Det er sjældent, man møder folk med mod til at sige tingene, som de er. Det gør man hos de 50 yngre læger og specialepsykologkandidater, der onsdag i denne uge skrev et åbent brev i dagbladet Information til politikere og ledelse i sundhedssektoren. De 50 medunderskrivere af brevet beskriver en børnepsykiatri, som de ikke længere kan stå inden for uden at gøre offentligheden opmærksom på det. Som de skriver: ”Dette er ikke det pæne billede, vi præsenterer, men derimod oplevelsen fra os, som møder børnene, de unge og deres familier i hverdagen.” Tak, det er lige præcis det, vi har brug for. Oplevelser fra dem, der møder borgene.
Når man, som jeg, har arbejdet og fulgt debatten om psykiatri de sidste 30 år, så er det præcis, det vi har manglet. Vi har ikke at gøre med en stærk patientgruppe, der kan råbe op og kræve bedre forhold. Vi har ikke stærke patient- eller pårørendeorganisationer i ryggen. Når de 50 læger nu står frem med deres kritik, så kan det forhåbentlig være som led i en ny og større åbenhed, hvor fagpersonerne får en stærkere stemme i debatten.
Men hvor personalet er gået foran og har udvist stort mod i debatten, er det desværre ikke helt samme mod, vi har oplevet fra politikernes side. For nylig kom en historie frem om det efter sigende topmoderne psykiatrisygehus, der nu står klart i Slagelse. Vi kunne høre næstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland Ulla Birk Johansen fortælle til DR Sjælland, at den motion og de køkkentjanser, patienter ellers blev sat i udsigt på det nye psykiatrisygehus, har måtte droppes på grund af personalemangel. Lad mig minde om, at “Årets Bygherrepris” i foråret gik til Region Sjælland for 'helende arkitektur' i byggeriet. Hvorfor får vi ikke regionspolitikernes ærlige holdning og svar til dette? Vi mangler et ærligt svar på, hvordan det hænger sammen.
Både denne sag og de 50 lægers brev sætter nemlig meget godt rammen for, hvad problemet er her. For handling og ord hænger ikke sammen. Bygger man et sygehus med moderne faciliteter, så må man som minimum forlange, at der er tænkt i bemanding og ressourcer til det, da de fine intentioner kom på tegnebrættet.
Lige nu diskuterer vi nye institutioner i psykiatrien for at skabe større tryghed for ansatte og beboere på landets bosteder. Svaret fra politikerne var lynhurtigt, at vi har brug for nye institutioner, der kan anvende tvang. Lige her må man sige, at vi i den grad mangler mod fra politikerne til at sige tingene, som de er. Har man tjekket antallet af genindlæggelser, fordi patienterne ikke er færdigbehandlede? Har man undersøgt om bostederne kan få akutindlagt borgere med brug for psykiatrisk behandling? Kan man henvise til gode langsigtede erfaringer med øget brug af tvang? Vi står med en psykiatri, der på alt for mange punkter ikke fungerer, og derfor gør borgerne mere syge. Derfor er der utryghed. Det andet lyder som om, at mennesker med psykiske lidelser pludselig ud af den blå luft skulle være blevet mere voldelige end tidligere. Der er en årsag til, at vi ser en eskalering af vold på bosteder rundt om. Det skal vi have mod til at erkende.
De 50 læger siger det meget præcist på deres område. De skriver blandt andet: “Vi oplever ofte at måtte opstarte medicinsk behandling, fordi der ikke er ressourcer til terapeutisk behandling, eller fordi der ikke kan iværksættes de nødvendige initiativer og den rette pædagogiske tilgang til barnet i skolerne. Dette medfører i nogle tilfælde, at de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ikke bliver fulgt i praksis.”
Er det det samme, man vil på voksenområdet blot i en endnu mere voldsom udgave. Bruge tvang frem for behandling og forebyggelse? Eller skal vi videre ad den vej, hvor vi erkender, at der findes nogle grundlæggende problemer i psykiatrien, som vi skal løse?
Jeg vil i min blog her fremover tager fat på nogle af de problemer, som jeg ser i psykiatrien og inden for socialområdet. Jeg vil netop love, at jeg kommer til at sige tingene, som de er. Det vil måske ikke altid være de populære standpunkter, jeg indtager her. Og nogle vil måske føle sig stødt lidt ind i mellem, men vær sikker på, at det ikke er tilsigtet. Derimod er det tilsigtet at skabe debat og dialog og bringe både nye oplevelser, erkendelser og løsninger på banen. Har du en kommentar, kan du altid skrive i kommentarfeltet nedenfor. Jeg håber, vi ses igen her på bloggen.
