Nyt velfærdslaboratorie på Nordfyn

Velfærd

22/10/2015 12:01

Nick Allentoft

Living Lab Nordfyn er blevet til i samarbejde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune samt Danske Handicaporganisationer. Særligt fokus på mennesker med funktionsnedsættelser.

Living Lab Nordfyn kommer til at fokusere på løsninger til mennesker med funktionsnedsættelser, forstået i bred forstand.

Samarbejdsparterne omkring Living Lab Nordfyn ser et kæmpe potentiale i Living Lab Nordfyn. For virksomhederne, for Nordfyns Kommune og ikke mindst for de mennesker, teknologierne skal hjælpe.

- Vi skaber et unikt test- og udviklingsmiljø, hvor producenterne sidder i samme rum med de mennesker, der rent faktisk bruger deres produkter. Det giver virksomhederne nogle fantastiske muligheder for at få direkte feedback, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Anja Lund Kristensen.

- Som kommune vil vi gerne understøtte, at der bliver udviklet teknologier, der rent faktisk virker. Det gør ved i høj grad at involvere brugerne. Det er en ny måde at arbejde med innovation på, som skaber værdi for vores borgere, siger formand for Børn og Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj.

Første af sin art i Danmark

Living Lab sigter på at skabe velfærdsløsninger også til børn og unge og adskiller sig dermed fra andre Living Labs i Danmark. Det kan f.eks. være skolebørn, der oplever udfordringer omkring indlæring. Børnene, de unge og fagpersonalet omkring dem er tiltænkt en meget aktiv rolle i det nye Living Lab.

- Vi kobler interesserede virksomheder med den store viden hos vores fagpersonale, og ikke mindst børnene og de unge. Vi ser ikke målgruppen som passive modtagere af ny teknologi, men som aktive medspillere i processen med at udvikle produkterne, siger Jens Otto Dalhøj.

 

Living Lab åbner onsdag.

Mest Læste

Annonce