Et andet af de nye tiltag skal mindske brugen af rottegift yderligere. Fremover må der f.eks. først stilles giftkasser op ved bygninger, efter at rottebekæmperen har foretaget en bygningsgennemgang og sikret, at rotterne har sværest muligt ved at få adgang til bygningen.
- Overalt, hvor vi kan, skal vi flytte indsatsen fra rottebekæmpelse til forebyggelse. Vi skal give rotterne de dårligst mulige livsbetingelser, så vi holder bestanden nede. Det er den mest effektive måde at mindske behovet for at bruge gift, siger miljøminister Karen Ellemann (V).
Kommunernes ansvar
Baggrunden for rotteplanen er bl.a., at kommunerne, der har ansvaret for rottebekæmpelsen, generelt har oplevet et stigende antal af anmeldelser af rotter. Bekæmpelse af rotter koster hvert år samfundet store summer i form af bl.a. ødelagte afløb og forurenede fødevarer. Samtidig er rotter smittekilde til alvorlige sygdomme.
Den nye rotteplan indeholder mange nye tiltag. Her er en række af tiltagene:
• Borgerne får nu mulighed for at anmelde rotter 24 timer i døgnet. Digitale meldesystemer giver mulighed for et hurtigt overblik over, hvor der er rotteproblemer i et konkret område.
• Ændring af tilsynsregler på ejendomme i landzonerne, så det kommunale eftersyn fokuseres på ejendomme med rotteproblemer. I dag skal alle ejendomme besøges uanset rottetilstand.
• Indsats for at forhindre, at rovfugle og mindre rovpattedyr forgiftes.
• Alle rottebekæmpere skal autoriseres og bestå den statslige rotteeksamen.
• Alle kommuner skal udarbejde en handlingsplan for rotteområdet.
• For at modvirke rotters resistens vil kommuner fremover kunne påbyde private bekæmpelsesfirmaer at anvende den svageste rottegift først.
• Information om rotters smitterisiko og resistens.
Planens initiativer er blevet til på baggrund af en høring samt et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA).
Planen offentliggøres i dag. Læs planen her
