Samskabelse: Gider frivillige det?

Velfærd

03/04/2017 16:00

Ia Brix Ohmann

Gider frivillige samskabelse? Ja, nogle frivillige måske. Men det afhænger af, hvad vi mener, når vi siger samskabelse. Og så afhænger det af, hvordan den enkelte frivillige tænker, og hvad der er motivet for at lave frivilligt arbejde.

Frivillige er nemlig lige så forskellige som ansatte medarbejdere. Dette indlæg handler om nogle overvejelser, som kommuner og organisationer, der samarbejder med frivillige, bør have i mente, når vi drøfter samskabelse. 

”Frivillige er altså ikke en stor grød”, siger Else, der er blevet frivillig i Værket, som er et netværkstilbud henvendt til ensomme mennesker etableret af Røde Kors og Maryfonden. Hun har et langt arbejdsliv som it konsulent bag sig, men bruger sin relativt nye coach-uddannelse, når hun tilrettelægger gruppeprocesser og formidler værktøjer, der kan hjælpe deltagerne ud af ensomhed. ”Nogle frivillige kan have lyst til at diskutere og idegenerere, men for mig er det vigtigt, at der er klare rammer og værktøjer, som er defineret af kompetente fagfolk, så vi frivillige ikke skal bruge tid på at diskutere med hinanden, hvad aktiviteten skal indeholde”, forklarer Else.

Samskabelse er vejen til nye løsninger

Bestræbelsen på at forstå samfundets små og store problemer, udvikle nye og bedre løsninger, og gennemføre disse i praksis bliver bedre, hvis vi samarbejder på kryds og tværs.

Sammen er vi både klogere, mere nyskabende og i stand til at udrette mere, end hvis vi er hver for sig.

Læs mere om samskabelse her

Hun fortsætter: ”Selvom jeg arbejder frivilligt, så motiveres jeg af, at vi lykkes og arbejder effektivt ved at basere os på erfaringer. Før vi kan lede netværksgrupper kommer vi på kursus og flere af os frivillige har anbefalet Røde Kors, at der etableres professionel supervision for frivillige gruppeledere”.   Else og jeg har i den sidste tid talt om samskabelse. Else var i vinter til konference om ensomhed i sin kommune. Her var samskabelse på dagsordenen. Men det tænder hun ikke på. ”Jeg er pt. ikke interesseret i at skulle udvikle nye tiltag eller skulle sætte den overordnede dagsorden. Det, der motiverer mig, er muligheden for at gøre en konkret forskel for ensomme mennesker. Her kan jeg bidrage og sætte min faglighed som coach i spil.”   Motiver til at lave frivilligt arbejde At der er mange motiver til frivilligt arbejde er ikke nyt. Bagved motivationen ligger forskellige typer af mennesker, som vælger at være frivillige på baggrund af vidt forskellige behov. Nogle er motiveret af, at de gerne vil indgå i et fællesskab, andre vil som Else gerne sætte deres kompetencer i spil. Nogle vil have indflydelse og andre synes, at det er spændende at lære noget nyt.    Igennem det seneste års tid har jeg arbejdet med en måde at forstå menneskers præferencer, som er inspireret af den amerikanske hjerneforsker Ned Herrmann.  Han var optaget af, hvordan og hvorfor vi tænker forskelligt, og hvilken betydning det har for vores kreativitet, kommunikation og samarbejde. Kort fortalt har de fleste af os en præference for at tænke enten abstrakt eller konkret, ligesom vi har en præference for at tænke enten rationelt eller intuitivt. I grove træk kan man tale om fire arketyper: mennesker, der er mere til tal og logik; mennesker der er vilde med detaljer og struktur; mennesker, der tænder på fællesskab og sammenhold, og endelig mennesker, der er kreative idemagere. 

Det er især de sidste, der synes, at det er fantastisk at blive inviteret på ideworkshop om samskabelse, hvor dagsorden er helt åben. Herrmanns forskning om tænkestile anvendes i HR og personaleledelse. Jeg tænker, at den måske også kan kaste et lys på frivillige og deres rolle i de samskabelsesprocesser, der foregår i kommunerne i disse år.

Fire forskellige typer af samskabelse Ifølge Jens Ulrich, som har en fortid som lektor på VIA University College, er det uklart hvordan samskabelse adskiller sig fra samarbejde på tværs, det traditionelle demokrati og borgerinddragelse. For at skabe klarhed, har han udviklet et bud på en typologi over samskabelse, hvor han har valgt at se på samskabelsesfeltet fra et kommunalt perspektiv. Typologien indeholder to akser. Den ene akse handler om kommunens villighed til at give slip på styring af processen, herunder også definition af problem samt mål for udviklingen af nye indsatser.  Aksen spænder mellem om resultatet er forudsigeligt eller uforudsigeligt. Den anden akse handler om aktørerne i samskabelsesprocesserne, hvor henholdsvis kommunen/institutionen eller borgere/frivillige/virksomheder/civilsamfundet spiller den centrale rolle.   Ud fra denne opdeling er der om fire forskellige typer for samskabelse: (1) Styret samskabelse (2) Ansvarliggørende samskabelse (3) Ligeværdig samskabelse (4) Faciliterende samskabelse Tegningen oven for er inspireret af Jens Ulrichs typologi (2016).   De to første typer er præget af forudsigelighed, og især i den første type, styret samskabelse, er samskabelsen minimeret til alene at handle om implementering af offentlige services. Her er der med andre ord snarere tale om borgerinddragelse i kommunens opgaver end om egentlig samskabelse. Derfor er etiketten ”samskabelse” i virkeligheden misvisende (se fx http://denoffentlige.dk/her-er-lidt-farve-til-det-nye-sort-tre-myter-om-samskabelse). I den styrede samskabelse kan Else som frivillig træde ind i en faglig ramme, og skal ikke nødvendigvis involveres i at udvikle nye tiltag eller sætte en overordnet dagsorden. Vi kan stille spørgsmål om hvorvidt det, der sker i styret samskabelse, resulterer i innovation; men der er spændende og udfordrende perspektiver i at sikre, at Else og andre, der gerne vil bidrage med deres kompetencer i en faglig og velfungerende ramme, kan komme til det. Her er det især de mere konkret tænkende, der holder af struktur, organisering og detaljer, der befinder sig godt.   Når vi taler om ansvarliggørende samskabelse er der også tale om en forudsigelig proces. Men her er den kommunale medarbejder mere tilbagetrukken, og arbejder ud fra en hjælp til selvhjælp strategi, hvor hensigten er, at de involverede borgere fremover skal klare sig uden kommunens medvirken. Der kan fx være tale om, at en kommunal medarbejder stiller redskaber til rådighed for mennesker i en udsat social position, så de set med kommunale øjne kan klare sig selv. Rehabilitering er et godt eksempel herpå. Nu skal den enkelte ældre motiveres til at stå op af sengen og holde sig selv fysisk og mentalt i gang – også selvom det ikke umiddelbart er den ældres eget ønske, men en kommunal målsætning, der er udgangspunktet. Hvis frivillige bliver involveret, er det inden for den kommunale ramme og målsætning. Eksempler herpå kan være frivillige skubbere, der går ture med beboere i kørestole på plejehjemmet på Fanø eller det frivillige Green Team i Tørring i Hedensted kommune, som sørger for at indsamle skrald på offentlige arealer.   Den tredje og fjerde type af samskabelse, ligeværdig og faciliterende samskabelse er mere uforudsigelig, da målet og dermed resultatet ikke er defineret på forhånd. Her er der fokus på innovationsprocesser, der kan føre helt nye løsninger med sig. Uagtet om initiativet kommer ”oppe fra” kommunen eller ”nede fra” civilsamfundet, har kreative idemagere det som fisk i vandet. Men så er Else knap så motiveret for at deltage som frivillig. Hun forklarer, at hun oplever, at det kræver nogle særlige forudsætninger at deltage i samskabelse – enten at man som borger har skoen på og ved hvor den trykker, eller at man har kendskab til undersøgelser og faglig viden at byde ind med, når de innovative løsninger skal samskabes.   Frivilligtyper skal matche med samskabelsesprocesserne Rollerne og opgaverne for borgere og frivillige i de forskellige typer af samskabelsesprocesser er forskellige. Det er derfor ikke nødvendigvis de borgere, der dukker op til et borgermøde om fremtidens landsby, som efterfølgende melder sig som frivillige, der vil sørge for den daglige pasning af den fælles hønsegård ved gadekæret. Eller som vil være en del af en turnusordning i landsbyens nye ungdomshus. Og så er vi tilbage hos Else, som siger, at frivillige ikke er en stor grød. Pointen er, at de forskellige typer af frivillige motiveres forskelligt. Derfor skal vi inden vi igangsætter en proces, hvor vi gerne vil have involveret frivillige, tage stilling til, hvilken slags samskabelse vi skal have gang, og hvilken slags frivillige, der skal involveres. Nogle gange er det idemagerne, der elsker at diskutere visioner, mens det andre gange er frivillige med fokus på struktur og faste rammer, vi har brug for. Nogle gange skal vi have fat i de super resultatorienterede, andre gange har vi brug for dem, som sikrer, at vi har det hyggeligt og alle har det godt.    Læs mere om de forskellige frivilligtyper og deres tankegang i blogindlægget ”Blå, grønne, røde og gule frivillige”.

Mest Læste

Annonce