Alle skal have mulighed for at udvikle og udfolde deres talent, og uddannelsesinstitutionerne skal i langt højere grad gøre en indsats for at tiltrække og fastholde unge fra alle dele af landet uanset baggrund og families uddannelsestradition, fastslår uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
En aktiv indsats for at styrke den sociale mobilitet er derfor et af de fem pligtige mål, som ministeren sætter i de udviklingskontrakter, hun indgår med de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er første gang, en minister gennem udviklingskontrakterne stiller krav til uddannelsesinstitutionerne om at gøre en aktiv indsats for at bidrage til at bryde sociale mønstre.
Undersøgelser viser, at postnummeret har afgørende betydning for, om unge vil søge ind på en videregående uddannelse. Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, vil 79 procent tage en videregående uddannelse. Mens det samme tal for Læsø og Lolland kommuner er på henholdsvis 41 og 53 procent, viser fremskrivninger. Det vil uddannelses- og forskningsministeren lave om på.
- Jeg tror ikke på, at de unge i Gentofte er mere egnede til en uddannelse end de unge på Lolland og Læsø. Det siger intet om talent – men en masse om tradition og social arv. I det samfund, jeg kæmper for, er uddannelse ikke noget, der er forbeholdt unge fra hjem med klaver. Det er for alle. Og alle skal have mulighed for at udvikle og udfolde deres talent. Jeg vil have flere mønsterbrydere, siger Sofie Carsten Nielsen.
De nye mål er første skridt i en større indsats for at få flere mønsterbrydere på de videregående uddannelser.
- Det er en fiasko for Danmark og de værdier, Danmark bygger på, at vi ikke kan give ufaglærtes børn de samme reelle lige muligheder for en uddannelse som akademikerbørn. Fri og lige adgang til uddannelse skal ikke bare være et princip, vi hylder i festtaler – det skal vi kæmpe hårdt for at gøre til virkelighed. Det er ikke lykkedes at knække koden, og derfor bliver vi nødt til at nytænke og gøre noget nyt. Jeg inviterer nu mønsterbrydere og iderige danskere til at hjælpe mig med at få gjort noget ved sagen. Alle kan byde ind uanset erfaring eller baggrund, siger Sofie Carsten Nielsen.
Udover et analysearbejde, der skal kortlægge den nuværende sociale profil på de videregående uddannelser, og en indsamling af gode erfaringer, nedsætter Sofie Carsten Nielsen et mønsterbryderkorps bestående af både eksperter og almindelig danskere, som skal rejse rundt i landet og indsamle ideer og udvikle konkrete initiativer. Uddannelses- og forskningsministeren lægger op til en bred debat – del dine erfaringer, og kom med gode ideer. Læs mere på ufm.dk/moensterbrud og følg med på Twitter på #moensterbrud.
Om udviklingskontrakterne
- Udviklingskontrakterne for 2015 til og med 2017 omfatter i alt fem pligtige mål: Bedre kvalitet i uddannelserne, større relevans og øget gennemsigtighed, bedre sammenhæng og samarbejde, styrket internationalisering og øget social mobilitet (- flere talenter i spil)
- Institutionerne vælger herudover 3-5 selvvalgte mål som en del af udviklingskontrakten
- Udviklingskontrakter er et styringsinstrument, hvorigennem Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtter uddannelsesinstitutionernes strategiske arbejde.
- Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling gennem dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger samt skabe synlighed om uddannelsernes arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer.
- Det er første gang, udviklingskontrakter for alle 37 videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet indgås i samme forhandlingsforløb og med identiske mål for alle institutionstyper.
