Udsatte unge i uddannelse blev et netværk i Assens

Velfærd

06/07/2016 13:30

Assens Kommune

En del af Assens Kommunes Vision 2018 handler om at få alle unge i kommunen til at tage en uddannelse. Men det er ikke alle, som har lyst, og det har et særligt netværk arbejdet med.

En del af Assens Kommunes Vision 2018 handler om at få alle unge i kommunen til at tage en uddannelse. Men det er ikke alle, som har lyst – ofte fordi de har dårlige oplevelser med sig fra folkeskolen. Disse unge havner gerne i kommunens unge-enhed, som forsøger at samle de unge mennesker op, som ikke rigtig kommer i gang med en uddannelse.

Den spiral har Assens Kommune et ønske om at ændre på. Derfor opstod netværket ’Udsatte unge i uddannelse’ sidste år, som handler om at få sårbare unge i uddannelse. Helle Hjorth er skoleleder på Haarby Skole, og hun er desuden netværksleder på dette flagskib.

Assens Kommune på DenOffentlige

Assens Kommune deler gode historier og konstruktiv viden på DenOffentlige som redaktør for eget indhold. Læs flere historier fra Assens lige her. 

Vil du være redaktør for eget indhold på DenOffentlige, så kontakt os.

”Arbejdet har overordnet bestået i at finde ud af, hvordan vi undgår, at unge mennesker på 17-18 år ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Hvad kan vi gøre for at sætte ind tidligere over for de sårbare børn, så de ikke ender i unge-enheden i de sene teenageår,” fortæller hun.

De to spor
Det viste sig hurtigt, at der var to spor, som skilte sig ud, og begge krævede fokus i netværket. Det ene handlede om fravær. Samtlige deltagere i netværket nævnte denne faktor som værende vigtig, fordi et højt fravær ofte er et tegn på dårlig trivsel hos et barn.

”Undersøgelser viser igen og igen, at børn med højt fravær i skolen får svært ved at være selvforsørgende, når de bliver voksne. Vi ville derfor holde øje med, når et barns fravær begyndte at blive for højt og sætte ind med det samme, så det ikke blev en vane at lade være med at komme i skole,” siger Helle Hjorth.

Det andet spor handlede om at effektivisere og strukturere arbejdsprocesserne med de sårbare unge. Også her havde netværket en fælles oplevelse af at gå til mange møder omkring det samme barn, selvom der ikke altid var sket noget nyt siden sidst.

”Det var nogle meget lange processer, og i netværket var vi enige om, at børn har brug for korte processer og hurtig handling. Så lavede vi en prototype på netværksmøder, hvor vi skulle foretage nogle handlinger inden næste møde, og hvis de handlinger ikke havde synlig effekt, måtte vi finde på nogle andre,” fortæller Helle Hjorth og tilføjer, at både fagpersoner i sagen og familien nu deltager i netværksmøderne.

Ideerne skal i brug
Haarby Skole er den eneste skole i kommunen, som er med i netværket om at få de sårbare unge i uddannelse, og derfor har Helle Hjorth testet nogle af de metoder, netværket har drøftet. Eksempelvis bliver der afholdt et ugentligt møde med både ind- og udskoling, hvor der bliver talt om, hvorvidt der er noget, som kræver særlig opmærksomhed. Derudover indkalder Helle Hjorth som skoleleder både forældre og klasselærer til en samtale, hvis en elev har fravær på mere end 15 procent.

”Ofte er forældrene ikke klar over, at fraværet er eskaleret, så vi tager en snak om, hvad årsagen kan være, og så beder vi forældrene være ekstra opmærksomme på, at deres barn kommer af sted til skole,” siger Helle Hjorth.

Næste skridt for netværket er at fremlægge resultaterne i direktørgruppen samt på et ledermøde i Dagtilbud & Skole.

”Vi har diskuteret netværket tidligere, men denne gang bliver det en drøftelse af, om andre oplever samme udfordringer, som vi har fundet frem til, og hvad de i så fald foretager sig. Det gør vi for at bringe ideerne fra netværket i spil,” slutter Helle Hjorth.

Mest Læste

Annonce