Holdbar vækst - bolighandel, privatforbrug, offentlige investeringer

23/08/2011 12:43

Nick Allentoft

FINANSMINISTERIET: Risikoen for opbremsning eller fornyet tilbageslag i den internationale økonomi er øget hen over sommeren. Regeringen fremlægger derfor pakken ”Holdbar vækst” på i alt knap 11 mia. kr. for at skærme dansk økonomi bedst muligt.

I den nyeste konjunkturvurdering fra august 2011 er skønnet for BNP-væksten i Danmark i 2011 nedjusteret i forhold til majvurderingen. Det skyldes især en lavere vækst i privatforbruget i år og en nedgang i de internationale vækstudsigter. Derimod vil et lavere renteniveau og lidt lavere energipriser understøtte efterspørgslen. Det konkrete skøn for BNP-væksten i 2012 er som udgangspunkt omtrent uændret.

Imidlertid er risikoen for en periode med noget lavere vækst og stigende ledighed ind i 2012 tiltaget efter de seneste ugers finansielle uro. En eventuel periode med økonomisk stilstand eller negativ vækst i USA og/eller euroområdet vil ikke kunne undgå at få afsmittende virkninger på dansk økonomi i kraft af mindre eksport og svækket tillid.

Gennem det seneste år er det især de eksportorienterede erhverv, som har bidraget til væksten i Danmark. Derimod er privatforbruget vokset mindre end ventet de seneste 6-9 måneder, blandt andet på baggrund af stigende energipriser og et vigende boligmarked, som er præget af et stort udbud, men begrænset omsætning.

Der er en risiko for, at den aktuelle uro på finansmarkederne gør boligkøbere mere tilbageholdende, og at det kan forstærke nedgangen på boligmarkedet. Det vil sammen med faldet i aktiekurserne svække privatforbruget yderligere.

Faktaark

Ledighed og langtidsledighed
Status på boligmarkedet
Centrale vækst- og stabiliseringsinitiativer siden efteråret 2008
Offentlige investeringer

Mest Læste

Annonce