Socialchefer svarer på kritik: Vi tager udgangspunkt i borgernes ressourcer

Som chefer i kommunerne har vi ansvar for at udmønte de politiske beslutninger fra Christiansborg og byrådene med afsæt i de værdier og den tænkning, som ligger bag. Det er den virkelighed, vi lever i, skriver FSD i et svar til sociale bevægelser.

I et nyt indlæg retter en række sociale bevægelser en skarp kritik mod os, landets socialchefer – med afsæt i vores svar på deres første indlæg her på portalen. Og efterlyser svar på flere spørgsmål, de ikke mener er besvaret godt nok i første omgang.

Vi må indledningsvis sige, at de svar, vi gav i vores første indlæg, stadig står ved magt. Som chefer i kommunerne er det vores job og ansvar at udmønte de politiske beslutninger fra Christiansborg og fra de lokale byrådspolitikere. Derfor kan vi heller ikke som administrative chefer anlægge en "blødere" praksis for f.eks. tildeling af førtidspension, end lovgivningen og byrådene har sat rammen for. Vi har desuden har et fagligt ansvar for at rådgive både borgere og politikere om, hvilke indsatser der har effekt overfor hvilke målgrupper.

Vi har ansvar for at hjælpe folk videre

Vi ved, at vi i kommunerne hver dag hjælper og guider borgere på vej med omsorg og støtte. Og vi ved, at det lykkes for rigtig mange at finde fodfæste i både eget liv og på arbejdsmarkedet igen. Vi har oplevet, at selv dem med de umiddelbart færreste ressourcer, har haft store gevinster ved igen at blive en del af en sammenhæng, fx på en arbejdsplads eller uddannelse.

Social modstand debatterer med socialchefer

Debatten mellem socialcheferne og sociale bevægelser begyndte i 2018.

Læs indlæg fra aktørerne lige her.

Når det er sagt, kan vi høre og læse, at indlægget fra de sociale bevægelser taler på vegne af borgere, som føler sig forkert behandlet, nogle ligefrem krænket, på deres vej i systemet mod en afgørelse, f.eks. om førtidspension. Og i den forbindelse spørger underskriverne af indlægget til vores menneskesyn som socialchefer.

Som sagt er vores opgave at forvalte lovgivningen, og i den proces skal vi have gode værdier om bl.a. ret og pligt. Ligesom vi skal levere en professionel betjening af alle borgere. Tankegangen – eller menneskesynet om man vil – i den gældende social- og beskæftigelseslovgivning er, som vi også tidligere har påpeget, at vi skal tage udgangspunkt i borgernes ressourcer. Og at vi har et ansvar for at hjælpe dem videre i tilværelsen – med afsæt i de muligheder, metoder og redskaber som vi har til rådighed – og igen: med afsæt i den enkeltes historik, kompetencer og formåen. Det gælder alle borgere, og måske i særlig grad dem med særligt komplicerede problemstillinger.

Vi skal også se indad

Vi bliver spurgt, hvorfor der er så stor forskel på kommunernes praksis for tildeling af førtidspension. En del af forklaringen er, at kommunernes befolkningsunderlag og demografi er forskellig. Og der er forskel på virksomhedernes behov for arbejdskraft og grad af socialt ansvar fra kommune til kommune.

Det kan dog ikke forklare hele forskellen – og her må vi som kommuner selvfølgelig også kigge indad og se på, om der er noget i vores praksis, vi skal ændre. Vi håber også, at revisionen af førtidspensionsreformen vil give os en endnu tydeligere retningslinjer og vejledning ift. lovgivningen, som er kompliceret, så den bliver nemmere at administrere. Vi har fra FSD’s side bedt Ankestyrelsen om hjælp til kompetenceudvikling på området.

Intentionen er ikke at folk skal få det værre

Og nej, vi tilsigter naturligvis ikke, at borgere skal få det værre som følge af vores sagsbehandling. Tværtimod er vores intention altid den stik modsatte. Vi tror på, at ved at arbejde med den enkeltes udviklingsmuligheder, kan vi bringe alle ressourcer i spil.

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 
 

Vi har mange eksempler fra vores daglige arbejde på, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem sygdomshistorik og arbejdsevne. Vi har set folk med selv alvorlige cancersygdomme eller efter hjerteoperationer arbejde, fordi de ønskede det.

Hvad angår ’sengepraktik’ er det ikke en praksis eller metode, kommunerne gør brug af. Men som vi også skrev i vores første indlæg, skal der være mulighed for at hvile sig i en praktik, hvis borgeren har behov for det, og hvis det virker formålstjenstligt i processen med at afklare arbejdsevne og ressourcer. Og det er kun i ganske få tilfælde, at det bliver taget i brug. I de sager, hvor det er åbenlyst, at man ingen arbejdsevne har eller får via forløbet, får man bevilget en førtidspension.

Det er den virkelighed, vi socialchefer lever i.

Emneord: FSD, Socialchefer, Socialkrise, Socialkrisen, Afslag på førtidspension, Førtidspensionsreformen, Tilkendelse af førtidspension, Førtidspensionsreform, Førtidspension, Sagsbehandling, Sengepraktik, Sociale modstandsbevægelse, Social modstandsbevægelse, 060418, Socialdebat 2018
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved Forsørgelse...
Aktivitet: Artikler: 47 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.04.18 Jane Pihlmann
    Socialcheferne reducerer os til rene TTA objekter og ressourcer

    Socialcheferne udtaler:

    ”Vi tager udgangspunkt i borgernes ressourcer.”

    Jeg synes, socialcheferne i deres nye svar til os igen smutter uden om at definere, hvad deres grundlæggende menneskesyn er, og hvad de forstår ved begrebet ”ressourcer”.

    De fleste vil nok opfatte det som et næstekærligt menneskesyn at tage udgangspunkt i borgernes ressourcer; når socialcheferne forsøger at få os til acceptere, at de skam drager omsorg for borgerne og føler sig ansvarlige vores velfærd, når de fortolker reformen af fleksjob og førtidspension og udmønter dén fortolkning i deres forvaltninger?

    En af konflikterne mellem de mange fra de sociale modstandsbevægelser og socialcheferne er, som jeg ser det, dét faktum, at vi borgere i socialchefernes opfattelse er reduceret til kun at skulle betragtes som en ressource for det højhellige arbejdsmarked, som har sine rødder helt tilbage til ”Tilbage Til Arbejdet” (TTA) ideologien.

    Alt i vores liv skal omsættes til TTA ressourcer, der for enhver pris skal udnyttes på arbejdsmarked; ja selv de faglige og personlige kompetencer, de fleste af os har opnået igennem et langt arbejdsliv, skal omsættes til TTA ressourcer.

    Det opfatter jeg som News Speaks manipulationen fra socialchefernes side.

    Jeg vil derfor definere, hvordan jeg opfatter henholdsvis ressourcer og kompetencer:

    Ressource = mængde af fysiske eller psykiske kræfter, der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes.

    Kompetence = en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger og skal forstås sammen med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Kompetence er den udviklede evne eller funktion, potentiale er antagelsen om en evne eller mulighed og præstationen er udførelsen i praksis.

    En af de andre konflikter mellem de mange fra de sociale modstandsbevægelser og socialcheferne er, at socialcheferne med deres entydige og manipulerende fokus på begrebet ”ressourcer” nægter at anerkende, at læger, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. i mange år har erklæret rigtigt mange os fra de sociale modstandsbevægelser for stationære.

    Når vores helbredstilstande er erklæret stationære, så betyder det altså, at læger m.fl. har antaget, at der ikke længere indtræder en væsentlig BLIVENDE bedring af vores helbredstilstande (vores ressourcer/kræfter), at arbejde på lige vilkår med andre ikke kan genoptages, at sygeforløbet fortsætter uden pauser, og at behandlinger – inkl. fortsat og evt. ny behandling – ikke medfører en væsentlig BLIVENDE bedring af helbredstilstanden.

    Der er derfor ikke grundlag for, at socialcheferne og andre kan beslutte, at vores helbredstilstande er forbedret eller kan forbedres/udvikles.

    Jeg vil vove dén påstand, at socialchefernes 2 svar til os i de sociale modstandsbevægelser bygger på et menneskesyn, hvor socialcheferne reducerer borgerne til rene objekter for TTA tilpasningen og forandringen, og hvor de igennem deres systematiske og årelange manipulering, sociale kontrol og styring af borgerne faktisk viser os, at de har dét grundlæggende menneskesyn, at vi borgere ikke har nogen som helst værdi for nogen med mindre vi accepterer at blive reduceret til en TTA ressource for det højhellige arbejdsmarked!!!

  • 06.04.18 Finn Petersen
    To verdener, en for socialchefer og en for syge og udsatte...

    For ikke at sige noget jeg vil fortryde vil jeg henvise til dette i håb om at socialchefer læser med...
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638

  • 06.04.18 Kim Madsen
    Vedr svar fra socialchefer

    Igen et ligegyldigt svar som ikke giver håb om forandring. Jeg må derfor opfordre de sociale modstandsbevægelser til at tage endnu hårderefat og udvide protesterne, holde fast i oprøret mod de dehumane sagsbehandlinger. Et større oprør fra reformramte må derfor anbefales. Kampen for social retfærdighed er kun lige begyndt.

  • 06.04.18 Kirsten
    Socialchefer svarer på kritik

    Socialchefer skriver de tager udgangspunkt i den virkelighed de lever i....
    Den virkelighed syge lever i, er helt anderledes, og det er vel de syge det handler om.?
    Dem der bliver psykisk syge af at komme i jobcentrets årelange sagsbehandling, uden afklaring..
    Dem der bliver ruineret pga fejl placering på kontanthjælp eller ressource forløb ydelse i årevis, når de har fysiske sygdomme som er bredt afklaret af læger med livslang erfaringer.

    Dem der begår selvmord pga den dehumane behandling, nedladende, og ødelæggende behandling på jobcentrene.

    Det er jo ikke enkeltstående tilfælde men tusindvis, derfor er der over 120.000 samlet i grupperne, både syge og pårørende til dem, samt socialrådgivere der forsøger at hjælpe disse svigtede borgere.

    Hvis "virkelighed" er gældende.?

    Som pårørende til en tømrer der har arbejdet hele livet, betalt topskat, elsket sit arbejde, men blev alvorligt syg, slidt op, og fuldstændig nedgjort og mishandlet i årevis uden afklaring.
    Nu psykisk knækket over den umenneskelige behandling.

    Vi var "heldige", vi havde fagforening og råd til at hyre Elmer advokaterne...

    De færreste har råd til advokat.
    De er prisgivet en uhyggelig forvaltning på jobcentrene.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også