Hvilke slags ledelsesstrategier skaber de mest motiverede medarbejdere?
Det vil et nyt stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet forsøge at svare på. I løbet af det næste år vil 700 ledere deltage i et videnskabeligt eksperiment, der skal måle effekterne af tre af de mest anerkendte ledelsesstrategier.
Lederskabshøringen
Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en ny konstruktiv retning.
Se tidligere indlæg af bl.a. Preben Melander, Jens Christian Birch og Torben Beck Jørgensen her.
Ideen til projektet udspringer bl.a. af tidligere studier, der har vist, at medarbejdere, der føler ’samfundssind’, ’medfølelse’ og ’opofrelse’ i forbindelse med deres arbejde, udfører deres job bedre end andre. Eksempelvis viser et studie fra forrige år, at elever får højere karakterer i de fag, hvor de bliver undervist af en lærer, der arbejder for at gøre en forskel for børnene og samfundet.
Et klassisk videnskabeligt eksperiment
Men er det muligt for ledere at øge medarbejdernes indre motivation, eller er det en medfødt personlig egenskab?
Ifølge Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og KORA, er svaret ja, det kan de sandsynligvis godt!
Sammen med sine kolleger skal hun teste tre forskellige ledelsesstrategier, der ifølge international litteratur kan øge medarbejdernes motivation.
Ligesom i et klassisk naturvidenskabeligt eksperiment bliver 700 ledere via lodtrækning inddelt i fire forsøgsgrupper. Tre af grupperne bliver undervist i hver deres ledelsesstrategi, mens den sidste udgør kontrolgruppen og får derfor ikke nogen form for undervisning.
Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab
Moderniseringen af den offentlige sektor er delvist mislykkedes, mener tidl. finansminister og formand for Venstre, Henning Christophersen. Han var arkitekten bag Moderniseringsprogrammet fra 1983, der i dag ses som moderen for de sidste 30 års forsøg på at skabe en effektiv offentlig sektor.
Når undersøgelsen for alvor går i gang på mandag, får alle ledernes nærmeste medarbejdere tilsendt det samme spørgeskema, der skal måle deres motivation. Efter ca. et år skal de svare på samme spørgsmål for at se, om der er sket en udvikling over tid, og om der er forskel mellem de fire grupper.
Undersøgelsen inddrager også registeroplysninger om organisationernes resultater – eksempelvis elevernes karakterer. At undersøgelsen er udformet som et eksperiment, gør, at man kan være sikker på, at ændringerne i medarbejdernes motivation faktisk skyldes ledelsesstrategierne og ikke andre forhold.
Samfundssind, medfølelse og opofrelse som motivation
Eksperimentet undersøger flere former for motivation, forklarer Lotte Bøgh Andersen:
”Meget økonomisk forskning har beskæftiget sig med, hvordan man kan øge folks effektivitet ved at stille dem belønninger i udsigt – eksempelvis lønforhøjelser og forfremmelser. Men i stedet for kun at fokusere på denne ’ydre motivation’ undersøger vi også, hvordan man kan øge folks ’indre motivation’ – deres indre drive”, siger hun.
Lotte Bøgh Andersen forklarer, at man inden for litteraturen opererer med to slags indre motivation. Den første handler om at nyde sine arbejdsopgaver – eksempelvis at blive glad af at arbejde med børn. Den anden handler om at føle glæde ved at bidrage til samfundet. Den sidste består eksempelvis af, om man motiveres af at give noget tilbage til samfundet, hvad man kunne kalde ’samfundssind’ – og om man motiveres af at hjælpe svage grupper, hvad man kunne kalde ’medfølelse’.
”En tredje komponent er ’opofrelse’ – altså hvor meget man vil ofre for at give et bidrag til samfundet. Det lyder lidt voldsomt, og mange tænker måske, at vi ikke ofrer os selv på danske arbejdspladser, men det er eksempelvis tegn på opofrelse, når en folkeskolelærer lige bliver 10-15 minutter efter endt arbejdstid for at tage sig af et barn. Og den opofrelse er der rigtig meget af”, forklarer hun.
Indre motivation gælder Ikke kun velfærdsmedarbejdere
De 700 ledere, der deltager i projektet, kommer fra grundskoler, gymnasier, daginstitutioner, banker og SKAT. Eksperimentet vil derfor også kunne sige noget om, hvorvidt medarbejdere i den offentlige og private sektor er lige motiverede af at gøre en forskel for andre, og om der er forskel på, hvilke ledelsesstrategier de motiveres af.
”Folk forbinder måske mest indre motivation med pædagoger, lærere og sygeplejersker, men vi regner faktisk ikke med at finde de store forskelle på tværs af sektorer og ydelser. Medarbejdere i SKAT og banker har også god grund til at synes, at deres arbejde gør en forskel for samfundet og derfor også god grund til at være motiveret af at gøre det så godt som muligt”, siger Lotte Bøgh Andersen.
Store perspektiver
Projektet kommer til at koste syv millioner kroner, som er bevilget af Det Frie Forskningsråd. Ifølge Lotte Bøgh Andersen har flere organisationer dog allerede vist interesse for at blive en del af projektet, så måske bliver omfanget endnu større.
”Jeg har f.eks. talt med A. P. Møller fonden, der over de næste par år jo uddeler en milliard kroner til opkvalificering af lærere, pædagoger og skoleledere. De virker meget interesserede i projektet, så hvis resultaterne er klare, vil det være oplagt at søge om en bevilling til at udbrede den bedste ledelsesstrategi til endnu flere skoleledere”.
Om projektet
Undervisningen i de tre ledelsesstrategier løber over et år og foregår i mindre grupper med ca. 25 personer i hver.
Undervisningen til at bestå af et firedages kursus kombineret med løbende sparing mellem deltagere og undervisere og internt mellem deltagerne. Kurset er gratis for deltagerne. Alle underviserne har undervist på ’den fleksible master i offentlig ledelse’, og er førende eksperter på området.
