Skifter til privat hjemmehjælp hurtigere end planlagt

Velfærd

10/11/2014 12:30

Nick Allentoft

De ældre i Kolding Kommune, der skulle skifte privat hjemmehjælp fra årsskiftet, skifter lidt hurtigere end planlagt. Efter at Trekantens Rengøring og Pleje A/S med få timers varsel opsagde hjemmehjælpen, ændrer det i tidsplanen for 502 ældres skifte af leverandør.

I øjeblikket klarer kommunens beredskab hjælpen, takket været ekstra arbejde fra egne medarbejdere samt vikarer. Men allerede fra denne uge begynder tre private firmaer at overtage de ældre, de i forvejen skulle hjælpe første januar. Kolding Kommunes hjemmepleje sørger fortsat for de ældre, der på forhånd har bebudet, at de vil skifte til kommunens pleje fra årsskiftet.

Attendo, der i forvejen tilbyder hjemmehjælp i Kolding, begynder en af de nærmeste dage, mens de to øvrige, Kære Pleje og Svane Service, kommer nogle dage senere. Det arbejdes lige nu på planlægningen og mere præcise datoer. Alle ældre, der havde Trekantens Rengøring og Pleje, får nu besked om, at de før end ventet får det firma, de selv har valgt.ææ

            Læs mere om hjæmmehjælp

Indtil det er på plads prioriterer Kolding Kommune pleje før rengøring, så man må regne med forsinkelser og uregelmæssigheder de kommende dage. Hver morgen ringes til de ældre, hvor rengøringen om nødvendigt må aflyses. 400 af Trekantens Rengøring og Plejes 502 borgere får kun rengøringshjælp.

Kolding Kommune havde tidligere på året et udbud af hjemmepleje, og der er lavet kontrakt i op til fem år med de tre firmaer fra 1. januar.

                   

Mest Læste

Annonce