Cura vil udfordre Cepos og Cevea i debatten om fremtidens samfundsmodel.

Tænketanken Cura opruster: Vil være idepolitisk alternativ til røde og blå

Tænketanken Cura opruster til at blive idepolitisk alternativ. Med Karen Lumholt som ny direktør vil Cura offensivt præge den offentlige debat og kritisere de traditionelle politiske positioner. Tænketankens idepolitiske afsæt, personalismen, vil styrke samfundsområder ved at sætte mennesket og de menneskelige relationer i centrum.

Den idepolitiske tænketank Cura har ansat journalist Karen Lumholt som direktør for at styrke Cura’s deltagelse i den offentlige debat. Cura vil bidrage med ny viden, bl.a. en bred faglig antologi om hvordan centrale velfærds- og samfundsområder kan styrkes ved at sætte mennesket og de menneskelige relationer konsekvent i centrum – på så forskellige områder som sundhed, ældreområdet, nærdemokrati, byplan, arkitektur, rets- og familiepolitik.

Personalismen - tænketankens idépolitiske afsæt, som endnu ikke er så kendt i Danmark - rummer på flere områder en kritik af de traditionelle politiske positioner. Ifølge Cura er der brug for et opgør med både konkurrencestatens markedsgørelse og de voksende bureaukratiske systemers fremmedgørelse af velfærd og samfund.


Jonas Norgaard Mortensen, forfatter til bogen Det fælles bedste - introduktion til personalismen, har gjort personalismen bredt tilgængelig på dansk. Han siger:

”I Danmark bryster vi os af, at vi har taget det bedste fra to -ismer, ligheden fra socialismen og friheden fra liberalismen. På visse områder har vi taget det værste: egoismen og grådigheden fra kapitalismen og kontrol, styring og ensretning fra socialismen.” Bogen Det fælles bedste udkommer snart til et angelsaksisk publikum under titlen The Common Good.

Personalismen kan blive en vigtig inspirationskilde for politikere, praktikere og professionelle fra hele spektret, lige som den er i udlandet, mener Karen Lumholt:

”Personalismens kritik af vores samfund er relevant at lytte til for hele det politiske spektrum. Hvis vi fortsat skal være mennesker, der drager omsorg for hinanden - ikke ansigtsløse systemer - må vi gøre op med det bureaukrati og den topstyring, som ødelægger glæden ved professionel offentlig velfærd. Både hos dem, der udøver den og hos dem, der tager imod den. Hvis vi samtidig skal drage omsorg for vores jord, kommer vi ikke uden om et opgør med de mekanismer, som belønner grådighed og hensynsløshed og reducerer os til forbrugere. Personalismen leverer det tankegods, der kan inspirere til radikal nytænkning. Samtidig repræsenterer den gammelt humanistisk arvesølv, som vi i Danmark forbinder med især Grundtvig og Løgstrup.”

Tænketanken Cura har eksisteret siden 2011. Ifølge bestyrelsesformand Bjarke Friis er tiden inde til at Cura bliver mere offensiv i samfundsdebatten - en stemme på linje med liberale Cepos og centrumvenstre-tænketanken Cevea: ”Personalismen er på flere og flere områder det perspektiv, som mangler i samfundsdebatten. Derfor er det nu, vi skal opruste, og jeg er utrolig stolt over at vi har fået Karen som direktør, hun er den helt rigtige på den post”.

Karen Lumholt er lærer og journalist, selvstændig erhvervsdrivende og gennem mange år frivillig i socialt, politisk og lokaldemokratisk arbejde. Hun er mor til tre halvvoksne børn og partner i undervisnings- og rådgivningsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation.

 

Emneord: Cura, Politik, Cevea, Cepos, Tænketank, Karen Lumholt, Personalisme
CURA på DenOffentlige.dk Hvem er Cura? Tænketanken Cura ønsker at indgå aktivt i samfundsdebatten ud fra et relationelt menneskesyn Centralt i Cura's menneske- og samfundssyn står relationer, frihed og fællesskab. Vi...
Aktivitet: Artikler: 11 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

TILMELD NYHEDSBREV

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige udgives alle hverdage, når det væsentlige er indsamlet og tilbyder:

  • Overblik
  • Ingen betalingsmure
  • Videndeling
  • Nyheder, cases, blog og debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 04.05.17 Politik
    Nyt parti vil indføre app-demokrati

    Nyt parti vil flytte folketingsdebatter og forhandlinger om lovforslag ud til vælgerne med en app. Partiets medlemmer skal følge resultat af afstemninger i sin app.

  • 12.06.16 Ledelse
    New Public Management hudflettes på Folkemødet fredag

    Direktør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg og borgmester i København Anna Mee Allerslev kommer i tal-ilden. Redaktør på DenOffentlige, Henrik Hjortdahl, kommer med sine bud på bedre offentlige ledelse i fremtiden.

  • 01.03.16 Velfærd
    Ny tænketank om musikskolerne

    Kulturminister Bertel Haarder stiller skarpt på musikskolerne og opretter en ny tænketank.

  • 29.04.15 Velfærd
    Regeringen nedsætter tænketank for et godt seniorarbejdsliv

    Ny tænketank skal undersøge, hvad der kan få seniorer i arbejde igen, hvis de bliver ledige. Derfor har regeringen nedsat en tænketank for et godt seniorarbejdsliv med tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen.

  • 21.04.15 Politik
    Relationel velfærd er fremtidens velfærd

    55 danske og udenlandske fagfolk og tænkere retter i to sammenhængende antologier en massiv kritik mod konkurrencestaten og anviser nye veje til et øget fokus på relationer og værdighed i vores velfærdssamfund. Bag udgivelsen af tobindsværket står den idepolitiske tænketank Cura.