SR-erkendelse: Vi svigtede integrationen

Under Socialdemokraterne og De Radikales regeringsperiode blev der ikke gjort nok for at fremme integrationen.   Sådan lyder erkendelsen fra de to tidligere regeringspartier over for Jyllands-Posten.

- Vi gjorde ikke nok, men vi fremlagde faktisk flere konkrete initiativer til, hvordan man kunne gøre mere på området, siger Dan Jørgensen, Socialdemokraternes udlændingeordfører, til avisen.

Han ærgrer sig over, at partiet ikke stadig har regeringsmagten, da man ifølge Dan Jørgensen "var i gang med arbejdet" for at forbedre integrationen i Danmark.    Tal fra Det Nationale Integrationsbarometer viser ifølge avisen, at beskæftigelsen fra 2011-2014 blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har været konstant. Hver anden indvandrer og efterkommer var i 2014 i arbejde. Det er det samme tal som i 2011.   - Der er stadig store integrationsproblemer. Gennem de seneste 30 år er der ikke nogen regeringer, der har formået at finde den rigtige formel på dette område, siger Dan Jørgensen til Jyllands-Posten.    Også hos De Radikale er det blevet tid til selvransagelse.   - Det er klart, at når vi ikke nåede længere, så har vi ikke gjort nok. Det er en falliterklæring for os som land, at det ikke er lykkedes bedre med integrationen, siger Sofie Carsten Nielsen, partiets integrationsordfører.   Tal fra Det Nationale Integrationsbarometer viser også, at forskellen på, hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere, der sammenlignet med danskere er på offentlig forsørgelse, er vokset en anelse.

Den tidligere regering kan dog glæde sig over, at de nye tal viser fremgang på uddannelsesområdet, hvor flere indvandrere og efterkommere tager en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, skriver Jyllands-Posten.

Netop integrationen er et dilemma, fordi midlertidig opholdstilladelse ofte bliver en langvarig affære, påpeger en ekspert.   Ekspert: Lange konflikter får flygtninge til at blive Der er i stigende grad en række længerevarende konflikter rundt omkring i verden, og det er en af grundene til at få flygtninge frivilligt forlader Danmark, lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, der er postdoc fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.   Berlingske skriver søndag, at få flygtninge forlader landet, efter de har fået midlertidig opholdstilladelse. Det er der to overordnede forklaringer på, forklarer Martin Lemberg-Pedersen. Den første er flere konflikter, der trækker i langdrag.   - Der er i stigende grad globalt set og i Europas nærområder en række længerevarende konflikter. I forskning taler man om tilfrosne konflikter, siger han og fortsætter:   - Eksempelvis Irak og Afghanistan - de konflikter har begge varet i over et årti nu.   Derfor er der også et tale om "et mismatch" mellem politikernes retorik omkring, at flygtninge er her midlertidigt og korte midlertidige opholdstilladelser og virkeligheden.   - Den etårige humanitære opholdstilladelse giver store barrierer for integrationen. Folks liv er på standby. De skal hele tiden kommunikere med myndighederne og ved ikke, om de er købt eller solgt. Der er et problem i forhold til virkeligheden, som er længerevarende konflikter, og Danmarks forpligtelse til, at man ikke kan sende flygtninge hjem til hvad som helst og så snakken om midlertidighed, siger han.   6104 flygtninge fik i 2014 ifølge Berlingske opholdstilladelse i Danmark. Samme år rejste 162 flygtninge hjem til deres hjemland med den pose penge, som den danske stat giver, hvis de frivilligt rejser tilbage.   Den anden forklaring på det lave antal flygtninge, der vælger at bosætte sig i deres hjemland igen, kan ses i forlængelse af de langtrukne konflikter.   - Jo længere folk er tvunget til at blive i Danmark, fordi der ikke er fred i deres land, jo mere slår de også rødder, får et netværk, og deres eventuelle børn vokser op med dansk kultur, siger han.