Akutpakken – Faxe Kommune i top 3 i Region Sjælland

16/01/2013 13:56

Faxe Kommune

Jobberedskab med god effekt. I forbindelse med akutpakken har Jobcenter Faxe i lighed med landets øvrige jobcentre iværksat en særlig indsats for dagpengemodtagere, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet.

En opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der pr. 31. december 2012 var 28,6 % af de udfaldstruede dagpengemodtagere i Faxe Kommune, som er afmeldt til anden aktivitet. Det er den 3. højeste andel i Region Sjællands 17 kommuner og højere end landsgennemsnittet på 25,5 % .

I Faxe Kommune er 48 % af de afmeldte tilmed kommet i ordinær beskæftigelse i løbet af de første måneder efter akutpakkens opstart. ”Det er et godt resultat i denne svære tid, hvor det er vanskeligt at få job” udtaler formand for Beskæftigelsesudvalget Finn Hansen.

”Det viser, at den indsats som ydes i Jobcenter Faxe har en virkning. Jobcentret gør et godt stykke arbejde med at hjælpe de borgere, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet videre i beskæftigelse”, slutter han.

Mest Læste

Annonce