”Det er en meget alvorlig beslutning, som KL’s bestyrelse i dag har truffet. Men vi har set os nødsaget til at varsle lockout, da det er den eneste måde, som KL kan frigøre sig fra de arbejdstidsregler, som lærerne i dag arbejder under. Det er altafgørende at ændre lærernes arbejdstidsregler, hvis det skal lykkes at udvikle og forbedre den danske folkeskole,” siger KL’s formand Erik Nielsen.
Læs også: Pressemeddelelse fra lærerne
Årsagen til sammenbruddet er, at parterne grundlæggende er uenige om, hvilke arbejdstidsregler, der skal gælde for lærere og børnehaveklasseledere.
Lærernes Centralorganisation ønsker at fastholde de nuværende regler. KL ønsker derimod at give lærerne arbejdstidsregler, der ikke i detaljer definerer, hvad lærerne skal lave, når de er på arbejde. Det skal i stedet afgøres lokalt og i dialog mellem lærere og ledelse. KL ønsker at modernisere lærernes arbejdstidsregler, så de svarer til reglerne for alle andre medarbejdergrupper. KL beder ikke lærerne om at arbejde mere.
I forbindelse med at KL varsler lockout, underretter KL nu forligsinstitutionen om, at parterne ikke har kunnet opnå enighed om overenskomstfornyelsen. KL og LC vil herefter blive indkaldt til videre forhandlinger i forligsinstitutionen med det formål at opnå enighed om et mæglingsforslag.
”Det er meget nedslående, at vi ikke kunne blive enige ved forhandlingsbordet. Men efter mange og lange forhandlinger måtte vi natten til onsdag konstatere, at LC grundlæggende ikke vil imødekomme KL med andet end arbejdstidsregler, der svarer til dem, vi har i dag og dermed ikke vil realitetsforhandle. Vi vil nu forhandle videre i Forligsinstitutionen, og vores mål er stadig, at vi kan blive enige om nye arbejdstidsregler, som ligner dem, vi har for resten af arbejdsmarkedet, og som ikke regulerer, hvad lærerne bruger deres arbejdstid til,” siger Erik Nielsen.
Skulle det ikke lykkes at opnå enighed vil lockouten træde i kraft. Lockouten betyder, at kommunerne ikke tager imod lærernes arbejdskraft. Men situationen får naturligvis også store konsekvenser for eleverne. Det er den enkelte kommune og skoleleder, der skal tage stilling til, i hvilket omfang det er muligt at undervise eleverne og føre tilsyn med dem.
”Vi er klar over, at vi lammer dele af arbejdsmarkedet, når lærerne lockoutes. Og det er på ingen måde et ønske-scenarie at sende medarbejdergrupper i konflikt. Vi er også klar over, at vores beslutning vil medføre praktiske udfordringer for både elever og forældre, der skal have hverdagen til at gå op. Men KL vurderer, at det er helt afgørende for folkeskolens udvikling, at vi får ændret arbejdstidsreglerne. Og når der står så stor en sag på spil, så kan det desværre være nødvendigt og helt legalt at benytte sig af de kampskridt, der er indbygget i aftalesystemet. Det er sådan, den danske model fungerer," siger Erik Nielsen.
