Retningslinjerne for aflønning af plejefamilier er klare. Familierne indgår en kontrakt med kommunen, der typisk kan genforhandles én gang om året. Plejefamilierne oplyses om dette både mundtligt og skriftligt i kontrakten.
Det sker dels for at sikre, at plejefamilien bliver honoreret tilstrækkeligt, dels for at se, om plejeopgaven er blevet mindre, fx fordi den unge er kommet på efterskole, barnet er startet i dagtilbud eller i skole etc. Honoreringen kan i disse tilfælde sættes enten op eller ned.
Fakta er, at vederlaget lige så ofte sættes op som ned. I en ny undersøgelse fra Deloitte om plejefamiliers rammer og vilkår fremgår det, at plejefamilierne i 18 procent af tilfældene sættes ned, i 18 procent sættes de op - og endelig at plejefamilierne i 64 procent af tilfældene fastholdes på det samme antal vederlag.
KL undrer sig derfor over beskyldninger fra Plejefamiliernes Landsforening om, at kommunerne tager plejebørn som gidsler i en lønstrategi. Og KL tager klart afstand fra beskyldninger fremført i Metroxpress i dag om, at ”KL ser stort på loven”.
”KL har ingen anbefalinger om generelt at sætte vederlaget ned,” siger formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl.
”Hvis barnet får det bedre eller fx begynder på efterskole, vil situationen for familien jo ikke være den samme, og den plejeforælder, der tidligere har gået hjemme, kan måske tage et erhvervsarbejde. Og så er opgaven jo en anden. Men det skal altid bygge på en konkret vurdering. Er plejefamilierne mere belastede, sættes vederlaget op. Og er de mindre belastede, sættes det ned,” siger Jane Findahl.
