Tilsynsreformen ”Et nyt socialtilsyn – Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne”, indeholder en række initiativer, der skal sikre en bedre indsats og højere kvalitet i de sociale døgntilbud, hvor udsatte borgere bor. Reformen kommer i kølvandet på en række sager om børn og voksne, der er blevet svigtet af de sociale tilbud, der ellers skal tage sig af dem.
Tilsynsreformen indebærer blandt andet:
• Et professionelt og uvildigt tilsyn på det sociale område: Godkendelses- og tilsynsopgaven flyttes fra de 98 kommuner til 5 store tilsynsenheder (socialtilsyn) i 5 kommuner. Det skal sikre faglig bæredygtighed og uafhængighed fra den enkelte kommunalbestyrelse. Tilsynskommunerne må ikke føre tilsyn med egne tilbud.
• Fokus på faglighed og resultater: Der indføres krav om, at sociale tilbud skal dokumentere resultaterne af deres indsats.
• Flere tilbud omfattes: Kommunale og regionale tilbud skal fremover godkendes på lige fod med private tilbud, og der vil dermed også blive stille samme faglige krav til disse tilbud.
• Whistleblower-funktion: Der oprettes en whistleblower-funktion i hvert af de fem socialtilsyn. Her kan borgere, pårørende og medarbejdere henvende sig, hvis de har mistanke til uhensigtsmæssige eller kritisable forhold i et tilbud.
• Alle tilbud nygodkendes: Der gennemføres en nygodkendelse af alle omfattede tilbud, så det sikres, at også alle nuværende tilbud lever op til kravene.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:
”Når vi som samfund træder til og tilbyder at hjælpe vores borgere, har vi et særligt ansvar for at sikre trygge forhold, der bidrager til disse børn, unge og voksnes udvikling og selvudfoldelse. Men virkeligheden ser desværre ikke altid sådan ud. Den seneste tids mange grumme enkeltsager viser, at de sociale tilbud alt for længe har fået lov at leve deres eget liv. Vi har stillet for få og for uklare krav til tilbuddene, og vi har været for dårlige til at skelne mellem skidt og kanel – mellem de gode og de dårlige tilbud. Det retter vi op på nu. Dels ved at sikre, at opgaven med godkendelse og tilsyn lægges i hænderne på fem stærke faglige socialtilsyn, dels ved at sætte fokus på at få løftet kvaliteten og fagligheden i de sociale tilbud.”
Udspillet til tilsynsreformen indgår i forslaget til finansloven for 2013 og skal forhandles på plads til efteråret.
Et nyt socialtilsyn – Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne
Regeringen ønsker at styrke tilsynet med sociale tilbud for at undgå, at de allersvageste børn og voksne – som har brug for hjælp døgnet rundt - bliver placeret i tilbud, hvor de bliver udsat for misbrug eller overgreb, eller hvor indsatsen ikke hjælper dem videre.
Som led i socialreformen fremlægges derfor et udspil til en tilsynsreform, der lægger nye spor på det sociale område ved at skabe et mere professionelt og uafhængigt tilsyn og stille krav om kvalitet i de sociale tilbud. De konkrete initiativer fremgår nedenfor.
Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
· Godkendelse og tilsyn flyttes til 5 tilsynsenheder (socialtilsyn) forankret i én kommune i hver geografisk region. Enhederne får dermed en størrelse, der giver mulighed for en specialiseret tilsynsindsats.
· Tilsynsenheden må ikke føre tilsyn med kommunens egne tilbud.
· Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af centralt opstillede kriterier og kan give påbud som betingelse for fortsat godkendelse.
· Tilsynet skal på tilsynsbesøg mindst én gang årligt. Der vil blive opstillet kriterier for, hvornår der skal føres et skærpet tilsyn.
Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
· En gruppe eksperter skal opstille indikatorer for vurderingen af kvalitet i de sociale tilbud, som socialtilsynene skal anvende, når de godkender og fører tilsyn.
· Som betingelse for at blive godkendt skal alle tilbud kunne redegøre for målgruppe, metoder, resultatmål og plan for den enkelte borger.
Borgerne i centrum
· Der stilles krav om underretning mellem anbringende kommuner og socialtilsyn, når der opleves bekymrende hændelser i tilbuddene.
· Der stilles krav om systematisk inddragelse af brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger i tilsynet.
· Der oprettes en whistleblower-funktion i hvert af de 5 socialtilsyn, hvor borgere, pårørende og medarbejdere kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder i et tilbud.
Flere tilbud skal godkendes
· Både private, kommunale og regionale tilbud skal godkendes.
· På børneområdet skal alle anbringelsessteder godkendes af socialtilsynene - undtaget netværksplejefamilier og konkret godkendte plejefamilier samt egne værelser mv.
· På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes. Der arbejdes hen imod, at hjælp og støtte efter serviceloven, der ydes i almene boliger, der kan ligestilles med midlertidige eller længerevarende botilbud, også omfattes.
· Et tilbud skal godkendes, selv om én kommunalbestyrelse anvender samtlige pladser i et tilbud. Det betyder fx, at også såkaldte sær- og enkeltmandsforanstaltninger fremover skal godkendes.
Fagligt stærke og bæredygtige tilbud
· Det vil ikke længere være muligt at drive sociale døgntilbud som enkeltmandsvirksomheder.
· Der vil blive stillet krav til, at alle private døgntilbud (undtaget plejefamilier) har en bestyrelse, der kan sikre tilsyn med og udvikling af tilbuddet.
· Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i bestyrelsen, og der må ikke sidde personer, der er nærtstående til lederen, i bestyrelsen.
Bedre styr på økonomien
· Tilbuddene skal én gang årligt udarbejde en årsrapport bestående af økonomiske nøgletal for tilbuddet, udskiftninger i personalegruppen og andre ændringer af betydning for opgaveløsningen. Nøgletallene skal bidrage til vurderingen af, om tilbuddets økonomi er bæredygtig og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet.
· Det enkelte tilbuds regnskaber skal revideres af en revisor i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, der omfatter både finansiel revision og forvaltningsrevision.
· Der sættes fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene og på deres kompetencer og redskaber, når de skal forhandle den konkrete ydelse og pris.
Reformen indgår i regeringens forslag til finanslov for 2013, hvor der vil der blive afsat 140 mio. kr. i 2013-2016 hertil. Der vil være tale om ca. 35 mio. kr. årligt i permanente udgifter. Der vil blive inviteret til politiske forhandlinger herom.
