Læger vil have honorar-aftale med industri

28/06/2011 14:47

Nick Allentoft

Lægerne så gerne, at der igen kom en aftale, som viser, at læger og medicinindustri er uafhængige af hinanden.

Lægerne er ved at skrive et kodeks for en del af deres forbindelse med medicinindustrien, men ville meget hellere have en aftale med industrien om hele samarbejdet.
Det fortæller Yves Sales, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg.
Det kommende kodeks for lægers forhold til medicinproducenterne rækker slet ikke langt nok, mener han.
- Vores kodeks dækker kun vilkårene for lægemiddelkonsulenternes fremmøde i almen praksis og specialpraksis, siger Sales.

Læs også: Etisk kodeks for lægers samarbejde med konsulenter

Han kunne godt tænke siger, at Lægeforeningen og lægemiddelindustrien havde en fælles aftale om vilkårene for samarbejdet i det hele taget.
- Sådan en aftale havde vi, indtil for et års tid siden da den blev opsagt af lægemiddelindustriforeningen. Det var vi i lægeforeningen rigtigt kede af, siger Sales.
Aftalen omfattede blandt andet honorarer til læger, der underviser, foruden sponsorerede aktiviterer, deltagelse i kongresser, kurser og rejser.
- Det gik alt sammen ud på at sikre parternes uafhænighed af hinanden og tilkendegive over for omverdenen, og at nogen ikke er i lommen på andre, siger Yves Sales.
Aftalen blev indgået i 2003 med Apotekerforeningen som endnu en deltager.
Efter at lægemiddelindustriforeningen opsagde aftalen har der ikke været udsigt til nogen ny aftale, oplyser Yves Sales.
Der er dog sket det, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) har bebudet, at han vil indkalde parterne til et møde, som endnu ikke er fastsat.
I netværket Læger Uden Sponsor frygter dr. med. Inga Marie Lunde, at industrien forsøger at ændre lægernes behandlingsvaner og opfattelse af sygdom.
På den måde har industrien mulighed for at sælge mere medicin, mener hun.
/ritzau/

Mest Læste

Annonce