Opfølgning hjemmefra
For patienter med relativt simple lidelser såsom lungebetændelser og urinvejsinfektioner er det ofte en stor fordel at undgå en hospitalsindlæggelse, der kan øge risikoen for komplikationer på grund af yderligere infektioner.
Det er udgangspunktet for et pilotprojekt, som sker i samarbejde mellem Nordsjællands Hospital, Halsnæs og Frederikssund kommuner og områdets praktiserende læger.
I stedet for at sende patienter med fem udvalgte, mindre alvorlige lidelser direkte på hospitalet, kan de praktiserende læger nu henvise til en såkaldt subakut tid den følgende morgen.
Det betyder, at personalet i akutklinikken er velforberedt, når patienten kommer. Dermed kan hospitalet indlede den rette behandling med det samme, og derefter sende patienten hjem, hvor efteruddannet kommunalt personale står klar til at følge op.
Menneskelige og ressourcemæssige fordele
I løbet af projektets første par måneder har ca. 15 patienter været igennem forløbet. Der foreligger endnu ingen evaluering, men de første erfaringer er gode.
”Vi kan se, at vores patienter kommer hjem i en bedre tilstand,” siger Berit Juhl Schau, der sidder i projektets koordinationsgruppe for Frederikssund Kommune.
”De bliver mindre syge og er generelt glade for at kunne blive i eget hjem.”
Som led i projektet har kommunen efteruddannet sundhedspersonale og investeret i måleudstyr til fx at måle iltmætning i blodet og analysere urinprøver.
På sigt er håbet, at investeringen rent økonomisk kommer igen i form af mindre udgifter til medfinansiering af hospitalsophold.
Projektleder på Nordsjællands Hospital er Maj Thomsen, og ifølge hende er der klare fordele også for hospitalets akutklinikker.
”Det er en fordel, at vi kan planlægge. Ofte hober patienterne sig op over middag, men nu får vi håndteret nogle af de lette patienter først på dagen, så de ikke fylder og skaber ventetid for andre patienter senere på dagen,” siger hun.
Sektorsamarbejde giver udfordringer
Projektet skal efter planen udvides til kommunerne Hillerød, Gribskov, Hørsholm, Helsingør, Allerød og Fredensborg og skulle egentlig have været ude af pilotfasen nu.
Imidlertid har det taget tid at finde en samarbejdsmodel, som fungerede praktisk og økonomisk for de praktiserende læger såvel som for kommunerne og regionen.
Derudover har det været en udfordring at arbejde på tværs af sektorerne, fortæller Berit Juhl Schau.
”Selvom de ting, vi gør, er så logiske, har det overrasket mig, hvor svært det er at nå frem til dem – fordi der er så mange at tage hensyn til og så mange regler,” siger hun.
Hverken hun eller Maj Thomsen fra Nordsjællands Hospital er dog i tvivl om, at samarbejdet er besværet værd.
”Vi er blevet meget mere opmærksomme på, hvad kommunerne i det hele taget kan tilbyde og har dermed fået et bedre samarbejde, som også gavner andre patienter,” siger Maj Thomsen, og Berit Juhl Schau supplerer:
”Jeg håber, vi kan lave flere ting sammen til fordel for vores patienter.”
FAKTA:
Den fælles behandlingsindsats mellem Nordsjællands Hospital og områdets kommuner er udpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet som et såkaldt styringslaboratorium. I alt blev der igangsat tre styringslaboratorier i 2014 med det formål at udvikle nye samarbejdsformer og styringsmodeller i den offentlige sektor. Arbejdet med styringslaboratorierne sker i samarbejde med den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab, mens Center for Offentlig Innovation står for at sprede viden og erfaringer fra laboratorierne.
Arbejdet i styringslaboratorierne følger syv principper:
1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation
7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer
