Færre skal på overførselsindkomst, hvis vi skal undgå massive forringelser

26/02/2012 14:02

Line Oxholm Thomsen

Hvis ikke der gennemføres grundlæggende reformer af indkomstoverførslerne, vil det betyde, at der bliver endnu færre penge at levere service for. Sådan lyder opråbet fra KL, der i et nyt udspil appellerer til, at Folketingets partier udviser vilje til at gennemføre markante reformer, som flytter folk fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.


Overblik over overførselsindkomst

Læs KL's udspil

”Det er afgørende, at vi får reformer, der kan medvirke til at få flere i arbejde. Hvis fx 10.000 personer flytter fra at være på overførselsindkomst til at være på fuld tid, så gavner det samfundsøkonomien med ca. tre mia. kr. Det svarer til lønninger til ca. 8.000 pædagoger!,” siger KL’s formand Jan Trøjborg.

KL mener, at der er et akut behov for, at Folketingets partier gennemfører reformer, der kan mindske antallet af personer på overførselsindkomst. Står det til KL, så skal det fremover blive sværere at få tilkendt ydelser som fx førtidspension og fleksjob.

”En førtidspensionering bør være absolut allersidste udvej, og mennesker der arbejder i et fleksjob skal have tilskyndelse til at arbejde mere, hvis de kan. Og så skal der gøres op med tanken om, at nogle diagnoser automatisk medfører bestemte ydelser,” siger Jan Trøjborg.

”Hvis ikke Folketinget allerede nu gennemfører reformer, der kan mindske antallet af personer på overførselsindkomst, så er den barske sandhed, at vi kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet, og kommunerne vil være tvunget til at skære endnu dybere i den offentlige service. Jeg vil derfor kraftigt appellere til Folketingets partier om at lægge valgkamp til side og tage de nødvendige beslutninger om reformer,” siger Jan Trøjborg.

For den brændende platform står lysende klar: Frem mod 2040 vil antallet af ældre stige med over 500.000, mens der bliver cirka 200.000 færre på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at stadigt flere i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomster og står uden for arbejdsmarkedet.

”Det betyder kort sagt, at der i 2040 vil være færre hænder til at opretholde produktionen og derved skatteindtægterne. Og der vil være færre hænder til at udføre og betale for de ekstra ydelser, som fx det stigende antal ældre vil medføre,” siger Jan Trøjborg.
KL anerkender, at både den tidligere og nuværende regering allerede har vist vilje til at gennemføre reformer og derved øge arbejdsudbuddet. Men:

”Det er ikke nok med genopretningspakke og ændringerne i efterlønnen. Det er nødvendigt, at Folketinget bliver enig om nye reformer, der i størrelsesorden svarer til tilbagetrækningsreformen. Og beslutningerne skal træffes nu, for det tager tid at indfase reformer,” siger Jan Trøjborg.

 

Mest Læste

Annonce