Læring i sprog

09/10/2012 14:51

Randers Kommune

Forligspartierne vedrørende budgetforlig 2013-2016 fremlægger et ændringsforslag til budget 2013-2016 til byrådets 2. behandling af budgettet den 11. oktober 2012. Forligspartierne er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og løsgænger Erik Poulsen


Budgetforliget indeholder et forslag om afskaffelse af modersmålsundervisning for grupper udenfor EU samt etablering af danskundervisning for 0,4 mio. kr. for særlige målgrupper. Forslaget har givet anledning til en række reaktioner, og forligspartierne anerkender, at forslaget kan udmøntes uhensigtsmæssigt. Forligspartierne har d.d. drøftet forslaget, og partierne vil på den baggrund fremlægge et ændringsforslag til budget 2013-2016 til byrådets 2. behandling af budgettet.

Forligspartierne er således enige om at fremlægge følgende ændringsforslag:

At modersmålsundervisningen ophører i sin nuværende form, og overføres til en bredere form idet der etableres en tidlig og forebyggende indsats på den enkelte skole for elever i 0. til 5. klasse, der har særlige sproglige udfordringer herunder også i eget sprog.

Det betyder, at der på den enkelte skole fx tilrettelægges særlige undervisningsforløb for elever med sproglige udfordringer i og uden for klassen. Ressourcerne fordeles forholdsmæssigt mellem skolerne på baggrund af skolens aktuelle behov i forbindelse med skoleårets planlægning.

Skoleafdelingen udarbejder kriterier for ressourcetildelingen med udgangspunkt i antallet af elever med sproglige udfordringer på skolen. For at sikre at lærerne på den enkelte skole er klædt godt på til at varetage denne undervisning, etableres der et tæt samarbejde med ”Sprogbroen” på Nørrevangsskolen, der er eksperter i forhold til at tilrettelægge undervisningsforløb for elever med særlige sproglige udfordringer.

På baggrund af den tidlige og forebyggende indsats for elever i 0. til 5. klasse vil forligspartierne alene nedjustere den økonomiske ramme med 0,2 mio. kr. i 2013 mod tidligere foreslået 0,4 mio. kr. Forligspartierne vil evaluere ordningen forud for budgetlægningen for 2014 senest i august 2013, og i den forbindelse aftale niveauet fremadrettet.

Mindrebesparelsen finansieres ved at nedjustere anlægsbeløbet til omlægning af Hospitalsgade fra 5 mio. kr. til 4,6 mio.kr. samt ved mindreudgifter til anlæggelse af gangbro ved E45 på yderligere 0,4 mio. kr.

Mest Læste

Annonce