Udsatte grønlændere: Vi skal vide, hvem der gør hvad

Velfærd

27/05/2016 16:23

Karen Thougård Pedersen

Aalborg Kommune vil være bedre til at opspore nye grønlandske borgere for at forebygge social deroute. Og endnu bedre til at samarbejde om indsatsen, så alle aktører ved, hvornår de skal på banen. Karolina Jensen fortæller om kommunens strategi.

1400. Så mange grønlændere bor der i Aalborg. Omkring 300 af dem har komplekse problemer med fx misbrug, psykisk sygdom eller hjemløshed.

Det er dem, kommunens Grønlænderenhed er sat i verden for at hjælpe.

Socialt udviklingscenter - SUS

Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.

Karolina H. Jensen er socialrådgiver i Grønlænderenheden, som er et samarbejde mellem jobcentret og socialcentret. Hun er projektleder for kommunens arbejde med strategien for socialt udsatte grønlændere. Strategien involverer fem byer (se fakta), i Aalborg sætter de særligt fokus på nye grønlandske borgere.

- Der har været nogle grønlændere, som ikke er blevet set i kommunen, og ikke har fået den hjælp  de har brug for. Grønlændere, som flytter til Danmark, taler ofte ikke særlig godt dansk og kender ikke det danske samfund og system. Men fordi de er danske statsborgere, får de ikke den integrationsindsats, de egentlig har behov for. Vi vil gerne være hurtige til at opspore dem, som har brug for hjælp, for at kunne tage nogle af problemer i opløbet, siger Karolina H. Jensen.

Netværk for fagpersoner

Ofte er det medarbejdere fra Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus eller kommunens gadeteam, der først møder de nye grønlændere i byen, og som kan støtte eller henvise videre til den relevante hjælp.

Men også mange andre, fx sundhedsplejersker, lærere og politiet, kommer i kontakt med grønlandske familier og kan være med det at spotte, om der er brug for hjælp.

Derfor har Grønlænderenheden etableret et netværk for alle de fagpersoner, der møder grønlandske borgere i hverdagen. Omkring 70 fagpersoner er med i netværket, som er delt op i undergrupper med fokus på hhv. børn og unge, arbejde og uddannelse samt socialt udsatte. Et ledelsesnetværk sikrer koordinering på tværs.

De forskellige netværk mødes efter behov og deler viden og erfaringer og bliver klogere på hinandens kompetencer.

- Det er vigtigt, at vi ikke alle hver især laver en halv indsats, men at vi ved, hvad hinanden gør. Fx er det ikke vores kerneopgave i Grønlænderenheden at hjælpe med nemID eller med at søge om bolig. Det kan lige så godt ligge et andet sted, siger Karolina H. Jensen.

For at gøre det lettere at få et overblik over, hvem der gør hvad, har Grønlænderenheden etableret en hjemmeside (groenlaender.aalborg.dk), hvor nytilflyttere og fagpersoner kan finde information om, hvem der kan hjælpe med bolig økonomi, skole, sundhed osv.

Grønlandsk misbrugsbehandling og bostøtte

Aalborg Kommune har bl.a. brugt udviklingsarbejdet i forbindelse med strategien til at afprøve forskelige tilbud til udsatte grønlændere.

- Vi har for nylig etableret et misbrugsbehandlingstilbud, hvor behandlingen sker efter grønlandsk model og foregår på grønlandsk, da mange har svært ved at tale dansk. Vi har også ansat en tosproget grønlandsk bostøtte, som skal arbejde i vores fire botræningsboliger. Det er boliger til grønlændere, som typisk ikke har kunnet holde fast i deres lejlighed på grund af for meget fest eller andet, men hvor vi tror på, at de kan udvikle sig og på længere sigt vil kunne klare sig i egen bolig, fortæller Karolina H. Jensen.

En stemme til børnene

Det seneste initiativ er et samarbejde mellem Aalborg Kommune med Foreningen Grønlandske Børn. Det handler om grønlandske børn, som er anbragt udenfor hjemmet.

- Mange af dem mister kontakten til deres sprog og kultur, fordi plejeforældrene ikke er klædt godt nok på til opgaven. Vi vil også gerne give børnene en stemme, og derfor kan nytilflyttede børn få tilknyttet en tovholder fra Foreningen Grønlandske Børn.

FAKTA

STRATEGIEN FOR UDSATTE GRØNLÆNDERE

Strategiarbejdet i Aalborg er del af den nationale strategi for socialt udsatte grønlændere, som Socialstyrelsen har sat i gang. 

Fem byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg udvikler og afprøver modeller for samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og frivillige, private tilbud til socialt udsatte grønlændere. SUS bidrager med støtte og viden til de fem kommuner.

KONFERENCE

Den 8. juni inviterer Socialstyrelsen og SUS til konference om erfaringerne med strategien for udsatte grønlændere i Danmark - læs mere og tilmeld dig her.

 

Mest Læste

Annonce