Tips til at blive en bedre mentor

Ledelse

22/06/2015 15:00

Jakob Rom Johansen

Det er ikke nødvendigt at være ekspert i diagnoser for at være mentor for personer, som er psykisk sårbare. Man kommer langt ved at vise interesse og stille spørgsmål. Cabi har produceret fem små film med gode råd til rollen som mentor.

En afgørende forudsætning for arbejdet som virksomhedsmentor er, at der er en tillidsfuld relation mellem mentor og mentee. Som mentor kan man opbygge den relation ved at vise oprigtig interesse og stille gode spørgsmål.

Det er et af de gode råd i fem nye film, som netværks- og videnshuset Cabi har produceret, og som er offentliggjort på www.cabiweb.dk/virksomhedsmentor.

Filmene er bl.a. tiltænkt jobcentrenes mentorkoordinatorer og virksomhedskonsulenter, og de kan bruges til at klæde virksomhedsmentorer på, så de er godt rustede til at tage mentorrollen på sig.

Se på ressourcer frem for begrænsninger

De fem film varer hver især under tre minutter, og stiller skarpt på følgende emner:

  • Du behøver ikke være ekspert i psykiske diagnoser.
  • Skab tillid gennem interesse og gode spørgsmål.
  • Hav øje for mentees ressourcer.
  • Hav fokus på, hvad I kan gøre.
  • Vær med til at sikre udvikling i forløbet.

Se mere på www.cabiweb.dk/virksomhedsmentor

Her finder du – foruden de fem film – en række scenarier, som mentorer typisk kommer ud for. Samt forslag til, hvordan udfordringerne kan gribes an.

Mest Læste

Annonce