Ny boligaftale: Betal først stigning i ejendomsskat når du sælger

Ny boligaftale giver mulighed for at indefryse stigninger i ejendomsskat indtil din bolig sælges. Aftalen kaldes historisk. Se hovedlinierne her.

Det blev hverken til flad boligskat eller fastfrosset grundskyld i kroner og øre.
 
Men den aftale, som regeringen, DF, S og De Radikale har indgået tirsdag, vil alligevel skabe tryghed for boligejerne og sikre stabilitet om de danske boligskatter mange år fremover.

Sådan lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V), da han præsenterer den længe ventede aftale om, hvad der skal ske med danskernes boligskat fremover.

- Vi har netop indgået en historisk boligbeskatningsaftale. Med aftalen giver vi boligejerne en tryghed. Vi indefryser de stigninger, der måtte være. Så boligejerne er klar over, hvad de skal betale, siger Kristian Jensen.
 
Fra 2018-2020 kan stigninger i grundskylden indefryses til en rente på nul procent. 
 
Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter, altså både grundskyld og ejendomsværdiskat. Indefrysningen kan gælde senest indtil boligen sælges, hvor det indfrosne beløb så skal betales. 
 
For boliger, der er mere end seks millioner kroner værd, når der er taget højde for det såkaldte forsigtighedsprincip, bliver skatten 1,4 procent på den del, der overstiger seks millioner.
 
Forsigtighedsprincippet betyder, at der fradrages 20 procent af vurderingen. Derfor vil det kun være boliger, der på papiret er mindst 7,5 millioner værd, der reelt set skal betale den høje sats.
 
Værdier under seks millioner beskattes med 0,55 procent.
 
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremhæver, at regeringens ønske om store skattelettelser er forsvundet, så stigninger i stedet indefryses.
 
- Det er et mere afbalanceret resultat. Men det vigtigste er, at det er en bred aftale, siger Mette Frederiksen.

- Det afgørende for os er, at man kan være tryg. At man ikke oplever nogle pludselige stigninger, siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Han mener også, at det er "landet rigtig godt", at ejerne af de dyreste boliger skal betale en højere procentsats i skat.
 
DF-formanden afviser, at de fattige betaler for reformen. Regningen for den samlede aftale er faldet fra 32 milliarder kroner til 19 milliarder kroner, mener han.
 
Også De Radikale pointerer, at aftalen er blevet billigere, end det udspil regeringen først kom med.
 
- Vi gik ind for at gøre aftalen billigere. Den er blevet markant billigere, siger politisk leder Morten Østergaard (R).
 
Morten Østergaard kalder aftalen et "historisk opgør" med boligskattesystemet. Han mener, at det nye system både er mere retfærdigt og vil gøre boligmarkedet mere stabilt.
 
De cirka 20 milliarder kroner, den samlede aftale koster, skal findes i det, der kaldes "råderummet" i dansk økonomi. 
 
Regeringen havde foreslået at finde en del af pengene ved at skære i rentefradraget. Men det bliver ikke til noget.
 
Socialdemokratiet har ikke villet forringe rentefradraget, fordi det ville kunne ramme skævt, siger Mette Frederiksen.
 
- Vi har været imod rentefradraget som finansieringen, fordi det ville ramme rigtig mange unge. Vi har ønsket en aftale med mere balance, siger hun.
 
Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat vil provenuet gå til at sætte boligskatten tilsvarende ned.
 
 
FAKTA: Ny aftale beskatter dyreste boliger hårdere
Et millionærknæk på 7,5 millioner kroner og mulighed for at indefryse alle stigninger i boligskatten.
Regeringen har tirsdag indgået en aftale om boligbeskatning med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale. Her er de vigtigste elementer i aftalen:
 
* Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes fra 1,0 til 0,55 procent. Det såkaldte millionærknæk hæves fra tre millioner kroner til 7,5 millioner kroner.
 
* Det betyder, at ejendomme vurderet til 7,5 millioner kroner beskattes med 1,4 procent. Den progressive ejendomsværdiskattesats har hidtil været 3,0 procent for boliger over tre millioner kroner.
 
* Aftalen indfører et såkaldt forsigtighedsprincip. Det betyder, at der fradrages 20 procent af vurderingen. Derfor er det boliger, der er mere end seks millioner kroner værd, der reelt set skal betale den højere sats.
 
* Fra 2017 kan alle stigninger i boligskatten indefryses. Derudover bliver der en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene fra 2018 til 2020. 
 
* Herefter kommer der en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.
 
* Selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligen bliver mere værd, vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Men man skal betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges. 
 
Kilder: Finansministeriet og Ritzau.
 
/ritzau/
Emneord: Ejendomsværdiskat, Ejendomsskat, Boligmarkedet, Ejendomsvurderinger, Ejendomsværdi, 030517
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5921

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 27.05.17 Bente Hoffmann
    Ejendomsbeskatning

    Vil de 20% afslag blive givet fra toppen, hvis et hus F.eks. Bliver vurderet til 10.mill.? Vil der fortsat være nedslag i beskatningen for pensionister med lav indkomst.

  • 18.05.17 Jonas Jørgensen
    Boligmarkedet

    Oplægget er interessant på flere måder.

    Det er dog betænkeligt, at større beløb akkumuleres år efter år og først skal indfries ved boligsalg.

    Det kan give store samfundsøkonomiske problemer i perioder med andet end vækst.

    Stigningen i insolvente boligejere vil eksploderer og boligmarkedet vil gå fuldstændigt i stå.

    Hertil kommer den langt mere uoverskuelige handel med boliger, hvor de langsigtede konsekvenser af boliginvestering vil være svære at gennemskue.

    Forestiller vi os et boligmarked, der havde opereret med løsningen fra 20 år siden da krisen ramte i 2007, ville det have haft voldsomme konsekvenser.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige