Tillidsreform: Sverige gør, hvad Danmark opgav

Ledelse

08/01/2018 08:00

Henrik Hjortdal

Mens regeringen ser ud til at have opgivet en mere tillidsbaseret kultur i det offentlige, har Sverige nedsat en officiel ”Tillidsdelegation,” der undersøger erfaringer med tillidsbaseret styring og ledelse. Her er et resumé af et af delegationens første delbidrag.

I de seneste år har mange offentligt ansatte med borgerrettede opgaver givet udtryk for, at betingelserne for at hjælpe borgerne er blevet sværere. Det gælder især borgere med komplekse behov, hvor løsninger skal tilpasses individuelt. Medarbejderne fortæller om en tung, administrativ byrde, og at deres arbejde er stærkt styret af formelle processer og bureaukratiske krav. Samtidig er omkostningerne til administration steget.

Som reaktion på udviklingen taler mange i dag om behovet for en mere tillidsbaseret styring og ledelse. Ideen om tillid som styringsmekanisme understøttes af forskning, der ser tillid som en tredje styringsmekanisme på linje med hierarki og marked. I tillid ligger vægten især på det uformelle og relationelle. Tillidsfilosofien understøttes også af motivationsteori.

Tillidsbaseret styring og ledelse (TSL) er en samling af metoder, der sigter mod at øge kvaliteten af ​​offentligt finansierede tjenester ved at øge handlerummet for medarbejdere med borgerrettede opgaver.  Som filosofi består TSL af tre hjørnesten: kultur, styring og organisation.

Kultur omfatter værdier og adfærd lokalt i organisationen. Til det hører også spørgsmål om lederskab. Styring omfatter den formelle vertikale struktur med mål, incitamenter, krav og kontroller. Retningen her er hovedsagelig fra de højere beslutningsniveauer til de lavere. Organisationen omfatter de formelle processer og organisationsstrukturer (herunder afdelingsstørrelse, ledelsesspænd osv.), der er indført for at sikre, at den daglige drift fungerer. I begrebet "tillidsbaseret styring og ledelse", omfatter ledelse spørgsmålet om arbejdspladsens kultur og organisation.

Disse tre søjler viser, at tillidsfilosofien bør gennemsyre alle områder af virksomheden - og også hele styringskæden, fra politik til brugere (borgere). Indenfor denne ramme kan defineres fem relationer, som bør præges af tillid:

 (1) relationen mellem de politiske beslutningstagere og arbejdspladsen

 (2) forholdet mellem niveauer og grupper internt på arbejdspladsen (horisontale såvel som vertikale relationer),

 (3) forholdet mellem arbejdsplads og brugere,

 (4) forholdet mellem overordnede myndigheder samt  eksterne tilsynsorganer og arbejdspladserne og

 (5) forholdet mellem den pågældende arbejdspladser og andre relaterede arbejdpladser. F.eks.  samarbejde mellem kommuner og regioner, mellem stat og kommuner eller mellem sektorerne.

TSL omfatter syv grundlæggende principper: tillid, åbenhed, uddelegering, støtte, helhedsansvar, viden og brugerperspektiv.

  • Ved at tillade tillid til at være udgangspunktet i relationer kan man skabe en god spiral og bygge på den store indre motivation, der findes i store dele af samfundet og ikke mindst i den offentlige sektor.
  • Med åbenhed menes viljen til at tillade en ligeværdig dialog med plads til uoverensstemmelse og nye ideer.
  • Uddelegering henviser til både medarbejdernes evne til at tage ansvar for forskellige spørgsmål samt muligheden for, at medarbejderne får indflydelse på beslutninger på højere niveauer i hierarkiet. Ved at lytte til synspunkter fra organisationen kan beslutninger kvalitetssikres og engagementet vokse.
  • Støtte handler især om lokal, virksomhedsnær support til forskellige borgerrettede medarbejdergrupper, men også støtte til overgangen fra en holdning, hvor man vil styre arbejdspladsen fra centrale stabe, til en holdning, der fokuserer på i stedet at hjælpe med at skabe forudsætningerne lokalt.
  • Helhedsansvar kræver samarbejde og dialog og indebærer, at man modvirker territorialtænkning, og i stedet koncentrere sig om brugerens behov.
  • Viden er afgørende for at skabe grobrud for tillid.
  • Brugerperspektivet handler om at sætte sig ind i brugerens situation for bedre at forstå, hvordan den bedst tilgodeses.

Med disse syv principper kan TSL betragtes som en udvidelse af det statslige værdigrundlag, som den svenske Værdigrundlagsdelegation tidligere har foreslået – et værdigrundlag, der udelukkende består af juridiske principper. Tillid som en værdigrundlag har i højere grad sigte mod de aspekter, som juraen ikke indfanger, men er afgørende for, om det offentlige fungerer.

Se hele rapporten bag artiklen her 

En justeret udgave af rapporten indgår som et kapitel i en forskningsantologi, som udgives af Tillidsdelegationen i foråret.

Den svenske tillidsdelegation afrapporterer den 18. juni. Læs mere om dens arbejde på www.tillitsdelegationen.se

 

Mest Læste

Annonce