Ordfører om kontanthjælpsloft: Tag konsekvensen af færre penge

- Det er jo ikke overraskende, at når man vælger at bo i en dyr bolig, og boligydelsen falder, så kommer man til at mangle nogle penge, og så må man tage konsekvensen af det, siger konservativ ordfører til Ugebrevet A4.

Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i de store byer, på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og den københavnske vestegn. Her bliver omkring 10 procent af de enlige forsørgere ramt af kontanthjælpsloftet, mens det i andre kommuner som Allerød og Lejre på Sjælland berører færre end 2 procent af de enlige forsørgere.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Ugebrevet A4 skriver om.

Ifølge analysen har knap 8 procent af de enlige forsørgere på landsplan fået beskåret deres boligydelse på grund af kontanthjælpsloftet.

I december 2016 var der 11.400 enlige forsørgere - med samlet set 20.000 hjemmeboende børn - som blev ramt af kontanthjælpsloftet.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

De blev ramt, fordi man i oktober 2016 indførte et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan få om måneden i ydelser og boligstøtte. Det betød, at mange fik nedsat deres boligstøtte.

Social- og børneordfører for Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at hele hensigten med boligydelsen er gået fløjten.

- Regeringen har ødelagt boligstøtten med kontanthjælpsloftet. Man bør genindføre kompensationen for, at huslejen er meget høj, så man får nogenlunde samme levestandard på kontanthjælp, uanset hvor i landet man bor. Det er jo hele ideen med boligstøtten, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ugebrevet A4.

Men hvis man er på kontanthjælp, må man finde en bolig, der passer til økonomien, fastslår Konservatives social- og børneordfører Orla Østerby.

- Det er jo ikke overraskende, at når man vælger at bo i en dyr bolig, og boligydelsen falder, så kommer man til at mangle nogle penge, og så må man tage konsekvensen af det, siger han til Ugebrevet A4.

En enlig forsørger med mindst fire børn har gennemsnitligt mistet 2.400 kroner om måneden, viser analysen.

Kontanthjælpsloftet er designet sådan, at det i høj grad rammer enlige med børn og par med børn, forklarer analytiker Emilie Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag undersøgelsen.

- Det er et rigtig dårligt design, fordi det går udover børnene, siger hun til Ugebrevet A4.

Brøndby vest for København er den kommune, hvor der bor flest enlige forsørgere, der har mistet dele af deres boligydelse på grund af kontanthjælpsloftet. I kommunen er 13,4 procent af de enlige forsørgere ramt af kontanthjælpsloftet.

Hele historien hos Ugebrevet A4

Emneord: Analyser, Kontanthjælpsloft, Kontanthjælpsmodtagere, Boligydelse, 050118, Konservative, Orla Østerby, Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraterne, Socialkrisen, Socialkrise
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1344 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 08.01.18 Anni Grimm, Byråd/Vejen Kommune
    Retten til leve over evne...??

    Det er logisk tænkning, at enhver af os - uanset årsagen - nødvendigvis må tilpasse vores levevis til vores økonomiske formåen. Ingen har retskrav på at leve over evne.

    Jeg tillader mig denne opbakning til Orla Østerbys udsagn, fordi jeg selv har været der - ment på den måde, at det ikke “kun” er kontanthjælpsmodtagere, der må indrette sig efter egen formåen. Det må ethvert menneske som en selvfølgelighed.

    Selv blev jeg for år tilbage ramt af ufrivillig førtidspensionering på grund af en arbejdsskade. Det betød, at jeg ikke længere havde råd til at bo i mit dejlige hjem gennem ca. 25 år. Et hjem i en almen rækkehusbebyggelse, der havde været rammen om mit familieliv med en syg mand og 3 børn og god trivsel.

    Jeg måtte også se virkeligheden i øjnene, og uden klynkeri gøre indtægter og udgifter op, og konstatere, at der måtte ske ændringer på boligområdet, hvis jeg skulle “klare skærene”. Jeg fik stor glæde af at flytte til Jylland, hvor boligomkostningerne er meget anderledes end i hovedstadsområdet. Jeg nyder det gode liv, og har aldrig fortrudt.

    Mit råd til “de ramte” er, at man altid må tage ansvar selv. Ingen af os har krav på at bo og leve over evne, men må tilpasse os den virkelighed, vi befinder os i - til enhver tid. Det behøver på ingen måde at være en katastrofe. Det giver rygrad og lukker nye døre op, hvadenten man er pensionist eller kontanthjælpsmodtager. Der er endda den forskel, at pensionist bliver du ved med at være, mens kontanthjælp er en overgangsydelse, du kan slippe for ved at tage et arbejde - til gavn for dig selv og ikke mindst dine børn, der ser en fin rollemodel.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige