Foto: Colourbox

Ny aktion mod social dumping

Velfærd

22/04/2014 13:12

Freja Eriksen

Der er fortsat problemer med arbejdsmiljø, moms og ulovligt arbejde, viser årets anden aktion mod social dumping. Arbejdstilsynet, Skat og politiet rykkede sammen ud på byggepladser for at tjekke udenlandske virksomheder og ansatte.

Arbejdstilsynet, Skat og politiet var onsdag d. 9. april 2014  på den anden af årets otte fælles aktioner mod social dumping. Og da foråret er højsæson i byggeriet, var det her, fokus var rettet.

Arbejdstilsynet gennemførte i løbet af aktionen 91 kontrolbesøg, og det førte til 73 reaktioner – herfra 61 for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Herudover var fem udenlandske virksomheder ikke anmeldt korrekt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Skat kontrollerede i alt 83 virksomheder, hvoraf der skal følges op over for 40. Særligt var der problemer med momsregistrering og betaling af den rette skat. Politiet havde på aktionen to sager om tredjelands statsborgere, der arbejdede ulovligt i Danmark.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside

 

Mest Læste

Annonce