Pligtsludder hæmmer forandring

En væsentlig barriere for at forandre den offentlige sektor er, at dens ledere siger en masse, de selv anser for at være gedigent sludder, mens de omhyggeligt holder kaje med det, der er sandt.

Denne kradse påstand er ikke mit påfund, men en modig mands. En mand, der kendte den offentlige sektor uhyre godt. Han var lærer og gennem to årtier skoleinspektør før han blev byrådsmedlem i Vejle, i næsten to årtier amtsborgmester i Vejle Amt og senere formand for Det etiske Råd. Mandens navn er Erling Tiedemann. Han døde for knap to år siden. 
I 1980 citeres han i en bog for følgende fyndige udsagn: 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

"Forudsætningen for, at vi kan ændre på tingenes tilstand, er, at vi kan tale sammen i dette land. Og det kan vi ikke!  Offentlige ledere må i stigende grad sige pligtsludder og samtidig fortie de forbudte sandheder"(1)

Når jeg med jævne mellemrum anvender dette citat som indledning til mine foredrag for offentligt ansatte, så er det navnlig for at give mig selv adgang til at tale nogenlunde frit fra leveren; men det giver også tilhørerne lejlighed til at vove sig lidt længere ud end de normalt ville have gjort. 

Et par år før Tiedemann døde havde jeg lejlighed til at spørge ham, om det, han kaldte pligtsludder og fortielser, var taget til eller af siden 1980. Han var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var taget til. I voldsom grad endda. 

Hvad er årsagerne og konsekvenserne?

På et tidspunkt satte jeg mig for at undersøge, om Tiedemanns opfattelse har hold i virkeligheden eller ej. Derfor har jeg indtil videre interviewet et godt dusin ledere i og omkring den offentlige sektor, som eksplorativt grundlag for en fremtidig bog om emnet. Foreløbig er det blevet til et par artikler om sagen (1)

LÆS OGSÅ BØJES VERDEN OM ROLLESPIL OG ÆRLIGHED I LEDELSE

Jeg interesserer mig basalt for tre forhold: (1) Hvad gemmer der sig bag de iøjnefaldende termer ”pligtsludder” og ”forbudte sandheder”? (2) Hvorfor pligtsludrer og fortier offentlige ledere? Og (3) Hvilke effekter har pligtsludderet og fortielserne? Det k an man illustrere med følgende lille kausalmodel:

En væsentlig barriere for at forandre den offentlige sektor er, at dens ledere siger en masse, de selv anser for at være gedigent sludder, mens de omhyggeligt holder kaje med det, der er sandt, skriver Leon Lerborg.

Nedenfor vil jeg give korte eksempler og refleksioner over hvert led i modellen.

 

Eksempler på pligtsludder og fortielser

Med pligtsludder menes der noget negativt. Lederen siger noget, de selv anser for at være forkert. De mener ikke det, de siger, men lader som om, at de gør det. Der er altså tale om en form for bevidst bedrag af dem, de taler til. Leder foregiver fx, at samskabelse, leadership pipline, snakken om kerneopgaver, anerkendelse mv. er vældig nyttige tanker og teorier, mens de i grunden mener det modsatte. Eller de klapper af ministerens tale, selvom de anser den for at være rædsom dum; eller snakker Finansministeriets embedsmænd efter munden, når de taler om demografiske udfordringer eller HR-chefen, når han taler om resiliens.

Under pligtsludder tæller også, når lederne taler udenom; når de pakker deres meninger ind, eller når de forsøger at tildække suspekte forhold. Til den sidste kategori tæller de officielle historier om, at åremålstillæg sikrer fleksible ansættelsesformer og udgør kompensation for de risici lederen påtager sig i sin ansættelse – mens det i grunden udgør et simpelt (om end betragteligt) løntillæg.  

Pligtsludder dækker således et vidt spektrum af fænomener mellem den lodrette løgn og den høflige kommentar; dvs. mellem det stærk kritisable og det helt legitime; den sorte og den hvide løgn. 

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Mine interviewpersoner kunne let komme i tanke om pligtsludder. Det faldt dem sværere at komme i tanke om forbudte sandheder. Især hvis man tog så stærke ord som ”tabu” i sin mund. Og dog dukkede der gerne en del eksempler op. Fx at besparelsesbetingede afskedigelser for mange offentlige chefer er velkomne, idet de derved kan slippe af med medarbejdere, som de dybest set mener gør mere skade end gavn på arbejdspladsen. Eller: At stress ikke længere er et tabu; men at ledere ikke tør diskutere med medarbejdere, om noget af deres stress kunne skyldes private forhold eller personbetingede forhold, eller om de overhovedet er stressede eller blot demotiverede, eller ude i en momentan krise? Andre taler om det vanskelige i at diskutere medarbejderes faglige niveau, og andre igen om, at man skal træde specielt varsomt indenfor bestemte fagområder, fx på folkeskoleområdet, hvor der er mange tabubelagte emner. 

 

Årsager

Men hvorfor pokker er det, at ledere pligtsludrer og fortier?  Her viste mine interviews en sand overflod af forskellige forklaringer. Lad mig blot antyde nogle af dem.

En styrelseschef gjorde det helt klart, at det er lederes pligt at sludre og fortie. Det følger nemlig af demokratiet, at politikerne skal adlydes – i al fald så længe lederen kan holde sig inden for lovens og sandhedens vide rammer. At være embedsmand er ganske enkelt ikke at være sandhedssøger, men at være loyal overfor den siddende minister, borgmester eller udvalgsformand. Uanset hvor tosset politikken er! Den skal forsvares; herunder understøttes med argumenter og empiri, som gerne kan være særdeles ensidige - uden at være direkte forkerte. Man har med andre ord ikke ruttet med sandheden. 

En anden væsentlig årsag er, at ledere ikke får adgang til de rette stillinger, personer, fora m.v., hvis de ikke påtager sig det sprog og de synspunkter, der skal til.  Og hvad er alternativet? Det er udstødelse. Fravælgelse. Karrierestop. Manglende indflydelse. Både for en selv og for den organisation, man står i spidsen for. I den forstand er offentlige ledere socialiserede i systematisk at sige det, der skal siges og fortie det, der skal forties. 

De fleste ledere er også helt på det rene med, at de agerer strategisk i den forstand, at de påtager sig meninger for at opnå ønskede mål. Fx når de roser deres medarbejdere uden at mene, de fortjener ros, men alene fordi det virker bedre end kritik. 

Andre taler om efterrationaliseringer – dvs. at ledere ofte tager beslutninger af de forkerte eller mangelfulde grunde. Derfor skal man bagefter finde på nogle grunde for sine egne og organisationens beslutninger, som er legitime og som tager sig godt ud i omverdenen. Man skal forklare sig. 

Lad mig kort nævne en anden grund, som mange strejfer: Det er ganske enkelt det nemmeste at pligtsludre og fortie. At sige det, man mener, er risikabelt, skaber konflikter, diskussioner. Det nemmeste er at holde masken, overfladen og formerne. 

 

Effekter

De fremgår af Tiedemanns udsagn, at pligtsludder og fortielser har en væsentlig konsekvens: At vi ikke kan ændre på den offentlige sektor! Eller bedre udtrykt: Vi kan ikke foretage så gode (kvalificerede, gennemgribende, effektfulde) forandringer, som hvis vi sparede på pligtsludderiet og fortielserne. 

Lad mig først slå fast, at mange ledere til en vis grad handler modsat sit eget pligtsludder og på indirekte vis angriber de forhold, de ikke kan tale offentligt om. Men det sker altså skjult og under dække af en særlig form for pligtsludder, nemlig det pligtsludder, der skal dække over andet pligtsludder og tillade en at tage fat i forholdene bag fortielserne.

Men alle er også enige om, at pligtsludder og fortielser har negative konsekvenser. 

De ledere, jeg interviewede, angav alle en bestemt konsekvens af pligtsludderet og fortielserne: At der sker en betragtelig indsnævring af det, man taler om. Man taler hele tiden ind i det, der er legitimt; ”den herskende diskurs”; det som det er passende at sige. Alle alternativerne falder udenfor. De alternative måder at tænke på. De alternative ledelses- og styringsformer. De alternative teorier og teoretikere. For at tage et enkelt eksempel: For øjeblikket flokkes alle om de synspunkter, der genereres omkring ledelseskommissionen. Alene dens eksistens synes at have en ekstrem homogeniserende effekt, fordi man her kan finde de legitime, velunderbyggede og gennemtyggede synspunkter. Og fordi det er så nemt og nærliggende at tage afsæt i det, som alle andre taler om. Man skal efterhånden være meget modig for at tale dens hovedpersoner midt imod. 

Heraf ses en anden konsekvens: Pligtsludder og fortielser får uenigheder til at forsvinde. Små uenigheder er naturligvis altid ok. Sådan er det indenfor alle paradigmer. Men ikke de store. Og derfor kommer diskussionerne til at mangle kant. Der er for lidt plads til modsætninger, de mange perspektiver, paradokserne, nytænkningen – også selvom alt dette formelt er tilladt. Men den tilladelse er bare en anden form for pligtsludder. Meta-pligtsludder. 

Det er indlysende, at pligtsludder og fortielser har to overordnede negative konsekvenser: Pligtsludderet får ledere til at tale om ting og sager, som de ikke engang selv tror på. Man ledes dermed på vildveje. Befinder sig indenfor en tanke- og taleboble, et ekkokammer; i en verden uden tilstrækkelig virkelighedskontakt. 

Imens får man ikke taget ordentligt fat i alle de problemer, som man ikke kan tale om. De forbudte sandheder. For man kan i bedste fald kun tale om dem i lukkede kredse, og måske kun antydningsvist. Derved kan problemerne fortsat bestå. 

Grand totale: Pligtsludder og forbudte sandheder gør, at ledere ikke altid får tænkt og talt så meget og så dybt, som de måske kunne og burde.  Og ledelsen bliver derefter.

At tale om dette er første skridt på vejen. Selvom det er nemmere at tie. 

 
Epilog
Jeg kan for mit eget vedkommende spekulere over, om det er klogt at bore sig ned i emnet pligtsludder og fortielser. Også for mig havde det måske været nemmere og bedre at tie stille og ikke risikere eksklusion … Det vil tiden vise 
 
Noter:
1 Brydensholt, De forbudte sandheder - om privat og offentlig virksomhed.1980, pp. 11–2.
2 Den ene (”Modet til Sandheden”) udkommer i en antologi i foråret 2018: ”Den modige leder”, redigeret af Karsten Mellon på forlaget Dafolo, den anden (”Pligtsludder og forbudte sandheder”) på lederliv.dk.
 

 

Emneord: Pligtsludder, Leon Lerborg, Ledelsesavisen, God ledelse, Dårlig ledelse, Ledelse og styring, Offentlige strategier, Strategier, Strategier som virus, 271017
Leon Lerborg om ledelse & styring på DenOffentlige.dk Dette er en blog om ledelse og styring i den offentlige sektor. Hvorfor? Fordi den offentlige sektor kan blive en god del bedre, hvis vi bliver bedre til at lede og styre....
Aktivitet: Artikler: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.11.17 Leon Lerborg
    Replik

    Tak til jer, der har reageret positivt på min blog om pligtsludder m.v. Det bestyrker min opfattelse af, at emnet er væsentligt.

    Lea Hansen - er du rar at maile eller ringe til mig?

    Gode hilsner, Leon

  • 30.10.17 Lea Hansen
    Kort kommentar

    Kære Leon,
    Tak for et givende indspark. I tiden er jeg særlig opmærksom på emnet "tavshed er guld....", fordi det er valgtider.

    Jeg oplever, at det kan være hæmmende for ledere i den offentlige sektor at ytre, engagere og markere sig politisk, særligt hvis det politiske standpunkt er mere blåt end rødt, mere borgerligt end ja... Du er selv inde på de risici ledere kan udsættes for og jeg græmmes ved at få demokratisk mundkurv på - ikke desto mindre er det tilfældet, eller rettere, jeg har ikke mod på at tilføje malurt til karrieren.

    Det er en svær problematik og jeg har desværre ikke de vise sten og sætter selvfølgelig mit kryds hvor jeg synes det skal være. For selvom en leder er uenig i politikken, kan vi sagtens følge protokollen/loven/aftalerne/økonomien/m.m. Mennesker har ofte sager på sinde, men som ikke nødvendigvis handler om vores arbejde.


    Dbh.
    LH.

  • 29.10.17 M.S. Carstens
    Pligtsludder IRL

    Sendt til hjemmeplejens teamleder:

    "Da jeg i weekenden igen blev præsenteret for at komme i bad/almen hygiejne, på tidspunkter hvor jeg ikke magter det (som bekendt) har jeg nu ikke været i bad/fået hudpleje siden torsdag.
    Jeg vi stærkt henstille til, at hjælpen tilrettelægges på en måde, så jeg kan modtage den.
    Jeg beder tillige til, at det allerede sker fra mandag, da vi skal på sygehuset.
    Dertil også en visiteret hudpleje, som jeg ikke igen må afvise, pga. engangshandsker!!!

    Og i fald, at I har tvivl om mine hudplejeprodukter/medicinske salve, bedes I dokumentere det, inden jeg kradser mig til ….., pga. manglende pleje."

    Svar fra hjemmeplejens teamleder:
    "Ang. tidspunkter/ bad i denne weekend og fremover. I denne weekend var dine besøg planlagt til ca. kl. 11 og dette er også, som tidligere forklaret, både skriftligt og telefonisk, dette tidspunkt vi stiler efter.
    Ang. engangshandsker har vi tidligere talt om, at det er opgaven, som afgør, om der skal bruges handsker. Hvis der er risiko for smittefare, forurening af hænderne og berøring af medicin eller medicinske cremer/salver, så skal der bruges handsker. Der findes dog medarbejdere, som har behov for at bruge engangshandsker ved alle besøg."

    Man får en sludder for en sladder, holdes hen i "egenforskyldt adfærd, tillige med medarbejdere der godt kan få det til at fungere, men bliver afskåret fra borgeren!

    Hvorfor skal min daglige hygiejne foregår præcis kl. 11, når jeg først er færdig med diarre/opkast/styr på kroppen kl.11.20?
    Og, blandt de mange, mange, nye som gamle, hvorfor sender hjemmeplejen i Thisted Kommune, så udsøgte medarbejdere, der kun vil arbejde med engangshandsker til mig, når de ve´d, at det koster mig timers smerter at overstå?

    Ligger svaret i dårlig lokal ledelse af hjemmeplejen (i øvrigt på flere planer), eller er det afspejlet af kommunal politikkernes fraværd af deres ansvar?


  • 27.10.17 Hanne Foss Hansen
    Godt indlæg

    Kære Leon
    Så godt du ikke alene taler engageret om dette, men også skriver om det. Det fortjener en bred debat. God weekend.
    Hanne

  • 27.10.17 Eik Møller
    Replik til Leon Lerborg

    Kære Leon

    Skægt begreb: pligtsludder. Det sker nok også for mig og for ledere i min organisation. Men er det kun af det onde? Er den rene ærlighed altid at foretrække?

    Nej. Det er det ikke. For det er for barskt i mange situationen. Empati, procestid og timing er helt centrale følgesvende i ledelsesgerningen.

    Loyalitet spiller en rolle, og af og til opstår der også misforstået loyalitet, og så sludres der uden mål og med. Det sidste skal vi af med. For det tjener kun til tåge og uklarhed. Og i sidste ende demotivation hos ledere og medarbejdere.

    Bh. Eik

  • 27.10.17 Peter Muschinsky
    Tak for det

    Kære Leon.
    Tak for det gode bidrag til en meget vigtig debat. Har selv arbejdet med det jeg kaldte "lade som om samtaler og møder", hvor alle lader som om de er enige med hinanden i det som de hver især synes er usagligt, useriøst og egentlig ikke giver mening. Men det sikrer freden, arbejdsro og forbedrer muligheden for at blive i jobbet.
    Lad os evt. vende det en dag.
    DBH
    Peter

  • 27.10.17 Bøje Larsen
    Hej Leon - tillykke

    Fremragende artikel. Jeg har mødt Tiedemann et par gange. Han var enestående seriøs og begavet. Mvh Bøje.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige