Wicked problems – absurd teater eller nødvendigt bureaukrati?

Sexorgier, bryllupper, læger med fuldskæg, nedslidte skoler, bedre ældrepleje og flere pædagoger er et lille udvalg af de medie-temaer som har præget KV17. Men bliver vi substansmæssigt klogere, spørger Steen Houmark.

Nogle valg-temaer er mere seriøse end andre, men fælles for dem er at de for det meste surfer i en let tilgængelig overfalde. Det er blikfang der skal vække vælgerne og få dem til stemmeboksene den 21. november. Jeg er med på, at medierne skal hjælpe borgeren med oplysning, men hjælper den slags blikfang reelt borgerne i et vigtigt politisk valg? Er det ikke snarere et udtryk for, hvordan politikerne og journalisterne indgår i en cirkus, hvor lunser af politisk ”kød” hvert 4. år rammer den kommunale bermudatrekant, fordi begge parter i virkeligheden har svært ved at overskue og forklare kompleksiteten i den kommunale sektor?

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Et af de kompleksitetsforøgende og kommunikativt meget vanskelige fænomener i den kommunale bermudatrekant er de såkaldte "wicked problems". De karakteriseres typisk af fire sammenhængende elementer:

  1. Ufuldstændig eller modstridende viden på tværs af eksempelvis forvaltnings søjler
  2. Antallet af mennesker og meninger involveret
  3. Den økonomiske byrde
  4. Forbindelsen mellem et problem og andre problemer, hvor løsningen af den ene griber ind i det andet således, at hvad der er godt et sted ikke nødvendigvis medvirker til en god løsning et andet sted.

Hvilken sammenhæng er der mellem ansøgning på en handicapbil og en udenlandsk professor der politianmeldes?

Et er naturligvis at opstille en lovmæssighed på fire punkter, som anvendes, når du skal indkredse wicked problems i din hverdag. Noget andet er at bruge værktøjet så du rent faktisk kan se og tage stilling til dem og deres betydning i det danske velfærdssamfund.

Jeg har derfor i det følgende to cases der hver på deres facon illustrerer nogle af de wicked problems, som præger vores velfærdssamfund. Den ene fra den kommunale sektor omhandler ansøgningen om en handicapbil og den anden er fra udlændinge-området, hvor en højt estimeret professor er kommet i klemme

Når den handicappede søger om hjælp

Den første case handler om en ung fysisk handicappet person der havde fået bevilliget taxakørsel til og fra sit uddannelsessted for ca. 250.000 kr. om året. Det unge menneske søgte på et tidspunkt om at få en handicapbil, hvilket sagsbehandleren i jobcenteret fandt som en god løsning, men bevillingen af handicapbiler lå i en anden forvaltningssøjle, nemlig på socialområdet. Den viden jobcenteret havde skulle desuden efterprøves, da man på socialområdet bl.a. ikke var sikker på at borgeren var frisk nok til at kunne få et kørekort. Der var også den økonomiske byrde, at handicapbilen kostede godt 400.000 kr. og det skulle naturligvis konteres inden for socialområdet, hvis budgetramme var under kraftigt pres.

Læs mere af Steen Houmark

Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7 år som selvstændig rådgiver.

Læs flere artikler af Steen Houmark her. 

Løsningen af et problem i jobcenteret, hvor borgeren blev selvtransporterende og reducerede de årlige udgifter i jobcenteret skabte altså en lang række udfordringer på tværs af forvaltningssøljerne fordi man ikke havde samme viden. Antallet af fagpersoner og meninger involveret steg, ligesom den økonomiske byrde det pågældende budgetår. Havde forvaltningerne derimod straks på tværs af søjlebudgetter og sektorlovgivning betragtet denne case i et TCO perspektiv (Total Cost of Ownership”) af hensyn til kommunen og helhedsorienteret af hensyn til borgeren. Ja så ville kommunen have sparet en lille million kroner i afskrivningsperioden og borgeren havde fået en øget livskvalitet ved at blive selvtransporterende.

Men det er ikke den slags sager der når særligt langt i den kommunale valgkamp, for konsekvenserne af at reducere de kommunale wicked problems kalder på en forvaltningsrevolution, hvor vi gentænker og bryder søjlerne ned med fokus på borgeren. Hvordan beskriver jeg mere indgående i min bog den kommunale bermudatrekant.

Når professoren ikke får søgt om den nødvendige dispensation

Wicked problems gennemsyrer ikke kun den kommunale sektor. I disse dage har medierne haft travlt med en sag om en udenlandsk professor. Brooke Harrington som, fordi hun var inviteret i Folketinget d. 29. maj for at fremlægge sin forskning om skattely, er blevet politianmeldt for at have brudt reglerne for arbejds- og opholdstilladelse.

Sagen her illustrerer hvordan wicked problems skaber nogle situationer der burde hører hjemme i en let forståelig, men barok soap opera, hvor antallet af mennesker og meninger involveret skaber en absurd situation.

Situationen er den, at Brooke Harrington er inviteret til Danmark og her har den danske regering bevilliget 3.2 millioner til hendes forskning i skattely og hvidvask. En forskning som foregår på CBS, hvor hun har arbejdstilladelse. Hendes arbejdsgiver CBS, som tilsyneladende har ufuldstændig viden ift udlændingeområdet hjælper hende ikke med at søge dispensation for bibeskæftigelse, inden hun arbejder uden for universitet og det er i mod reglerne. Det medfører nu en bøde både for Professoren og for folketinget.

Den simple løsning ville ifølge formanden for fagforeningen Djøf, Lisa Herold Ferbring være at ophæve de tåbelige regler, men lovgivningen på dette område har en logik der handler om beskyttelse af samfundet. Den er bl.a. til for at holde styr på hvor de ca. 80.000 udlændinge, der årligt får en opholdstilladelse i Danmark arbejder, så vi bl.a. undgår social dumping, hvilket er en langt større økonomisk byrde end den bøde professoren afkræves for ved at bryde loven. En ophævelse af reglerne til gavn for professoren, ville altså antageligvis medføre en række andre udfordringer i vores retssamfund.

Det nødvendige bureaukrati vil altid give wicked problems, men det behøver ikke være tungt. Det fornuftige vil være at fokusere på reduktion af de problemer der rammer de svageste borgere

Når jeg har casen med om professoren er det for at illustrere, hvordan man kan bruge værktøjet til at afdække wicked problems uden for den kommunale bermudatrekant. Men casen illustrere også hvorledes man mediemæssigt og fra politisk side lige udtaler sig i overfalden af den kompleksitet der findes i vores finmaskede velfærdssamfund. Sagen med professoren fremstår som absurd teater, hvor nogle gerne vil have ændret reglerne og tung administration så udenlandske professorer kan fastholdes om end de må tilhører den gruppe  mennesker der er bedst funderede til at kunne gennemskue kompleksitet. Samtidig har vi en valgkamp, hvor vi i mit perspektiv ikke graver os ned i de dybe wicked problems vi har i den kommunale bermudatrekant. Udfordringer der er bl.a. er opstået fordi vi har forsøgt at forenkle den kommunale kompleksitet inde i kommunerne ved hjælp af søjlestrukturer, budgetbarriere, chef og udvalgs baronier hos de professionelle. En forenkling der medvirker til at øge kompleksiteten hos den gruppe af behovs borgere, som i forvejen har et meget komplekst liv, hvor de har brug for enkel hjælp, støtte og vejledning fra kommunen

 

Emneord: Den Kommunale Bermudatrekant, Steen Houmark, Kompleksitet, Ledelse i Kompleksitet, KV17, RV17, Debatkultur, Debat på sociale medier, 201117, Kvmail20173
De 4 Vinde på DenOffentlige.dk Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer. Den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer. De sidste 7...
Aktivitet: Artikler: 18 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige