Regeringens handlingsplan for antibiotika kan indfries hurtigt - værktøjerne findes allerede

Velfærd

02/11/2017 13:00

Per Hyldborg

Danske hospitaler har allerede gjort sig erfaringer med data-analytiske modeller, som vil kunne bruges til at forudsige og forebygge forkert brug af antibiotika. Det kan være med til at nedbringe antibiotikaforbruget.

Sundhedsministeriet publicerede i juli 2017 en ny strategi, der skal kontrollere antibiotikaforbruget. Strategien National handlingsplan for antibiotika til mennesker (1). Regeringen har en ambition om at kontrollere og reducere forbruget af især bredspektrede antibiotika. Planen kommer med tre konkrete mål, som regeringen ønsker at nå i 2020. Det ene vedrører antibiotikaforbruget på sygehuse.

SAS Institute deler viden på DenOffentlige

Læs flere artikler og indlæg fra SAS Institutes eksperter lige her. 

Når der udskrives for meget eller forkert antibiotika, og når der mangler opfølgning på antibiotikabehandlinger, så resulterer det i, at der kan udvikles resistens, og det betyder på længere sigt, at antibiotika ikke virker på kritisk vigtige behandlinger. Nedenstående statistikker gør det helt tydeligt hvorfor det er så vigtigt at have overblik over, hvordan og hvornår der bruges antibiotika i det danske sundhedsvæsen:

·       I 2016 fik en ud af fire danskere en eller flere recepter på antibiotika (1)

·       20-50 procent af antibiotika-behandlinger er i dag ude virkning (2)

·       Det estimeres at på verdensplan vil der i 2050 være en person, som dø hvert tredje sekund på grund af antibiotika-resistens, et tal som forventes at overstige cancerdødsfald (3)
 

Dansk dataprojekt giver indblik og opfølgning
Her kan regeringen med fordel skele til det ambitiøse projekt Antibiotic Stewardship, som allerede er i test på danske hospitaler. Det indeholder nogle vigtige elementer, der kan hjælpe hospitalsledere til at leve op til regeringens målsætninger.

Projektet tog form i sommeren 2016, hvor SAS Institute mødtes med overlæge dr. med. Jens Kjølseth Møller på Vejle Sygehus. Formålet var at udarbejde en plan for udviklingen af en data-analytisk model, som kunne forudsige, og dermed på sigt forebygge, sygehusrelaterede infektioner. Et af emnerne, som blev diskuteret var forebyggelse af antibiotika-resistens.

De spørgsmål, mine kollegaer diskuterede med Jens Kjølseth den dag, var:

·       Kunne de lave en simpel løsning, som kunne implementeres hurtigt og nemt?

·       Kunne løsningen bygges på toppen af det eksisterende software, som allerede var i brug?

·       Kunne der laves en løsning, som kunne videreudvikles og gøres mere avanceret i fremtiden?

Udfordringerne blev grebet og første version af Antibiotic Stewardship, bliver nu testet i et pilotprojekt på et dansk hospital. Programmet giver overblik og markerer behov for opfølgning i forhold til hver eneste patient i antibiotisk behandling. Det kan det, fordi det supporterer alle kliniske beslutninger på alle patienter i antibiotika behandling og sørger for at fremhæve de patienter, hvor hospitals- og behandlings-guidelines ikke bliver mødt, så klinikerne kan forholde sig til, om en antibiotisk behandling skal fortsættes eller ændres.

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Projektet har allerede givet genlyd i hospitalsverdenen også uden for Danmark, og vi står altså her med praktisk erfaring, som både kan sikre at vi lever op til egne mål om reduceret og mere præcis brug af antibiotika – og samtidig kan inspirere andre hospitalsvæsener i en verden, hvor resistente bakterier ikke kender grænser.

 Læs mere om datadrevet ledelse i sundhedssektoren. Download gratis rapporten www.sas.com/nordic/healthcarereport

Kilder: Følgende kilder samt www.who.com  har dannet baggrund for denne artikel:

[1]: http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/National-handlingsplan-for-antibiotika-til-mennesker-juli-2017.aspx

[2]: https://www.cdc.gov/getsmart/healthcare/implementation/core-elements.html

[3]: https://amr-review.org/infographics.html

 

Mest Læste

Annonce