- I en kommune som Aalborg vurderer Sundhedsstyrelsen, at der årligt er 1600 unge, som smittes med klamydia siger Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl – det er alt for mange, så det skal vi gøre noget ved, og erfaringen viser, at oplysning alene ikke er nok, derfor skal der nye og sjove events til for at fange de unge, slutter Mads Duedahl.

Spektakulær event sætter fokus på seksuel sundhed

27/08/2014 12:19

Nick Allentoft

Årets kampagne for seksuel sundhed Kun med Kondom skydes i gang fredag den 5. september kl. 22 i Jomfru Ane gade (ved gågaden) med en event med en spektakulær tre meter høj Pen-is (penis lavet af is) med indfrosne gavekort.

Formålet med Sundhedsstyrelsens årlige sikker sex-kampagne Kun med Kondom er at begrænse udbredelsen af sexsygdomme blandt unge. Det primære budskab er, at de fleste piger ønsker, at deres partner bruger kondom. Samtidig er det vigtigt at fortælle, at risikoen for kønssygdomme er større, end de fleste tror.

- I en kommune som Aalborg vurderer Sundhedsstyrelsen, at der årligt er 1600 unge, som smittes med klamydia siger Sundheds- og Kulturrådmand Mads Duedahl – det er alt for mange, så det skal vi gøre noget ved, og erfaringen viser, at oplysning alene ikke er nok, derfor skal der nye og sjove events til for at fange de unge, slutter Mads Duedahl.
 
Hvert år smittes cirka 50.000 med klamydia, og langt hovedparten er unge under 25 år. Derudover smittes mange tusinde med kønsvorter, herpes og andre sexsygdomme. I alt har mere end hver 4. ung på 25 år haft en sexsygdom mindst 1 gang. Mange unge undervurderer deres risiko for at blive smittet, ligesom de mulige konsekvenser af en sexsygdom også ofte undervurderes.
 
Særligt fokus i Aalborg på seksuel sundhed 
Der har i de sidste fire år været et mindre, men konstant, fald i forekomsten af sexsygdomme blandt unge. Det er en udvikling, som bl.a. kan tilskrives, at der har været et stort fokus på forebyggelsen af sexsygdomme blandt kommuner, på uddannelsessteder og i forbindelse med den årlige kondom-kampagne.
 
- I Aalborg kommune har vi det sidste år haft særlig fokus på seksuel sundhed med ansættelse af en koordinator til at varetage området og igen i år går vi aktivt ind i Kun med Kondomkampagnen. Det sker med et tilbud om seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i kampagneugerne samt gratis kondomer til de unge ude på skolerne, fortæller Marlene Simoni, Koordinator for Seksuel Sundhed. 
 
FAKTA
Is med gavekort
Den tre meter høje Pen-is (en penis) er lavet af is, hvori der er indfrosset gavekort, som de unge kan hugge ud af isen.

Konkurrence om 1000 kroners tøj-gavekort
Kun med Kondom kører i uge 37 og 38 over hele landet og åbnes med den særlige event i Jomfru Ane Gade. Samtidig indledes en landsdækkende konkurrence om Danmarks bedste måde at foreslå kondom på, hvor unge inviteres til at lave en video-selfie med deres forslag og dele den på www.facebook.com/kunmedkondom. Præmien for det bedste forslag er et gavekort til tøjkæden QUINT/QUINTESS på 1000 kroner.
 
Confessionbox
Ved Pen-is’en opstilles en ´confessionbox’, som er en vogn, hvor de unge kan give deres bud på, hvordan en ny partner kan sætte ord på et ønske om brug af kondom. Forslagene uploades til facebook, hvor de bedste bud præmieres. Uploads godkendes af de unge.

Uddeling af kondomer
Eventen vil i to timer være bemandet af koordinator for seksuel sundhed fra Aalborg Kommune samt et par unge seksualister fra Aalborg kommunes Ungdomskole. Medarbejderne er iført kampagne t-shirts og uddeler kondomer.

Læs mere om:

Mest Læste

Annonce