Sat uden for indflydelse men: Villy Søvndal brager ind med 70.000 stemmer

Kun Stephanie Lose (V) fik flere personlige stemmer end den tidligere udenrigsminister i Region Syddanmark.

Tidligere udenrigsminister og SF-formand Villy Søvndal fik 69.841 personlige stemmer ved regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

Han blev på den front kun overgået af Stephanie Lose (V), der fik 89.583 personlige stemmer.

SF opnåede et godt valg og erobrede med 13,7 procent af stemmerne seks mandater i regionsrådet.

Alligevel blev SF ikke inviteret med i forhandlingerne om regionsrådets sammensætning.

Alle historier om KV/RV17 resultater

Vi har samlet alle historier om valgresultaterne på denne temaside.

Konstitueringen betyder, at Stephanie Lose fortsætter på posten som regionsrådsformand.

Stephanie Lose har til DR Fyn udtalt, at SF betaler prisen for vedvarende kritik:

- Det er klart, at når man i tre måneder har hørt på, at mit parti Venstre skulle være præget af magtfuldkommenhed, mangel på vilje til at rydde op, kammerateri og vennetjenester, så har det konsekvenser.

Til samme medie har Søvndal udtrykt sin vrede oversituationen.

- Det er simpelthen børnehavemanér at lukke nogen udenfor på den måde. Det er så tydeligt et tegn på magtfuldkommenhed, som det kan være, har Søvndal sagt til DR Fyn.

Venstre har i regionen dannet en bred konstituering med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance. Enhedslisten har også tilsluttet sig aftalen.

Det er kun i Region Syddanmark, at Venstre nu har en formandspost. Socialdemokratiet tog Region Sjælland fra Venstre og sidder nu på formandsposten i fire af de fem regioner.

I Region Nordjylland er Ulla Astman (S) regionsformand. Hun blev regionens stemmesluger med 48.586 personlige stemmer.

/ritzau/

Emneord: RV17, Region Syddanmark, Villy Søvndal, Stephanie Lose, 231117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6077

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige