Varespecifikationer, fair konkurrenceudsættelse og stringente juratekster. Når kommuner og regioner skal sende varekøb, tjenester og byggeri i udbud er der mange aspekter at tage højde for, go det koster tid og kræfter. Og når det drejer sig om EU-udbud, bliver det hele en tand mere komplekst.
Derfor ønsker KL, Danske Regioner og regeringen at hæve tærsklen for, hvornår ordrer skal i udbud. Men nu truer en ny international handelsaftale ønsket om at slække kravet.
EU-Kommissionen har nemlig i december – efter 10 års forhandlinger – fastsat de internationale regler for udbud i en såkaldt GPA-aftale i verdenshandelsorganisationen WTO. Her er tærsklen bevaret ved cirka 1,5 millioner kroner. Altså risikerer EU kompensationskrav, hvis europæerne hæver tærsklen til eksempelvis 7,5 millioner kroner, som KL og Danske Regioner har forslået.
Dårlig timing af EU-Kommissionen
”Det er bare irriterende. Jeg synes nærmest, at det sætter os skakmat i Parlamentet. For det er et stærkt argument imod at hæve tærsklen,” siger Christel Schaldemose, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet, som ønsker at hæve tærsklen.
”Det er usædvanligt dårlig timing, at man ikke kunne afvente vedtagelsen af vores interne udbudsdirektiv,” siger hun om EU-Kommissionens aftale, der blev forhandlet på plads samtidig som EU’s embedsmænd offentliggjorde deres eget direktivforslag om udbud.
Også Jens Rohde, EU-parlamentariker for Venstre, ærgrer sig over EU-Kommissionens henvisning til WTO-aftalen, når den nægter at forholde sig til en hævet tærskel.
”Det er ekstremt ærgerligt, for det ændrer jo ikke på situationen ude i kommunerne og regionerne, hvor man spilder tid og ressourcer på små EU-udbud,” siger han.
EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet er nemlig sideløbende i gang med at forhandle nye udbudsregler i et nyt direktiv. Forslaget blev faktisk lanceret samtidig som EU-Kommissionen lukkede GPA-aftalen.
Måske stadig udvej gennem kraftig forenkling for små udbud
Christel Schaldemose håber dog at have en udvej. Hun siger, at det fortsat er vigtigt at skabe lettere udbudsregler for de mindste udbud, som alligevel sjældent går til udenlandske firmaer. I stedet for at hæve tærsklen, så vil hun skabe nogle mindre stramme og tunge regler for de mindste udbud. De store udbud, som er mere interessante for selskaber fra andre lande, skal fortsat have de strammeste regler, siger hun. Hun mener både at have den store konservative gruppe i EU-Parlamentet og sin egen socialdemokratiske gruppe med.
”Rent politisk brude den have gang på jord i parlamentet, så jeg har ikke opgivet endnu,” siger Christel Schaldemose.
”Det, jeg vil have, er, at det skal gøres nemmere,” siger hun.
Jens Rohde vil hæve tærskel
Jens Rohde kender ikke detaljerne i Christel Schaldemoses forslag, men siger at det lyder som om, de to tænker i de samme baner. Som den liberale ALDE-gruppes skyggeordfører på udbudssagen i EU-Parlamentets Industriudvalg (ITRE) har han selv foreslået at hæve tærsklen, så kommuner og regioner først skal lave udbud, når værdien overstiger tre millioner kroner.
”Det ligger under, hvad kommunerne og regionerne selv har været ude at foreslå, men det er netop et forsøg på at finde et konstruktivt kompromis,” siger han.
Samtidig foreslår han, at medlemslandene skal vedtage regler, der fortsat sikrer ikke-diskrimination, lige adgang og gennemsigtighed, for udbud, som falder under den tærskelværdien på tre millioner kroner. Han vil også kun ændre tærskelværdien på lokalt og regionalt niveau – altså ikke statsniveau.
”Det er måske primært der, at interessen fra ikke-EU lande ligger, eftersom dette er de helt store projekter, såsom Femern-forbindelsen,” siger han.
EU-Kommissionen bestemmer ikke
Christel Schaldemose påpeger, at også Europaudvalget i marts skrev til EU-kommissær Michel Barnier med ønsket om at hæve tærskelværdierne.
”Det er ikke et partipolitisk anliggende, og det er også det, der gør, at jeg tror på, at det er noget, der er værd at gøre noget ved,” siger hun.
Jens Rohde hæger sig også fast i lettere vilkår for kommunerne og regionerne i Europa.
”Så kan det selvfølgelig ikke udelukkes, at vores WTO-partnere i sidste ende stadig ikke er forhandlingsvillige i forhold til de eksisterende regler. Men det nytter ikke noget at give op på forhånd, når der er et reelt problem, sådan som Kommissionen tilsyneladende har gjort det, og derfor er jeg villig til at tage kampen,” siger han.
”Når vi spørger Kommissionen, så siger de bare, at tærsklen ikke kan hæves. Men det bestemmer de ikke selv. Det er det, der er pointen,” siger Christel Schaldemose.
Forslaget til EU’s udbudsdirektiv blev offentliggjort af EU-Kommissionen i december. Både EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet skal vedtage direktivet, før det skal implementeres som lov i de enkelte lande. EU har som mål at få en aftale på plads til december.
Derfor spænder WTO-regler ben for aftale
Kilde: EU-Kommissionens svar til Sjælland EU Nyt.
Hvilken aftale handler det om?
Som medlem af verdenshandelsorganisationens (WTO) Agreement on Government Procuremet (GPA) har EU en række internationale forpligtelser til at åbne egne udbud mod udlandet. Det gør til gengæld, at europæiske virksomheder også kan byde på udbud i eksempelvis USA. Hvert eneste lands udbudstærskel er afgjort i direktivet. I EU’s tilfælde er tærsklen den samme som i EU’s direktiv om udbud. Den nye aftale skal ratificeres af EU-landene i Rådet og EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft.
Hvad sker der, hvis vi hæver tærsklen?
Hvis EU hæver udbudstærsklen internt i forhold til grænsen i GPA’en, så vil de øvrige parter i aftalen kunne kræve kompensation. Det kan de vælge at ignorere, hvilket EU-Kommissionen dog vurderer som usandsynligt. GPA-partnerne kan så udregne, hvor meget af EU’s marked, de går glip af og derefter kræve kompensation. Lige meget hvad forventer EU-Kommissionen at de andre GPA-lande vil hæve deres tærskler, hvilket vil gøre det sværere for EU’s virksomheder at byde på udbud i udlandet.
Hvornår er næste forhandling?
De nuværende regler stammer fra en aftale fra 1994. Efter 10 års forhandling er en ny GPA-aftale faldet på plads i december. Der er indbygget mulighed for en genforhandling efter tre år. Den skal dog ratificeres først, hvilket kan tage et år. Derfor vil en eventuel genforhandling først være sandsynlig om fire år, i 2016.
Hvorfor er EU-Kommissionen imod at hæve tærsklen?
For EU-Kommissionen er det vigtigt, at europæiske virksomheder kan byde udbud i alle EU’s medlemslande. Selvom 1,5 millioner kroner anses som en lav tærskelværdi i Danmark, så er den ret høj i andre, fattigere lande.
EU-Kommissionen siger desuden, at meningen med GPA-forhandlingerne er at øge markedsadgangen ved at fjerne barrierer og ikke at sikre tilbageskridt for international handel. Derfor vil det være imod WTO-ånden at hæve tærsklen, siger EU-Kommissionen.
