Regioner får lov at drive lægeklinikker: Forening advarer mod lønfest

Politik

09/02/2017 10:36

Nick Allentoft

- Vi har set eksempler på, at en regionsklinik tilbyder 100.000 kroner om måneden + pension for 30 timers arbejde, siger lægernes formand samtidig med at ny politisk aftale åbner for regionsklinikker.

Regeringen har med samtlige partier i Folketinget i ryggen torsdag lagt en ny aftale frem, der skal afhjælpe lægemanglen i flere områder af landet.

Aftalen betyder blandt andet, at regionerne får lov til drive lægeklinikker i op til seks år mod i dag fire år. 

Derudover afsættes der flere penge til overenskomstforforhandlinger, så læger i yderområder med flere kroniske patienter kan få en højere betaling. 

Endelig får praktiserende læger lov til at købe flere såkaldte ydernumre. Det vil sige, at de får lov til at eje flere lægepraksisser, så de kan ansætte læger til klinikker.

- Det er en række initiativer. Hvis alle løfter deres del af opgaven, er der større chance for, at man kan rekruttere læger til yderområder, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

LÆS OGSÅ: Regionsformand: Vi mangler stadig 100 læger

  Lægerne advarer Det får alvorlige negative konsekvenser for den danske primærsektor, at man udvider regionernes adgang til at drive regionsklinikker, mener Praktiserende Lægers Organisation (PLO).   ”Grundlæggende får vi jo ikke flere praktiserende læger ved, at flere læger lader sig ansætte i en regions- eller udbudsklinik. Men vi trækker læger væk fra de almindelige lægeklinikker,” siger Christian Freitag.   Han frygter, at løndannelsen inden for almen praksis vil blive skævvredet, hvis regions- og udbudsklinikker vinder yderligere udbredelse:   ”Vi ved, at regions- og udbudsklinikker, gennem regional finansiering, kan tilbyde endog meget høje lønninger. Vi har set eksempler på, at en regionsklinik tilbyder 100.000 kroner om måneden + pension for 30 timers arbejde. Det er stærkt konkurrenceforvridende, og det løser jo ikke problemerne med lægedækning,” understreger Christian Freitag.   Han peger på, at regionerne med ændringen af sundhedsloven i 2013 allerede har fået styrket deres muligheder for at sikre forsyningspligten i de lægedækningstruede områder.   I stedet for yderligere lovændringer efterlyser PLO, at der uddannes flere speciallæger i almen medicin, og at der investeres i vækst og udvikling inden for almen praksis, så flere læger får lyst til at arbejde i denne del af sundhedsvæsenet.   FAKTA om aftalen Aftalepartierne er enige om:    • at forlænge den nuværende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, op til 6 år, i tilfælde af lægedækningsproblemer. Sundhedsministeren vil i efteråret 2017 fremsætte lovforslag herom. Der gennemføres en evaluering af anvendelsen af regionsklinikker inden for tre år efter lovens ikrafttrædelse.   • at åbne mulighed for, at almen praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, jf. sundhedslovens § 227, stk. 2, kan købe direkte fra andre praktiserende læger. Sundhedsministeren vil i efteråret 2017 fremsætte lovforslag herom.    • at omprioritere midler i en treårig overgangsperiode til at understøtte en honoraromlægning i almen praksis, der kan sikre bedre lægedækning. Prioriteringen forudsætter, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) aftaler en model for differentieret basishonorar i de aktuelle overenskomstforhandlinger om almen praksis.    Aftalepartierne konstaterer desuden, at der i visse dele af landet er væsentlige lægedækningsproblemer i både sygehusregi og i almen praksis.   Aftalepartierne opfordrer derfor til:    • at der inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedsloven § 233 ansøges om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Både private og offentlige aktører kan indgå i løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Aftalepartierne finder det hensigtsmæssigt, at sådanne forsøg vil kunne løbe op til 6 år og evalueres inden for 3 år efter igangsættelse. Etablering af forsøg forudsætter ansøgning fra et regionsråd til sundhedsministeren.    Derudover ønsker aftalepartierne at styrke mulighederne for bedre virtuel eller digital kommunikation for at understøtte bedre lægedækning.    Partierne noterer sig i øvrigt Lægedækningsudvalgets øvrige anbefalinger og er enige om at opfordre de relevante aktører, bl.a. regioner, kommuner, lægeorganisationer m.fl., til at arbejde målrettet med anbefalingerne med henblik på at sikre bedre lægedækning til gavn for alle danskere. 

 

Mest Læste

Annonce