Hillary Clinton er på Demokraternes konvent tirsdag formelt blevet nomineret som partiets præsidentkandidat.
Med nomineringen træder Hillary Clinton ind i historien. Det er første gang, et af de to store partier vælger en kvinde som deres kandidat til posten.
På forhånd lå det fast, at den tidligere førstedame og udenrigsminister ville blive nomineret, da hun efter en lang kamp mod Bernie Sanders mødte op med opbakning fra mere end de 2383 delegerede, som kræves for at vinde afstemningen.
Afstemningen foregik ved et såkaldt roll call, hvor hver delstat - en ad gangen i alfabetisk rækkefølge - oplyste, hvor mange delegerede de bragte med sig til henholdsvis Clinton og Sanders. De delegerede råbte "Hillary, Hillary", da senator Barbara Mikulski fra Maryland inden afstemningen havde æren af at præsentere Hillary Clinton.
- Ja, vi nedbryder barrierer. Jeg nedbrød en barriere, da jeg blev den første kvinde for demokraterne til at blive valgt til Senatet (i 1986, red.), sagde den 80-årige Mikulski.
- Så det er med hele mit hjerte, at jeg er her i dag for at nominere Hillary Clinton til at blive den første kvindelige præsident (i USA, red.), sagde Mikulski.
Først torsdag vil Clinton i sin store tale på konventets afsluttende dag formelt acceptere nomineringen som partiets udfordrer til republikaneren Donald Trump ved valget 8. november. I en meningsmåling fra Reuters/Ipsos offentliggjort tirsdag har Trump en føring på to procentpoint over Clinton. Det er første gang siden maj, at Trump er foran.
Anden gang blev lykkens gang for Clinton For otte år siden tabte Hillary Clinton til Barack Obama, en ung senator fra Illinois, der dengang overraskende endte med at blive Demokraternes udkårne og senere hele USA's præsident. Men anden gang blev lykkens gang for Clinton, der tirsdag aften amerikansk tid officielt er blevet nomineret som Demokraternes præsidentkandidat på partiets konvent i Philadelphia i USA. Det er med tunge poster og masser af politisk erfaring i bagagen, at 68-årige Clinton vil forsøge at slå Republikanernes kandidat, Donald Trump, og blive USA's første kvindelige præsident ved valget i november. I otte år var hun førstedame i Det Hvide Hus, mens hendes mand, Bill Clinton, var præsident. Her var hun i modsætning til andre præsidentfruer meget involveret i politikudviklingen under sin mands præsidentperiode. Efter det blev hun senator i New York. En post, som hun også bestred i otte år. Og fra 2009 til 2013 rejste hun verden rundt som udenrigsminister under præsident Barack Obama. Magasinet The Economist har beskrevet Clinton som minister således: - Som udenrigsminister fløj hun næsten en million mil (1,6 millioner kilometer, red.) og besøgte 112 lande. - Hvis der opstår en udenrigspolitisk krise på hendes vagt, er der stor sandsynlighed for, at hun allerede har været dér, læst baggrundsnotaterne og drukket te med de lokale magthavere. I februar 2013 trådte Clinton, som er født i Chicagos middelklasse i 1947, tilbage som udenrigsminister. Det gjorde hun, efter at hun i december året før fik en blodprop efter en hjernerystelse. Men en dårlig sag fra netop tiden som udenrigsminister risikerer at hjemsøge Clinton i kampen mod Trump. I løbet af sin tid på posten benyttede hun en privat e-mail-server til at kommunikere i embeds medfør og sløsede dermed med sikkerheden. Forbundspolitiet FBI har undersøgt sagen og afvist at åbne en kriminel efterforskning af Clinton, men FBI's topchef, James Comey, har betegnet Clintons håndtering af de følsomme oplysninger som "ekstremt skødesløs". - Juridisk set er sagen lukket, men politisk set er den slet ikke lukket, sagde Jørn Brøndal, lektor på Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet, tidligere til Ritzau. Siden sin afgang som udenrigsminister har Clinton formået at holde sit navn i medierne ved at holde foredrag, rejse rundt og ved at udgive selvbiografien "Hard Choices". Men efter et par år på sidelinjen blev hun atter klar til at gå efter at indtage verdens mest magtfulde hverv. Hvis Clinton ender med at vinde valget, bliver hun ikke kun den første kvindelige præsident, men også den næstældste præsident nogensinde kun overgået af Ronald Reagan, som var næsten 70 år gammel, da han blev indsat i 1981. Donald Trump er i øvrigt allerede fyldt 70 år. OVERBLIK: Hillary Clintons liv og karriereTidligere udenrigsminister og førstedame i USA Hillary Clinton er nu officielt Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton er tirsdag aften amerikansk tid officielt blevet nomineret som Demokraternes kandidat til at blive USA's næste og i så fald første kvindelige præsident ved valget i november. Her er et overblik over Clintons liv og karriere: * 1947: Født 26. oktober i Chicago og navngivet Hillary Diana Rodham. * 1973: Færdiguddannet jurist fra Yale Law School. * 1974: Gift med Bill Clinton. * 1980: Får datteren Chelsea Victoria Clinton. * 1993-2001: Førstedame, mens Bill Clinton er præsident. * 2001-2009: Senator i New York. * 2007: Begynder kampagne for at blive Demokraternes præsidentkandidat. * 2008: Taber til Barack Obama, der senere vinder over Republikanernes John McCain. * 2009: Tiltræder som udenrigsminister. * 2013: Træder tilbage som udenrigsminister. * 2014: Bliver mormor, da datteren Chelsea føder en datter. * 2015: Erkender, at det var en fejl, at hun som udenrigsminister brugte en privat e-mailkonto til arbejdsrelaterede mails. * 2015: Begynder 12. april sin kampagne for at blive præsidentkandidat for Demokraterne ved det amerikanske valg i 2016. * 2016: USA's justitsminister, Loretta Lynch, beslutter efter indstilling fra FBI, at Clinton ikke skal retsforfølges i den omtalte e-mail-sag fra hendes tid som udenrigsminister. * Juli 2016: Bliver officielt nomineret som Demokraternes præsidentkandidat ved Demokraternes partikonvent i Philadelphia i USA. Kilder: DR og Biography.com /ritzau/
