Psykolog i beskæftigelsessystemet: Vi overser de psykiske problemer

En stor del af de mennesker, der lever på kanten af arbejdsmarkedet - især de aktivitetsparate - kæmper med komplekse psykiske og sociale vanskeligheder. Derfor må vi i beskæftigelsesindsatsen blive bedre til at genkende og forstå psykiske lidelser - så fx skizofreni ikke i årevis forbliver en uopdaget barriere.

Som psykolog har jeg været ansat både i privat praksis og i flere stillinger i psykiatrien. Da jeg i 2015 skiftede til den københavnske beskæftigelsesindsats, troede jeg egentlig, jeg skulle til at have med mennesker at gøre, som havde det en smule lettere og var lidt mindre plagede, end jeg var vant til. Jeg tog fejl. 

I Danmark har vi gennem en årrække haft omkring en halv million mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der modtager ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Disse mennesker kæmper i gennemsnit med flere psykosociale udfordringer end resten af Danmarks befolkning. De udfordringer kan være at have haft en ustabil familiesituation som barn, mangel på en kompetencegivende uddannelse, større risiko for at have været indblandet i kriminalitet samt et dårligt psykisk og fysisk helbred. Faktisk har omkring 90 % af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mindst én af de udfordringer, og en stor del har flere.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Tallene varierer naturligvis, alt efter hvilken ydelse der er tale om. Mennesker på kontanthjælp kæmper således i gennemsnit med langt flere og langt tungere problemer end dem på dagpenge for slet ikke at tale om dem på barsel, SU og efterløn – af samme grund er de tre sidste grupper slet ikke talt med i den halve million, som er længst væk fra arbejdsmarkedet (se Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, som udkom i 2015).

Det lille udsnit, jeg møder gennem mit arbejde, er de såkaldt aktivitetsparate unge under 30, som er vurderet til ikke at kunne begynde på job eller uddannelse inden for et år, og som har brug for hjælp til at komme videre i livet. Mange af de unge, jeg møder, kæmper med netop den slags komplekse vanskeligheder over en bred kam. Årelange faglige problemer, ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug, bare for at nævne nogle stykker. 

Derfor er der brug for mere viden om psykiske lidelser hos mine socialfaglige kollegaer, som arbejder med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. For i virkeligheden finder man nogle af Danmarks tungest belastede mennesker på vores job- og beskæftigelsescentre.

Beskæftigelsesindsatsen opsporer psykiske lidelser for sent

Flere danske forskningsprojekter har gennem årene peget på, at der i beskæftigelsesindsatsen mangler viden om, hvad psykiske lidelser er, hvordan de viser sig, og hvad de mere præcist indebærer (se f.eks. Rambøl 2014). Egentlig er det jo kun naturligt, at en socialrådgiver eller en mentor ikke er ekspert på området; deres spidskompetence ligger et andet sted. Men det kan faktisk være vældigt problematisk, når så mange af de mennesker, de møder hver dag, døjer med psykisk lidelse i en eller anden grad. Som landsformanden for Sind, Knud Kristensen, lidt bombastisk udtrykker det: 

”Kontanthjælpssystemet er overhovedet ikke gearet til disse her mennesker. De medarbejdere, som administrerer de økonomiske ydelser, ved ikke nok om psykiske sygdomme. Hvis man skal gøre noget ved antallet af personer på overførselsindkomst, skal man gøre noget ved deres sygdom.” (Politiken, 18. februar 2014)

Tit er det sådan, at lige netop de mest udsatte borgere mangler et godt og støttende netværk, som opdager, når de har det skidt, og som har ressourcerne til at handle på det. Derfor lander bolden hos os, der har den daglige eller ugentlige kontakt, og derfor er det så vigtigt, at vi kender noget til tegnene på psykisk sygdom og ved, hvordan vi skal håndtere dem. Ellers risikerer vi – naturligvis uden at ville det – at være med til at gøre ondt værre.

For eksempel er der stor forskel på funktionsniveau og fremtidsudsigter for henholdsvis en ung pige med social angst og hendes veninde med skizofreni, og de to vil have meget forskellige støttebehov. Hvis man som socialfaglig medarbejder ikke ved dét, eller hvis man fejltolker symptomer på skizofreni som social angst, risikerer man at stille krav til den unge, som hun ganske enkelt ikke kan leve op til – ligesom den unge går glip af den udredning og behandling, som i visse tilfælde er direkte livsvigtig. 

Det ord bruger jeg, fordi risikoen for social deroute og i værste fald selvmord er stærkt forhøjet hos mennesker med skizofreni, og naturligvis i langt højere grad, hvis de ikke modtager den rigtige behandling og støtte. En psykose kan være en meget skræmmende oplevelse, hvis man eksempelvis begynder at høre fjendtlige stemmer eller tror, at nogen er ude på at gøre én ondt. Og hvis man samtidig plages af negative symptomer såsom initiativløshed og nedsat evne til at føle glæde eller interesse er det let at se, hvordan tilværelsen i visse ulykkelige tilfælde ender med at køre helt af sporet.

Hvad kan vi gøre?

Heldigvis er vi gennem de sidste årtier blevet stadigt klogere på, hvordan svære psykiske lidelser som skizofreni kan behandles. Vi ved, at rigtig mange kan få gode, meningsfulde liv på trods, og at en langt større gruppe end tidligere antaget faktisk kommer sig igen (Nordentoft, 2013). Men hvis vi skal kunne tilbyde de berørte mennesker den absolut bedste støtte og dermed både spare hver enkelt for stor lidelse og samfundet for millioner af kroner, er der især to ting, jeg vil fremhæve vigtigheden af:

  • tidlig opsporing og afklaring
  • samarbejde på tværs af regioner og kommuner såvel som offentlige instanser

Det første punkt handler netop om, at vi, der har med sårbare unge at gøre, skal klædes bedre på til at opdage, når de har det skidt. Vi skal kende tidlige advarselssignaler såsom social tilbagetrækning, ængstelse, ændret udseende og adfærd. Og vi skal turde bryde tabuet og tage snakken med det berørte menneske samt henvise videre til kompetent udredning, sådan at den rigtige hjælp kan sættes i gang ved behov. Jo hurtigere, des bedre. 

Det andet punkt handler om tiden efter, at den rette udredning har fundet sted, og behandling og eventuelle sociale støtteforanstaltninger såsom hjemmevejledning, hjælp til at klare studierne eller misbrugsbehandling er sat i gang. For som vi, der arbejder med sårbare mennesker, ved, sker det desværre skræmmende ofte, at dialogen på tværs af fagskel og arbejdspladser halter. 

Én kontaktperson og en individtilpasset plan

På et tidspunkt hørte jeg om en borger, der gennem sin tid som arbejdsløs havde talt med i alt 45 forskellige mennesker på diverse centre lige fra psykologer og mentorer til socialrådgivere og jobkonsulenter. Det er godt nok svært at agere i, hvis man i forvejen har svært ved at overskue tilværelsen, og det bliver bestemt ikke lettere, hvis kommunikationen mellem alle de involverede parter er så godt som ikkeeksisterende.

En måde at imødekomme noget af dette på er ved at arbejde meget mere med gennemgående kontaktpersoner. Ét menneske, som er sat ordentligt ind i sagen, samler trådene og holder overblikket. 

Et andet forslag kunne være, at der prioriteres tid og ressourcer til at lægge en fleksibel, individtilpasset plan på tværs af diverse offentlige systemer (dette anbefales eksempelvis i Beskæftigelsesministeriets rapport fra 2015; se også Psykiatriudvalgets rapport fra 2013). 

På den måde kan eksempelvis mentor, hjemmevejleder og psykiater sørge for at koordinere deres indsatser, så alle trækker i samme retning. Det kunne helt konkret foregå ved nogle fælles møder, hvor nøglepersonerne omkring den unge i fællesskab med ham eller hende, det hele handler om, bliver enige om en strategi og en måde at nå hinanden på igen, når planen skal justeres. 

Der er formentlig et godt stykke vej fra der, hvor vi er nu, til at min drøm om tidlig opsporing af psykisk lidelse og én helhedsorienteret plan for hvert enkelt menneske på kanten af samfundet kan realiseres. Men det betyder ikke, at vi ikke skal prøve på at nå derhen. 

Anne Cathrine Bomann er psykolog og aktuel med bogen En ud af hundrede – Om unge og skizofreni

Mere information om emnet:

 
Emneord: 260318, Psykisk sygdom, Beskæftigelsessystemet, Anne Cathrine Bomann, Udsatte unge, Kontanthjælp, Aktivitetsparate unge
Hans Reitzels Forlag på DenOffentlige.dk Hans Reitzels Forlag udgiver bøger, du har brug for - hvad enten du er studerende, underviser eller fagprofessionel.   Forlaget blev grundlagt af Hans Reitzel i 1949. Han blev kendt som en ko...
Aktivitet: Artikler: 7 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 29.03.18 Susanne Holgaard
    !!!!

    Nu skriver forfatteren, med udgangspunkt i sin uddannelse og sit arbejde som psykolog.
    Jeg skriver ud fra personlige erfaringer som terapeut og medmenneske.

    Det der bekymrer mig, er at det focus på TIDLIG OPSPORING og behandling af mennesker, forstærker SYGELIGGØRELSEN af mennesker, som for manges vedkommende ikke oplever eller opleves at passe ind i de dertil indrettede kasser af evner og viden, som de der styrer samfundet vil haven os alle til at passe ind i, og heller ikke har stætte til rent faktisk at udvikle sig eller skabe noget selv.
    Samfu det er blevet staeigt mere komplekst siden internettets udbredelse, fordi vi ikke alle sammen har flair for at kommunikere via maskinparken. Vi er individer af kød og blod, med tanker og følelsesliv, som sjældent får opmærksomhed i forbindelse med netop arbejdslivet.
    Men at havne i en situation hvor ingen har ØNSKET ens viden og livserfaringer, eller man bare ikke har en af " de rigtige uddannelser", og i øvrigt ikke,af forskellige årsager, kan udføre de, ofte dårligst lønnede, og ensidige jobs, uden at udvikle diverse reaktions- symptomer, KAN resultere i en identitetskrise, som i virkeligheden er samfundsrelateret.
    ALARM ALARM bør det lyde i læseren af artiklen, hvis vedkommende har blot en smule indsigt i hvordan mange mennesker som påtvinges en psykisk diagnose, reelt bliver behandlet i Danmark.
    Diagnosen udløser ofte en lavine af negativt livsforandrende foranstaltninger for de der får den eller påtvinges den. Og makker vedkommende ikke ret, fordi vedkommende ved noget mere om egen livssituation end vældet af offentligt ansatte behandlere, læger og psykiatere, jamen så er det da lige lukt på den lukkede afdeling, med hvad dertil hører af frihedsberøvelse, tvangsmedicinering og sygeliggørelse.
    Flertallet af de ansatte idet offentlige sundhedssystem, agerer ud fra tro, ikke udfra reel viden. Det er værd at notere sig, at en diagnose er en ANTAGELSE og en VEDTAGELSE af at x antal reaktioner, her kaldet symptomer, betyder at vedkommende har en sygdom, somde så f.eks kalder skizofreni.
    Men de der selv synes de er så kloge, at de har ret til at afgøre hvad der er galt med andre mennesker, har bare læst x antal år og lært lektien udenad, så de kan bestå nogle eksamine, men det gør dem ikke nødvendigvis klogere på andre menneskers fysiologiske og følelsesmæssige reaktioner på tilværelsen. Tværtimod kan det være farligt,fordi de mangler livserfaringer på uendeligt andre livsvigtige områder, og dermed ofte fejlbedømmer og fejlbehandler de mennesker, som de har med at gøre.
    Hvis flere mennesker, end i dag, skal rende rundt med diagnoser som indikerer psykiske lidelser, kan det kun være fordi psykologer læger og psykiatere m.fl ønsker at have noget at lave,for det er jo så spændende ( at arbejde med psykisk syge ), som forfatteren udtrykker sig i bogen, som jeg læste for et par måneder siden. SPÆNDENDE ! Tag for pokker og se lidt mere indad og udvis selvkritik. Det er ikke spændende for de der har oplevet ( og kommer til det i fremtiden, hvis tidlig opsporing fører til flere tvangsbehandlinger) de overgreb og fejlbehandlinger, som ansatte i psykiatrien har udført, fordi DE synes det er spændende at arbejde med " psykisk syge mennesker".
    Det er ikke en leg, som da du som barn kunne gøre hvad du ville med dine dukker ! Det er menneskeliv, sårbare, følsomme, for nogles vedkommende uendeligt meget mere end du selv !
    Lad for fanden være med at sygeliggøre adfærd, som er betinget af den forskruede syge måde vores samfund fungerer på. DET bør vi til gengæld tale mere om hvordan vi ændrer, så VI alle kan være her, og bidrage i det omfang det er muligt, i forhold til hvad vi evner,

  • 28.03.18 Anders Dinsen
    Samle trådene

    Jeg tror også vi kan lappe på systemets indbyggede fejl og begrænsninger med gennemgående personer og fælles planer. Men jeg synes vi er nødt til at være meget mere konkrete om hvordan vi håndterer kompleksiteten når et menneskes udfordringer ikke er åbenlyse og oveni når forskellige aktører skal mødes med og omkring den det hele drejer sig om med hver deres sprog, ideer, (for)forståelser, kæpheste, agendaer mm. Konkret: Hvordan faciliterer vi det nødvendige, men også svære samarbejde? Dét er jeg voldsomt nysgerrig på.

  • 26.03.18 Marianne Michelle Jørhensen
    Vedr. Beskæftigelsessystemet

    Super god artikel af Anne Cathrine Bomann. Det er ingen tvivl om at de forhold artiklen påpeger er korrekte. Og har været medvirkende årsag til mange af de lange kontanthjælpsforløb m fejlslagne forsøg på aktivering af mennesker, der ikke var i en situation til dette. Håber det kommer yderligere focus på dette.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også