Regeringen skrotter fattigdomsgrænse: Den er matematisk og hjælper ikke fattige

Politik

14/09/2015 08:58

Nick Allentoft

Den officielle målestok for fattigdom bliver lagt i skuffen af socialminister Karen Ellemann (V). Farvel til fattigdomsgrænsen vil betyde, at løsningerne går tabt i debat om begrebet "fattig" lyder der fra oppositionen.

Den officielle fattigdomsgrænse, som den tidligere regering indførte i 2013, bliver nu skrottet af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), skriver Jyllands-Posten.

Hun mener, at det er for ensidigt kun at fokusere på kroner og øre, når fattigdom skal måles. 

Fattigdomsdebatten boks

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

 

- Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den. Eller bruge den i det hele taget, siger Venstre-ministeren til Jyllands-Posten.

I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup (S) skillelinjen mellem at være fattig og mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kroner om året og en formue på ikke over 100.000 kroner. 

Karen Ellemann er på det rene med, at hun ikke kan forhindre andre politikere og organisationer i fortsat at anvende definitionen. 

Hos AE-Rådet bekræfter direktør Lars Andersen, at man fortsat vil gøre brug af begrebet. Samtidig kritiserer han socialministerens beslutning. 

Ved ikke at bruge fattigdomsgrænsen fralægger regeringen sig ansvaret for, hvad der er en rimelig levestandard i Danmark, mener han.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er heller ikke tilfreds med regeringens beslutning.

- Det er svært ikke at se motivet. Det er bekvemt at lukke øjnene for realiteterne, men fordi man ikke længere har en fattigdomsgrænse, forsvinder fattigdommen ikke af den grund. Selvfølgelig handler det ikke kun om penge, men i sin kerne starter og slutter fattigdom med, hvad man har af økonomisk base, siger hun til Jyllands-Posten.

Kritikken gør ikke indtryk på Karen Ellemann. 

- Hvis AE-Rådet og Socialdemokraterne vil fortsætte med en kunstig, matematisk fattigdomsgrænse, så fint for mig, men det kommer ikke til at hjælpe de fattige, og det er det, jeg vil, siger hun. 

Uden fattigdomsgrænse bliver det svært at måle fattigdom Så let skal hun ikke slippe, lyder det fra Enhedslisten, efter at socialminister Karen Ellemann (V) har bebudet, at Venstre-regeringen vil droppe den officielle fattigdomsgrænse, som sætter tal på, hvornår nogen kan kaldes fattig.   Flere oppositionspartier frygter, at løsningerne vil fortabe sig, når fattigdomsgrænsen udsluses, fordi man i stedet vil begynde at diskutere, hvornår man er fattig.   Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, siger i en kommentar, at det er en tynd undskyldning om, at fattigdom ikke kun skal måles i kroner og øre.   - Karen Ellemanns afskaffelse af den fattigdomsgrænse, som Enhedslisten og den tidligere regering indførte, tjener kun et eneste formål. Hun vil skjule, at konsekvensen af regeringens politik er, at der bliver flere fattige, siger Finn Sørensen.   - Så er det selvfølgelig ubehageligt at skulle udgive en årlig rapport og stå til regnskab i folketingssalen for, at man selv er med til at øge antallet af fattige.    I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup (S) skillelinjen mellem at være fattig og mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kroner om året og en formue på ikke over 100.000 kroner.   Karen Ellemann mener, at fattigdomsgrænsen ikke hjælper de fattige, hvilket er, hvad hun er interesseret i. Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, har indkaldt til samråd i sagen.   - Når vi indførte en fattigdomsgrænse og en årlig redegørelse, så var det et effektivt redskab til at sætte lys på, hvem og hvordan vi kunne komme videre med at afskaffe fattigdom og give folk bedre levevilkår, skriver hun på Facebook.   SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at Venstre er bange for at måle konsekvenserne af egen politik.   - Man genindfører fattigdomsydelserne, og nu skrotter man fattigdomsgrænsen, så man ikke kan måle konsekvenserne af sin egen asociale politik, siger hun i en kommentar. De såkaldte fattigdomsydelser sænker blandt andet ydelserne for flygtninge, der kommer til Danmark, til SU-niveau. Derudover har regeringen bebudet, at den igen vil indføre et kontanthjælpsloft.   - Det forvirrer debatten og gør den mindre indholdsmæssig lødig, når man ikke har noget at forholde sig til - andet end eksempler og fornemmelser. Det er begrædeligt, siger Marianne Jelved, socialordfører for De Radikale.   FAKTA: Fattigdomsgrænsen skrottes efter to år Den officielle fattigdomsgrænse kunne bruges til at måle virkningen af nye tiltag, mener interesseorganisationer, men den skrottes nu af regeringen blot to år efter, at den blev indført af den forrige regering.   Her kan du læse mere om fattigdomsgrænsen, som et ekspertudvalg havde fundet frem til:   * Den økonomiske fattigdomsgrænse fastsættes ved, at man tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten og ikke har en formue over 100.000 kroner per voksen.   * Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i samfundet.   * Medianindkomsten var ved indførslen 103.200 kroner om året. Grænsen bliver dog reguleret efter, hvor mange personer, der er i husholdningen. Hvis man eksempelvis er tre personer, svarede husholdningens medianindkomst i 2013 til 199.400 kroner.   * Studerende og deres familier inkluderes ikke i gruppen af økonomisk fattige, da de frivilligt og kun kortvarigt har lave forbrugsmuligheder, som senere i livet modsvares af højere forbrugsmuligheder.   Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom, daværende Social- og Integrationsministeriet.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce