Greve Kommune har fokus på effekt for borgerne, og vil af med statens mange regler om dokumentation og tilsyn.

Til indenrigsministeren: Ryd selv op i alle de regler du pålægger kommunen

Indenrigsministerens regelryddere har gennemgået Greve Kommunes bureaukrati regel for regel. De fandt ikke noget særligt. Men der er alligevel masser af bureaukrati i kommunen. Det kommer bare fra staten.

Hvem har skylden, når kommunens medarbejdere drukner i fjollet bureaukrati og tidskrævende dokumentation? Er det kommunerne selv, der opfinder en masse retningslinjer. Eller er det staten, som sender en regn af regler ud over kommunerne?

Det diskuterer indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille med kommunerne, og senest har Greve Kommune inviteret ministerens såkaldte regelryddere til at tjekke kommunens egne regler. De fandt kun småting.

"Vi har fået bekræftet, at langt de fleste af vores egne regler giver mening. Reglerne sikrer, at borgerne i Greve får den service og kvalitet, de har krav på. Og de sørger for, at medarbejderne ved, hvad de skal levere," siger borgmester Pernille Beckmann.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Men hun er alligevel ikke tilfreds. For der er stadigvæk unødigt bureaukrati i kommunen.

"Reglerne kommer ikke fra os selv. De kommer fra Christiansborg. Dér laver politikerne lovgivning og kræver dokumentation på baggrund af enkeltsager og politiske mærkesager. Men i kommunerne arbejder vi anderledes. Der har vi fokus på effekt for borgerne. Både på kort sigt og langt sigt. Derfor giver det ikke mening med sådan en slingrekurs," siger hun.

Nu udfordrer borgmesteren indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille til at rydde op i de mange regler, han og hans politiske kollegaer har sendt ud over kommunerne.

"Især på ædreområdet er vi pålagt utrolig mange krav om dokumentation og tilsyn, som er spild af tid. De handler tit om, hvordan vi skal arbejde. Men hvorfor skal Christiansborg bestemme det? Vi har fokus på effekten for borgerne, og den vil vi meget gerne dokumentere," siger borgmesteren.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Borgmester Pernille Beckmann ser meget gerne at indenrigsministeren sener sit hold af regelryddere tilbage til Greve.

"Men denne gang skal de undersøge de mange regler fra Christiansborg," understreger hun.

Regeltjek i Greve Kommune

Konsulentvirksomheden Vive har undersøgt retningslinjer fra Greve Kommunens inden for personalepolitik og ældreområdet.

Konsulenterne fandt først og fremmest regler, som sikrer, at medarbejdere og borgere får en fair og ordentlig behandling. Konsulenterne fandt dog også regler, som ikke var i brug længere og regler dervar lidt for detaljerede.

 

Emneord: 140318, Greve Kommune, Simon Emil Ammitzbøll, Pernille Beckmann, Bureaukrati
Greve Kommune på DenOffentlige.dk Greve Kommune
Aktivitet: Artikler: 70 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også