Pressede socialrådgivere: Har ikke tid til at blive syg

Ledelse

15/12/2015 11:04

Nick Allentoft

Om natten, der drømmer jeg om det, og har ikke tid til at blive syg. Hvis man har hovedpine eller et eller andet, så er det bare piller. Man ved, at kollegaerne ikke kan tage over, da der er run på hele tiden, siger socialrådgiver som DR Nordjylland har talt med.

De er efterhånden så pressede af de mange flygtninge, at mange er i risiko for at blive sygemeldt med stress.

Zayda Cea er socialrådgiver og underviser på Socialcenter Integration i Aalborg. Her er underviser hun flygtninge fra især Syrien og Eritrea i samfundsforståelse.

Hun er en af dem, der kan mærke at presset vokser på integrationsområdet.

Sådan får du bedre sagsbehandling

Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.

Det handler om at insistere på de nødvendige informationer. 

- Jeg synes, det er hårdt. Og der er pres på hele tiden for at nå tingene. Og om natten, der drømmer jeg om det, og har ikke tid til at blive syg. Hvis man har hovedpine eller et eller andet, så er det bare piller. Man ved, at kollegaerne ikke kan tage over, da der er run på hele tiden.

Læs også: Socialrådgivernes fallit

Og hun er ikke den eneste. Det fortæller tillidsrepræsentant Linda Østergaard Nielsen til DR P4 Nordjylland.

- Når folk render rundt med lidt for røde skjolder på halsen, nogle er grådlabile, der skal ikke så meget til at vælte folk. Og udsigten til at det ikke ophører, men at det bliver værre, det påvirker hele huset - også dem, som ikke nu er ramt.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening bør en rådgiver max have 55 sager ad gangen. Lige nu har mange i Aalborg op mod 90, og med kommunens budget for næste år kan enkelte ramme 130 sager.

Og det er til at tabe pusten af, siger socialrådgiver Lina Søndermark Kærgaard.

- Nogle gange føles det som om vi halser igennem, vi skal please et computersystem, vi har ikke tid til at lytte på borgerne. Socialfagligt er det ikke det fedeste. Vi vil gerne gøre en forskel til DR P4 Nordjylland.

Og det går ikke kun ud over socialrådgiverne. Det får også konsekvenser for integrationen.

- De kommer med alle de her drømme og vil bare gerne have et helt almindeligt liv, og det skal vi sgu have tid til at hjælpe dem godt i gang med.

Men når der ikke længere er tid til at hjælpe med eksempelvis at udfylde blanketten til familiesammenføringen, så stiller de flygtningene i en urimelig situation.

- De siger, jeg kan ikke høre efter i sprogskolen fordi jeg tænker på min familie, jeg kan ikke få startet i liv her, fordi de har de her bekymringer, fortæller Lina Søndermark Kærgaard

Socialrådgiverne ved godt, at der må prioriteres mellem ’skal’ og ’kan’ opgaver. Men der er efterhånden ikke flere ’kan’ opgaver at skære af, mener Linda Østergaard Nielsen.

- Egentlig har vi et meget beskedent ønske - vi vil bare gerne gøre det nogenlunde og samtidig have et familieliv ved siden af.

Mest Læste

Annonce