Danskernes kulturvaner kortlagt

05/11/2012 14:36

Kulturministeriet

Digitaliseringen fører til mere kulturforbrug. Det er en af konklusionerne i undersøgelsen ”Danskernes Kulturvaner 2012”, der udkommer i dag.

Danskernes Kulturvaner 2012 kortlægger danskernes kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er lavet for Kulturministeriet af Epinion og Pluss Leadership og er den syvende i rækken af de traditionsrige undersøgelser af danskernes kulturvaner.

Kulturvaneundersøgelsen er levende dokumentation af udviklingen i danskernes kulturforbrug i de seneste næsten 50 år. Den første kom i 1964, og den forrige rapport er fra 2004. Danskernes kulturvaner 2012 fortæller således et stykke danmarkshistorie – om udviklingen fra industrisamfund til et informations- og oplevelsessamfund, om markant ændrede økonomiske og teknologiske muligheder, men også om, hvordan kulturpolitiske prioriteringer har ændret danskernes kulturforbrug.

Kulturvaneundersøgelsen både trækker tråde tilbage i tiden og giver et kig ind i fremtidens kulturlandskab, og den udgør dermed et kvalificeret og politisk neutralt grundlag for den danske kulturdebat.

Kulturminister Uffe Elbæk glæder sig over undersøgelsen og siger:

”Jeg glæder mig over undersøgelsens resultater, der viser, at kulturen har det rigtig godt, og at den betyder mere og mere for flere og flere danskere. Danskerne er rigtig aktive inden for kulturlivet og har stor appetit på både den brede kultur med alt fra idræt til internet til den mere klassiske finkultur, især indenfor musik, litteratur, scenekunst og museer. Især børnene er meget aktive og læser for eksempel markant flere bøger end i 2004, hvor den forrige kulturvaneundersøgelse fandt sted.”

”Undersøgelsen viser, at digitaliseringen kører i højeste gear, og at vores medievaner ændrer sig hastigt, så vi nyder kultur i flere og flere forskellige sammenhænge og på flere og flere forskellige måder. Udviklingen af nye, digitale medier har siden 2004 grundlæggende ændret den måde, vi forbruger – og udbyder – kultur på. Også kulturen har måttet åbne sig op og lytte til brugernes krav om øget kvalitet, tilgængelighed og inddragelse. De unge er naturligvis storforbrugere af internettet, men faktisk er de ældre også rigtig godt med, og bl.a. i gruppen 70+ bruger 48 % internettet dagligt.”

”Vi kan se en ændring fra et kulturbegreb, hvor der var fokus på de traditionelle finkulturelle tilbud som opera, ballet og koncerter, til et langt bredere begreb, hvor der er fokus på alt fra den musik vi lytter til i alle mulige forskellige sammenhænge, til vores aktive bidrag i den lokale idrætsforening og den stadig voksende andel af os, der bidrager aktivt på nettet eller skaber fællesskab og kulturelle oplevelser helt udenfor de traditionelle foreninger og strukturer. Her er langt de fleste danskere aktive eller meget aktive, og ikke mindst børn & unge og ældre er virkelig kommet i gang med kulturen. Der er meget få passive borgere i forhold til kulturen. I øvrigt er andelen af ikke-brugere af de klassiske kulturformer halveret siden 1964, fra 72 % til 36 %. Det synes jeg er meget positivt.”

”Vi kan faktisk se et merforbrug af kultur, blandt andet fordi de nye medier gør spredningen af kultur nem og billig. Det er jeg glad for, fordi jeg som minister har sat fokus på at bruge digitaliseringens mange muligheder konstruktivt i en fremsynet kulturpolitik. Det gælder ikke mindst på mediestøtteområdet, hvor det er vigtigt at komme hurtigst muligt i gang med at hjælpe til med den digitale omstilling, så aviserne kan få de bedst mulige betingelser for at udfylde deres demokratiske funktion.”

”Undersøgelsen er også den første systematiske kortlægning af nydanskernes kulturvaner. Resultaterne maner myter i jorden, og viser som helhed, at der ikke er så store forskelle mellem nydanskere og ”gammeldanskere”. Nydanskerne er dog mindre aktive i forhold til kulturtilbud som kunstudstillinger og koncerter, mens de til gengæld kommer mere på folkebibliotekerne og deltager i frivilligt arbejde i stor stil. I min optik viser det, at nydanskerne er en stor kulturressource, når vi skal bruge mangfoldigheden konstruktivt i vores kulturpolitiske arbejde.”

”Samtidig viser undersøgelsen også, at der er en social slagside i, hvem der ikke bruger de traditionelle kulturelle tilbud. Blandt ikke-brugerne er der en overvægt af mænd med kort uddannelse og lav indkomst. Men det er dog også klart, at mange af ikke-brugerne er meget aktive inden for andre områder, som undersøgelsen ikke nødvendigvis dækker. Det er for mig et udtryk for, at vi har store ressourcer at trække på, når vi i fremtiden skal arbejde på at styrke kulturen i Danmark.”

”Nu glæder jeg mig til, at danskerne får en rigtig god debat om Danskernes kulturvaner 2012. I ministeriet skal vi i gang med at nærlæse tallene og se, i hvor høj grad vi kan bruge undersøgelsen konstruktivt i fremtidens kulturpolitik. Jeg vil samtidig opfordre alle relevante parter til at gøre det samme.”

Kulturvaneundersøgelsen 2012 er finansieret af Kulturministeriet og udarbejdet af Pluss Leadership og Epinion som en opfølgning på de undersøgelser, der har været gen-nemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998 og 2004.

Mest Læste

Annonce