Når skolen er en kampplads bliver børnene væk

Velfærd

15/12/2015 10:52

Nick Allentoft

Analyse viser, at det gennemsnitlige årlige fravær på visse folkeskoler svarer til flere ugers undervisning. Socialrådgivere og forældre opfordrer til bedre samarbejde på tværs frem for sanktioner og mere udelukkelse.
Det står skidt til med fraværet på nogle af landets folkeskoler, hvor den gennemsnitlige elev går glip af flere ugers undervisning hvert år. Det kan man læse i en analyse fra Politiken Research. Den viser, at i halvdelen af landets folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær pr. elev på mere end 10 dage om året.

På nogle skoler - som på Gadehaveskolen i Høje Taastrup Kommune - er det gennemsnitlige fravær endda tæt på 30. Det bekymrer undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). 

- Uanset om det er 10 eller 26 dage, er det for mange, siger hun til avisen.   Hun mener, at skolerne skal være mere opmærksomme på, om der er elever, der trives dårligt, og så peger hun også på problemet med, at forældre tager deres børn ud af skolen i en uge for at holde ferie uden for de faste ferieuger.   Sidstnævnte kan formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, sagtens genkende.   - Men der findes også skoler, der synes, at det er okay og ikke reagerer, når man ikke melder sig syg og ikke beder om at få fri.   - Og så har det jo ingen konsekvenser, at man ikke kommer, siger hun.   Ifølge professor Niels Egelund fra DPU ved Aarhus Universitet spiller elevernes sociale baggrund en stor rolle for fraværsprocenten. Samtidig er der ifølge en analyse fra Undervisningsministeriet en sammenhæng mellem fravær og karakter. Elever med under fire fraværsdage om året scorer i gennemsnit 2,5 karakterpoint højere end elever, der er væk fra skolen i mere end 20 dage om året.   I Lolland Kommune har man ansat motivationsvejledere, der skal hjælpe familierne til at få eleverne til at møde op, ligesom man overvejer at trække forældrene i sociale ydelser, hvis det skønnes, at de ikke bakker op om børnenes skolegang.   Forældre: Skolerne skal reagere hurtigere på fravær Skolerne kan ikke gå ud fra, at forældrene ved, deres børn pjækker, påpeger foreningen Skole og Forældre. Det er langt fra altid, at forældrene er klar over, at deres børn jævnligt pjækker fra skole. Især når det gælder de ældre elever. Derfor er det vigtigt, at skolerne reagerer hurtigt på fravær.

Det mener formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, efter en ny analyse ifølge Politiken viser, at eleverne på hver anden folkeskole har mellem to og fem ugers fravær på et år.

- Det er misforstået, når skolerne går ud fra, at forældrene ved, hvad der foregår, siger hun.   Mette With Hagensen mener, det er vigtigt, at både skolen og forældrene forsøger at finde en løsning på problemet, inden pjækkeriet bliver en tendens.   - I de situationer, hvor forældrene kan have svært ved at få sendt børnene afsted, er det endnu vigtigere, at skolen hjælper til. Flere steder har man eksempelvis rigtig gode erfaringer med vækkeordninger, fortæller forældreformanden.   - Det handler i langt højere grad om at forsøge at finde løsninger i stedet for at fokusere på at placere et ansvar, tilføjer hun.   I Lolland Kommune var fraværstallet godt 16 dage i gennemsnit sidste skoleår. Her er mange forældre socialt udsatte, hvorfor kommunen overvejer at gøre brug af det såkaldte forældrepålæg, der giver de sociale myndigheder mulighed for at trække forældrene i sociale ydelser, hvis de ikke lever op til deres forældreansvar og ikke hindrer deres barns ulovlige fravær.   Men det, synes Mette With Hagensen, er en særdeles dårlig idé.   - Det gør samarbejdet svært, når nogle har et magtmiddel, som andre ikke har. Samtidig hjælper det ikke barnet, at kommunen rammer forældrene på pengepungen, siger hun.   Socialrådgivere: Mindre fravær kræver mere samarbejde Hvis man skal problemet med for højt fravær i folkeskolen til livs, kræver det dialog og samarbejde frem for sanktioner, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.   - Det kræver en stabil indsats og et tæt samarbejde mellem skole, forældre og socialforvaltning især i forhold til de ældre elever, siger hun.   Samtidig peger Majbrit Berlau på vigtigheden af en skoleledelse, der tør at italesætte pjækkeriet.   - Det betyder rigtig meget, hvordan skoleledelsen strukturerer det sociale spor på skolen. Det er også afgørende, at der ikke er nogen berøringsangst fra skolens side, og at den tør at tage fat i forældrene, når der er noget, siger hun.   - Der kan være en vis berøringsangst omkring privatlivets sfære. Nogle mener, det er en sfære, man skal blive ude af. Men det hjælper bare ikke barnet, tilføjer Majbrit Berlau.   Ifølge lovgivningen kan de sociale myndigheder - hvis kommunen mener, at forældrene ikke lever op til deres forældreansvar og ikke forhindrer deres barns ulovlige skolefravær - i visse sager udstede et såkaldt forældrepålæg. Det betyder, at myndighederne kan trække forældrene i sociale ydelser, og den model arbejder bl.a. Lolland Kommune med, men det er ifølge Majbrit Berlau en forkert vej at gå.   - Vi har meget få gode erfaringer med forældrepålægget, fordi det ikke motiverer til samarbejde. Tværtimod, siger hun.   Majbrit Berlau bakkes op af foreningen Skole og Forældre.   - Det gør samarbejdet svært, når nogle har et magtmiddel, som andre ikke har. Samtidig hjælper det ikke barnet, at kommunen rammer forældrene på pengepungen, siger formand Mette With Hagensen.   /Ritzau/

Mest Læste

Annonce