk for, at de ikke tør melde ærligt ud om det ødelæggende registreringstyranni på deres afdelinger, og at de frygter for deres ansættelse, hvis de giver deres mening til kende. Denne form for indirekte censur er et alvorligt demokratisk problem, som ikke hører vores tidsalder til.

Det er, som om vores samfund i disse år bliver mere og mere gennemsyret af en bekymrende magtarrogance, der udgår helt oppe fra den øverste politiske top og omfatter store dele af embedsværket i den offentlige sektor. På den måde er Danmark ved at blive omdannet til et diktaturlignende overvågnings- og kontrolsamfund, hvor mistillid er fremherskende, og hvor den enkeltes frihed bliver tilsidesat i magtapparatets egne stræben efter mere magt. Eksemplerne på magtfordrejning og -misbrug har fyldt aviserne. Men de demokratiske kræfter i landet får stadig sværere ved at kæmpe imod magthavernes udemokratiske spil, efter at offentlighedsloven er blevet vedtaget - en udemokratisk lov, der vil gøre det muligt at indhylle den offentlige administration i et uigennemsigtigt tågeslør.

I Region Hovedstaden har politikerne udvist stor arrogance ved at kaste befolkningen ud i et livsfarligt eksperiment. I en blanding af affekt og hævntørst mod de praktiserende læger har man indført den nye akutordning 1813. Samtidig har de samme politikere i de seneste måneder gentagne gange vildført offentligheden ved at forsikre, at den nye ordning ville blive et kvalitetsløft til borgerne, og at alt var på plads til systemets start den 1. januar. De sørgelige kendsgerninger for de første 14 dage, hvor ordningen har været i drift, vidner desværre om noget helt andet. 1813 er en katastrofe, der endnu engang viser politikerne og embedsmændenes manglende faglige indsigt. Et bureaukratisk misfoster, der igen er med til at skabe mindre faglig kvalitet og dårligere service.   Det er selvfølgelig ikke let at indrømme, at man har taget fejl, og derfor fortsætter de ansvarlige med at tilsløre virkeligheden og forvanske sandheden. Man går endda så vidt, at man pålægger sygehusenes ansatte, at de ikke må udtale sig om de kaotiske forhold og den dårligt gennemtænkte planlægning. Det sker gennem breve til medarbejderne og opslag på afdelingerne. Og i sin grelleste form sker det ved, at enkeltpersoner, der har udtalt sig kritisk om ordningen, trues med sagsanlæg fra selveste statsadvokaten og indkaldelse til tjenestelig samtale.   Det er sådan et land, Danmark er blevet til. Vores grundlovssikrede ytringsfrihed knægtes af magtfuldkomne politikere og embedsfolk, og vi får som fagfolk mundkurv på, selvom vi i virkeligheden netop har pligt til at ytre os om forhold, der truer befolkningens sundhed. Vi er nødt til at kæmpe imod denne udvikling. Ikke blot for at kræve faget tilbage, men for at bevare vores demokrati.   ---------------   § 12. Ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved underretning af tilsynsmyndigheden samt ved deltagelse i den offentlige debat. (Lægeforeningens etiske regler)

 

Mest Læste

Annonce