Institut for Menneskerettigheder udskriver MIAPRISEN 2011

26/10/2010 13:01

Nick Allentoft

Institut for Menneskerettigheder (IMR) udskriver nu for syvende gang konkurrencen om den prestigefyldte og eftertragtede MIAPRIS – for Mangfoldighed i Arbejdslivet. Dermed får danske virksomheder igen mulighed for at dyste om titlen som Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads.

En stor og væsentlig pointe med MIAPRISEN er, at mangfoldighed på arbejdspladsen er en styrke og en ressource inden for alle typer af erhverv - uanset om vi taler om et vaskeri, it-firma, advokatfirma eller supermarked. De tidligere prisvindere er da også kommet fra vidt forskellige baggrunde og størrelse virksomheder.

Uddelingen af prisen er en anerkendelse af de virksomheder, der både i politik og i praksis er

med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. MIAPRISENS positive budskab er, at vi kan anvende mangfoldighed som en styrke og en ressource, når vi sikrer, at alle har lige muligheder.

Indstillingsfristen er 10. januar 2011.

For virksomhederne er MIAPRISEN en unik mulighed for at lære af hinandens konkrete erfaringer med mangfoldighed og finde ny inspiration. Alle virksomheder, der deltager i konkurrencen om MIAPRISEN, får tilbudt et besøg af én af IMR’s eksperter, der kan hjælpe jer med at udfylde indstillingsskemaet og fortælle om vores mangfoldighedsarbejde. Alle deltagerere får også deres indsatser grundigt vurderet af et professionelt dommerpanel og kan forvente konstruktiv feedback på indstillingen.
 

Mest Læste

Annonce