Virksomheder uden overenskomst kan ikke være sikre på, at de får korrekt rådgivning af kommunen, når de ansætter fleksjobbere. Problemet er hvilke vilkår fleksjobberen har krav på i forhold til virksomhedens øvrige ansatte. Dansk Erhverv efterspørger en alvorlig opstramning hos kommunerne.
Når en sygemeldt lønmodtager ikke kan klare at arbejde på ordinære vilkår, kan kommunen indstille vedkommende til et fleksjob. Det betyder som udgangspunkt, at når fleksjobberen finder et arbejde, vil han få løn for 37 timer, men han skal kun arbejde f.eks. ½ eller 1/3 af tiden. Til gengæld får virksomheden tilskud fra kommunen.
Hvis virksomheden har overenskomst på området, er der selvfølgelig ingen problemer i forhold til hvilke vilkår, fleksjobberen har krav på. Fleksjobberen vil være omfattet af overenskomsten som de øvrige medarbejdere på virksomheden.
Virksomheder uden overenskomst skal passe på
Problemet opstår, hvis virksomheden ikke har overenskomst. Her følger det af loven, at fleksjobberen mindst skal have mindstelønnen i den overenskomst, der normalt dækker området. Men en efterhånden meget fast retspraksis siger, at virksomheden kan aftale sig ud af at følge overenskomstens øvrige vilkår, f.eks. pension, feriefridage, osv. Hvor meget der skal til, for at man kan bevise, at man har aftalt sig ud af at følge resten af overenskomsten, ligger endnu ikke fuldstændig klart. Derfor er det vigtigt, at virksomheden udrydder enhver tvivl ved at gøre det klart overfor kommunen og medarbejderen, f.eks. i kontrakten, at ansættelsesforholdet ikke er omfattet af overenskomst.
Og hér opstår problemet med kommunernes rådgivning. ”Hos Dansk Erhverv oplever vi gentagne gange, at medlemmerne ringer ind, når de er i færd med at indgå aftale med kommunen om at ansætte en person i fleksjob. Og meget ofte er virksomheden IKKE blevet rådgivet om denne mulighed for at aftale sig ud af overenskomstens øvrige vilkår. Tværtimod har mange fået at vide, at de skal betale pension, give feriefridage, osv., selvom virksomhedens øvrige ansatte måske ikke får det,” fortæller Charlotte Vester, underdirektør i Dansk Erhverv.
Kommunerne samarbejder kun med fagbevægelsen - ikke arbejdsgiverne
”Det følger af loven, at kommunen samarbejde med de faglige organisationer, når vilkårene for fleksjobbet skal aftales. Men i praksis bliver kun fagbevægelsen – og ikke arbejdsgiverorganisationerne – kontaktet, og kommunen stiller tilsyneladende ikke spørgsmålstegn ved de oplysninger, de får hos fagbevægelsen,” fortsætter Charlotte Vester.
Et andet – næste større problem – er, at i mange tilfælde får virksomheden slet ikke at vide, at de bliver bundet af en overenskomst, hvis de ikke positivt aftaler sig ud af den. Kommunerne berører simpelthen ikke emnet, og virksomheden er derfor i lykkelig uvidenhed om, at man er forpligtet til at give fleksjobberen en række overenskomstvilkår, selvom de øvrige medarbejdere ikke får. Her risikerer virksomheden store efterbetalingskrav, f.eks. af pension.
Kommunerne skal stramme op
”Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Charlotte Vester. ”Det er meget vigtigt, at kommunerne strammer op på rådgivningen, så virksomhederne ikke bliver bondefanget, når de ønsker at ansætte en fleksjobber. Hvis kommunen bruger andre aktører til disse opgaver, skal de naturligvis også klædes ordentlig på.”
”Det er ikke bare et spørgsmål om kroner og ører. Det er også det administrative ved skulle oprette en pensionsordning for én medarbejder, administrere feriefridage og måske fritvalgslønkonto for én medarbejder, plus det faktum, at man nu har en medarbejder ansat på andre vilkår end alle de øvrige medarbejdere,” fortæller Charlotte Vester.
Uorganiserede virksomheder bliver ramt
”Det er ofte uorganiserede virksomheder uden overenskomst, der bliver ramt. Men blandt vore medlemmer er der også mange uden overenskomst. Mange husker heldigvis at ringe ind, før de skriver under, så vi kan få rettet op på problemet, før bordet fanger”, siger Charlotte Vester.
”Kommunerne risikerer, at arbejdsgiver, der oplever den dårlige rådgivning og måske bliver tvunget til at efterbetale en række krav, som de ikke havde kalkuleret med, ikke fremover har mod på at ansætte fleksjobbere. Og det er meget ærgerligt, ” slutter Charlotte Vester.
13.sept.2010
