Professor: MRSA-plan er uambitiøs og rykker ikke noget

Politik

17/04/2015 10:30

Suleman Haider

Forbruget af antibiotika i svinestalden skal ned med 90 procent og ikke blot 15, lyder det fra forsker.

Politikernes MRSA-plan er lidt som at slå i en dyne. For problemet med den ubehagelige bakterie bliver ikke løst, før der bliver sat mere omfattende mål.

Det vurderer professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.

Han anser aftalen på området, der blev indgået af Folketingets partier torsdag aften, som uambitiøs.

-At antibiotikaforbruget skal ned med 15 procent er ikke et særligt ambitiøst mål. Det batter ikke rigtig noget. I virkeligheden skal det nok skæres ned med 90 procent. Det gør man selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men man kunne tage 15 procent om året i en årrække, siger Hans Jørn Kolmos til Ritzau.

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) er glad for den nye aftale, der skal forhindre udviklingen af resistens på grund af grisestaldenes nuværende høje antibiotikaforbrug.

Men vil man virkelig MRSA-problemet til livs, skal man trykke på flere knapper end den, hvor der står antibiotika.

- Tager man de venlige briller på, er aftalen bedre end ingenting, men den rykker ikke noget væsentligt. Reduktionen er for lille, og man har ikke taget hånd om at gribe ind over for handel med levende smittede dyr. Det er jo nok det, der spreder MRSA allermest, siger Hans Jørn Kolmos og tilføjer:

- Det nytter ikke at gøre en stald ren, hvis man køber nye, smittede dyr. Hvis man virkelig vil ændre noget, skal man være mere ambitiøs med at reducere både antibiotika- og zink-forbruget i staldene og gøre noget ved handel med smittede dyr. Så havde vi haft noget, der hang sammen, men det har man undladt.

Ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er barren dog allerede sat så højt, at det bliver "meget svært" at nå handlingsplanens mål om en yderligere reduktion.

Fra 2009 til 2014 er antibiotikaforbruget reduceret med omkring 17 procent i de danske svinebesætninger. Det nye mål er, at forbruget skal yderligere 15 procent ned fra 2014 til 2018.

Dette vil resultere i en samlet reduktion på godt 30 procent siden 2009.

FAKTA: Sådan ser politikernes MRSA-plan ud Der er bred politisk enighed om, at forbruget af antibiotika i landbruget skal ned. Læs om handlingsplanen her

 

Der er indgået et bredt politisk forlig om en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr-MRSA ved at reducere antibiotikaforbruget markant.

* MRSA er en stafylokokbakterie, der er resistent overfor en række antibiotika. Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos cirka halvdelen af alle mennesker, og man kan ikke mærke, hvis man har stafylokokker.

* MRSA kan give anledning til en lang række infektioner lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. Da MRSA er resistent overfor almindelig antibiotika, er infektionerne svære at behandle.

* Med den nye handlingsplan lægger partierne op til at sænke antibiotikaforbruget med 15 procent fra 2015 til 2018 i forhold til 2014-niveau.

* Fra 2009 til 2014 er antibiotikaforbruget allerede reduceret med cirka 17 procent i svinebesætningerne. 

* Med andre ord vil planen samlet set resultere i en reduktion på godt 30 pct. siden 2009.

* Et andet af handlingsplanens tiltag er en udfasning af det antibiotika, der hedder Tetracyklin. Tetracyklin har i mange år har været et af de mest brugte antibiotika i landbruget, og eksperter peger på, at det er en væsentlig kilde til MRSA-problemer.

* Desuden indeholder planen hygiejnetiltag, der skal hindre spredningen af MRSA til det øvrige samfund, et fokus på reduktion af smitte i de enkelte besætninger, forskning og overvågning af udviklingen i husdyr-MRSA.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Fødevareministeriet.

 

 

Mest Læste

Annonce