KL-chef bliver direktør i Greve

28/03/2012 10:21

Greve Kommune

Den 44-årige Peter Kjærsgaard Pedersen bliver ny direktør med ansvar for job, socialservice, sundhed og pleje i Greve Kommune. Peter Kjærsgaard Pedersen kommer fra en stilling som kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL.

Den 44-årige cand.scient.pol. Peter Kjærsgaard Pedersen bliver nyt medlem af direktionen i Greve Kommune, hvor han får ansvaret for områderne job, socialservice, sundhed og pleje. Det besluttede Byrådet på sit møde tirsdag aften.

Peter Kjærsgaard Pedersen kommer fra en stilling som kontorchef i Kommunernes Landsforening, KL, hvor han har haft ansvaret for social- og sundhedsområdet. Før det har han været ansat i Finansministeriet som blandt andet kontorchef og projektleder i Den Digitale Taskforce.

”Jeg er overbevist om, at vi med Peter Kjærsgaard Pedersen får en meget kompetent, dynamisk og udviklingsorienteret direktør med ansvar for job, socialservice, sundhed og pleje”, siger borgmester Hans Barlach.

”Det er vigtigt i disse år, hvor der stilles store krav til udvikling af servicen over for borgerne”.

Den nye direktør forventes at tiltræde jobbet i Greve Kommune 1. maj.
 

Mest Læste

Annonce